Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Sverige

Generelt om Sverige

Megalitter i Sverige

Hvis man er interesseret i et overblik over alle megalitsteder i Sverige se på følgende link

https://www.megalithic.co.uk/leaflet_megalith_map.php?country=14

Jeg vil kun beskrive nogle af de mest spændende herunder.

Kivik Kungagraven

Kivik-graven, også kaldet “Kongegraven“, ved Kivik (tidligere Kivig) i det sydøstlige Skåne er jævngammel med Tut Ankh Amons grav i Egypten (1300 f.Kr.) og er Nordens største bronzealdergrav. Den beregnes at have fordret 200.000 læs sten, og viser, at der fandtes en stærk centralmagt i det oldtidige Skåne allerede for 3.300 år siden. Gravkammeret er pyntet med billeder næsten som havde det været en egyptisk grav, og som ikke ligner andre nordiske helleristninger.

Det er et imponerende gravmonument, som har været omkring 75 meter i diameter, da det blev anlagt. Arkæologiske undersøgelser peger på, at Kiviksgraven har fungeret som gravplads i mindst 600 år.

Både i udformning og omfang adskiller Kiviksgraven sig fra andre grave fra den nordeuropæiske bronzealder. Kiviksgraven er Sveriges største bronzealdergrav.
Det gådefulde og imponerende gravmonument har været genstand for megen debat blandt historikerne. Nogle hævder at den der lå i Kivik-graven kunne have været konge over et samlet rige i Danmark allerede i yngre bronzealder, måske endda over hele germaner-folket.

Rekonstruktionen

I begyndelsen af 1900-tallet var stenhøjen næsten raseret og plyndret for sten, så den høj, man ser i dag, er en rekonstruktion fra 1930erne . Der er lavet en passage ind til et kammer bygget i cement.

Inden i det 3-4 meter lange gravkammer står otte store sten smukt udsmykket med helleristninger af solhjul, skibe, økser, vogne, dyr, mennesker m.v. Den eller de personer, som er begravet her, har helt sikkert spillet en stor rolle i datidens samfund.

https://dan.wikitrans.net/Kungagraven_i_Kivik    Kivik-graven

https://www.tripadvisor.com/LocationPhotoDirectLink-g1467533-d4456461-i341862361-The_Kivik_grave-Kivik_Skane_County.html

https://dan.wikitrans.net/Kungagraven_i_Kivik           Kivik-graven

https://www.tripadvisor.com/LocationPhotoDirectLink-g1467533-d4456461-i341862361-The_Kivik_grave-Kivik_Skane_County.html

Kivik Ängakåsen

300 meter øst for Kivik Kungagraven ligger et af de største bronzealder gravfelter i Skandinavien. Mere end 130 grave i et område på 700 x 250 meter. Åbenbare træk som et stenskib, to stenfundamenter og den såkaldte Penninggrav. Dele af gravfeltet blev udgravet i de tidlige 1900’ere, og stenskibet, på stenfundament og Penninggraven blev rekonstrueret på samme tid. Stenskibet er 60 meter langt og 8,5 meter bredt. Det blev sandsynligvis opført i sen bronzealder eller tidlig jernalder. Sten skibe er almindelige træk fra jernalderen, men nogle blev også opført i bronzealderen.

Penninggraven (pengegraven) er dateret til bronzealderen og er en stencirkel, 23 meter i diameter, med en opstillet sten i centrum. Inden i stenkredsen er der flere grave. Det har sandsynligvis været en høj en gang. Navnet kommer fra de lokale, der ofrede penge for at få deres drømme til at fuldbyrdes.

Sten skibe er almindelige træk fra jernalderen, men nogle blev også opført i bronzealderen.

Havängsdösen

Havängsdösen er en stenkammergrav fra den yngre stenalder, beliggende på Østerlen i Skåne, Sverige. Den er omkring 5000 år gammel.

Havängsdösen er en stenkammergrav (megalitisk grav) af den type, der dør fra den yngre stenalder, ca. 5.500 år gammel, bygget i den ældre fase af tragtkopkulturen. Graven ligger i Haväng på Österlen i Ravlunda sogn lige nord for Verkaåns afsætningsmulighed i Hanö-bugten, i den sydlige kant af Ravlunda-skydeområdet.

Selve graven består af tre sidesten, der er 1,65 × 0,5 m. Ovenfor, som et tag, ligger en sten, der er 2,7 × 2 m. Graven er omgivet af 16 jordfaste stenblokke, der er mellem 0,6 m og 1 , 2 m høj, danner et rektangel og har et areal på cirka 60 kvadratmeter. Indgangen til huset vender ud mod havet og i den retning, hvor solen står op i løbet af foråret og efteråret ligninger.

Ales sten

Ales sten (på svensk: Ales stenar eller Ale stenar) er Sveriges største skibssætning, 67 m lang, dannet af 58 fem ton tunge sten ved Kåseberga havn i det sydøstlige Skåne. Den er beskrevet i 1500-tallet. Det formodes, at den er rejst omkring år 500 f.Kr., og der er fundet trækul, som kulstof-14-prøver har dateret til 1500 f.Kr.

En skibssætning af samme dimensioner findes i Lejre på Sjælland. Udgravninger på stedet har vist flere grave. Lejre var i vikingetiden et vigtigt kultsted, og Ales sten kan have haft samme status.

Den imponerende skibssætning kan være blevet opført som grav eller mindesmærke for en betydningsfuld person, ligesom dens meget synlige beliggenhed, set fra havet, også kan tolkes som en demonstration af magt. Endelig mener nogle forskere, at skibssætningen har fungeret som en slags helligdom, hvor stenenes placering afspejler en astronomisk kalender

Parkeringspladsen i det lille fiskeleje Kåseberga har informationsskilte, der giver anvisninger til monumentet, der ligger omkring 700 meter væk op på højderyggen. I Kåseberga-havnen er der en række cafeer, restauranter og fiskerøghuse.

Selv om der er 10 kilometer til Ystad, den nærmeste større by, så har parkeringsautomaterne nået derud selv om man er langt ude på landet. Desværre var alle forretningerne lukket og jeg havde kun svenske sedler, ingen mønter, så måtte parkere ulovligt.

Det er for over 10 siden jeg var der – i dag kan man sikkert betale med kreditkort.

https://en.wikipedia.org/wiki/Ale%27s_Stones    Ales Stones>

https://www.360cities.net/image/ales-stenar-2

https://www.360cities.net/image/ales-stenar-1

https://en.wikipedia.org/wiki/Ale%27s_Stones   Ale’s Stones

Gotland generelt

De ældste spor af menneskelig aktivitet på Gotland stammer fra omkring 4500 år før vor tidsregning. Det er spor efter en stenalderkultur, som er langt mindre udforsket end fx den danske. Langt flere spor har man på Gotland efter bronzealderfolket.

I Danmark byggede bronzealderfolket de store gravhøje, og på Gotland samlede de sten til hobe i store bunker kaldet stenrøser. Mest imponerende er Uggard Rojr nær Rone på det sydlige Gotland, som er den største af dem alle. Med en højde på næsten 8 meter og en diameter på 45 meter er den større end en villa! Røserne blev oftest bygget nær den daværende strandkant og kunne derfor ses til skræk og advarsel af dem, som sejlede forbi ude på havet. I dag ligger de fleste lidt inde i landet, for strandlinjen har flyttet sig en del, som tiden er gået.

Gotland har usædvanligt mange stenrøser fra bronzealderen. I alt er 1300 registrerede, og heraf betragtes de 400 som store. En stenrøse er, som ordet antyder, bygget af sten. I modsætning til en gravhøj, hvor der er lagt jord ovenpå̊, står en stenrøse ‘bar’. Kun få stenrøser er undersøgt til bunds. Dels for at respektere gravfreden, dels, og dette er en mere praktisk årsag, fordi arbejdet med at fjerne store tunge sten fra en kæmpestor, ustabil bunke absolut ikke er let

Bronzealderfolket dyrkede uden tvivl en slags guddom eller flere, som folk har gjort det til alle tider. Og skibssætningerne har måske kunne føre dem til en sikker havn i evigheden. Men det er langt fra de fleste skibs- sætninger, man har fundet spor af mennesker i. Faktisk så ved forskerne, i modsætning til stenrøserne som altid indeholder grave, ikke nøjagtigt, hvad skibssætningerne er til for. Traditionen med at fragte folk med skib til et liv hinsides dette ses på runesten og i landskabet rundt om i hele Norden.

På Gotland findes der 350 synlige skibssætninger, som menes at være en form for mindesmærker over høvdinge og andre stormænd. Skibene er som regel sat med kampe- eller kalksten og længden varierer fra 6 til 42 meter. Den længste skibssætning findes i Gnisvärd ved Tofta lidt syd for Visby. Og i Gålrum, på det midterste Gotland nær badebyen Ljugarn, sejler en flåde af 7 skibe mod den Estiske kyst. Hvor mange stenskibe, der er forsvundet gennem tiderne, kan kun guderne vide. I alle fald, har man konstateret, at en hel del skibssætninger i dag er at finde under jordoverfladen.

Visby - Gotland

Der er masser af kirkeruiner i Visby

Her er der de vigtigste:

Helgeand                         https://sv.wikipedia.org/wiki/Helige_Andes_kyrkoruin,_Visby

Sankt Karin                      https://www.guteinfo.com/?id=1254

Sankt Clemens                https://sv.wikipedia.org/wiki/Sankt_Clemens_kyrkoruin,_Visby

Sankt Drotten                   https://gotland.com/en/products/157498/144/

Sankt Nicolaus                 https://sv.wikipedia.org/wiki/Sankt_Nicolai_kyrkoruin,_Visby

Sankt Gertrud                   https://sv.wikipedia.org/wiki/Sankta_Gertruds_kyrkoruin,_Visby

Sankt Göran                       https://sv.wikipedia.org/wiki/Sankt_G%C3%B6rans_kyrkoruin,_Visby

Sankt Lars                          https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Lars_church_ruin,_Visby

Sankt Per og Sankt Hans   https://sv.wikipedia.org/wiki/Sankt_Hans_och_Sankt_Pers_kyrkoruiner

Sankt Olof                           https://sv.wikipedia.org/wiki/Sankt_Olofs_kyrkoruin,_Visby

Saint Catherin's Ruin Visby

Santa Karins Ruin ligger i Visbys indre by og er en imponerende kirkeruin med høje buer. Kirken og klosteret blev grundlagt i 1233 af franciskanerne.

Byggeriet er normalt sat til omkring 1235-1250, men en omfattende genopbygning og udvidelse fandt sted gennem det 14. århundrede, hvilket skabte den kirke, vi ser resterne af i dag.

Det, der er specielt ved kirken, er, at buerne er bygget af mursten, hvilket er unikt i Visby, hvor alle andre bygninger blev oprettet af kalksten.


St. Karins kirke er opkaldt efter Catherine af Alexandria, der boede i Egypten omkring årene 282 – 300. Hun var en jomfru, martyr og ifølge legenden om kongelig fødsel og en af de “fjorten hjælpearbejdere”. Det siges, at hun har været en smuk kvinde, der modsatte sig kejsernes forsøg på forførelse og derfor blev frataget sin ejendom og kastet i fængsel. I fængslet siges det, at hun har konverteret kejserens kone, krigsherre og et antal soldater. Hun blev dømt til døden, men gennem et mirakel skal hun have formået at overleve hovedtøjet og blev derfor halshugget i stedet. Det siges, at kroppen er blevet ført til Sinai-bjerget og begravet i et kloster, Katarina-klosteret, bygget til hendes

Ud over Saint Catherine har St. Karins kirke fem skytshelgener, nemlig St. Mary Magdalene, St. Francis, St. Antonius, St. Louis og St. Clare.
https://www.360cities.net/image/saint-catherines-ruin-visby-gotland-sweden

Gålrum

En hel flåde skibssætninger, otte, har sejlet siden bronzealderen

Gravfeltet ved Gålrum i Alskog sogn har en lang række graver fra bronzealderen til den romerske jernalder. 125 gamle rester, hvoraf fem varder, otte skibsvrag, 111 runde stenværker og en figursten, der i 1925 blev flyttet et par kilometer fra Tomtängskvior til Gålrum. Mindre varder og grave, der pryder marken, er fra jernalderen indtil Kristi fødsel.

Uggard Rojr

Uggarde røse på gården Uggårda i Rone sogn er Gotlands største gravhøj. Det er dateret til den ældre bronzealder (1500-1000 f.Kr.) og er 7 meter høj og 50 meter i diameter. Der er flere mindre gravhøje i området. Højen er beliggende på en tyndt vegeteret hede omkring 200 meter fra den tidligere havkyst på øens sydøstkyst. På konstruktionstidspunktet lå højen næsten ude i havet. Den enorme gravhøj har en imponerende højde, den mangler kratre og er jævnt afrundet. Basen på anlægget er omgivet af en kantkæde af store kampesten og en stenrække, der sandsynligvis markerede en kvægvej til græsning af kvæg, der kanter vejen, der fører mod varden.

Rannarve skeppssättning

Ved Rannarve i Klintehamn syd for Visby ligger en unik bronzealderflåde af skibe. Fire skibe på ni meters længde er forbundet sammen i perfekt lineær formation.

Gnisvärd skeppssättning

Ved Gnisvärd i Tofta syd for Visby er der tre skibssætninger i forskellige størrelser. Alle af dem er på linje, som om de sejler sammen. Den største er 45 meter lang og 7 meter bred.

Kauparve röse

Dette er bestemt en varde med en forskel. Du kan se tårnets eller skorstenens form på den centrale struktur, omgivet af en tydelig synlig ydre væg, der skaber en “gåpassage” rundt om tårnet. Dette er bestemt en af de mest attraktive varder i Gotland.

“Varden, der blev bygget i flere trin, var ca. 3 meter høj og 18 meter i diameter. Inde i den tårnformede indre del, der var åben øverst, blev der fundet to cister (stenkister) med skeletter og grav -varer, der tilhører tre individer.

Omkring tårnet er en mur, en halv meter høj, der holdt stenene mellem tårnet og den ydre væg på plads. Tre jernalderbegravelser blev fundet under disse sten.

I den tidlige bronzealder (ca. 1800 – 1100 f.Kr.) blev imponerende gravstrukturer af sten opført på synlige steder langs kysterne og kommunikationskanalerne. Der er 400 så store varder i Gotland.

Trullhalsar - Gotland

Trullhalsar indeholder omkring 350 synlige grave fra det 7. og 8. århundrede e.Kr. Den afdøde blev normalt kremeret sammen med hans eller hendes ejendele. Resterne af begravelsescentret var dækket med sten. Mange af gravene blev derefter kantede med en lav tørstenmur. Nogle gange blev der lagt en sfærisk sten ovenpå. Der er også andre slags grave på Trullhalsar, såsom stencirkler og stående sten.

Trullhals gravplads er øde, langt fra bygninger midt i en skov. Der er noget meget magisk og mytisk ved dette sted, et af Sveriges bedst bevarede gravpladser fra den såkaldte Vendel-perioden, dvs. perioden fra ca. 600 – 700 e.Kr. Vendel-perioden er forløberen for vikingetiden.

På grund af landhævninger ligger gravpladsen i dag et stykke fra stranden, men da den var i brug, var den placeret lige ved siden af vandet. Der har sandsynligvis været et større havneanlæg ved siden af gravpladsen. Cirka 340 grave er synlige over jorden, de fleste er gravhøje af sten. Nogle har mærkelige kantkæder af lavede sten. På nogle af gravhøjerne er udskårne gravkugler placeret øverst.

Et antal dommerringe, dvs. tyndt placerede sten i cirkler, findes på gravpladsen. Dommerringe er ellers noget, der er ret sjældent på Gotland. Der er også andre hævede sten, f.eks. en lige række med større sten, som folklore mente var en rest af et trolds hals, deraf navnet på gravpladsen Trullhals.

https://www.360cities.net/image/trullhalsar

Glemminge Klövasten

Glacial Erratic i Skåne. Klövasten er det officielle symbol og vartegn for landsbyen Glemminge (Glemmingebro).

Den officielle betegnelse for en sten som denne er ”flytteblok”, der betyder ‘flyttet sten’. I dette tilfælde er klippen flyttet til dette uberegnelige sted af isens kræfter under istiden.

Kluven sten på officielt svensk betyder ‘split sten’. Klöv er et dyrs splittede hov. Der er også andre sten i Sverige kaldet Klövasten eller Klovasten.

Glemminge Klövasten er den eneste klippe af sin art i denne del af Skåne kaldet Österlen. Naturligvis intet som Uluru (Ayer’s Rock), men det er virkelig et fascinerende syn i dette ellers flade landskab.

Sagnet fortæller om en heks på øen Bornholm, hun troede, at hun hørte kirkeklokkerne i Glemminge. Irriteret af dette kastede hun en sten på kirken ved hjælp af sin strømpebånd. Men solen kom lige op, og dette gjorde heksen svag. Rettebåndet kastede det på en sådan måde, at klippen splittede, og den landede i stedet i nærheden.

Hver gang stenen lugter af ærtesuppe eller frisk brød klikker de to halvdele sammen. Dette skete en gang med landsbyskrædderen, da han ventede gennem stenen. Han blev flad som en pandekage, og lokalbefolkningen kaldte derefter sine børn ‘små pandekager’, ja … dette lyder faktisk lidt sjovere på svensk

Helleristninger i Tanum

Tanums verdensarvsområde udenfor Strømstad er hele 45 km² stort. Her finder du over 500 forskellige helleristningssteder med over 10.000 motiver tilsammen.

Der er omkring 3000 Tanum petroglyffer i omkring 100 paneler. De er koncentreret i fem distinkte områder langs en strækning på 25 km, som var kystlinjen af en fjord i bronzealderen, og de dækker omkring 51 ha (0.5 km²).

Helleristningerne er i moderne tid blevet fyldt i med rød farve for at gøre dem mere tydelige. Det er ikke kendt om de var malet fra begyndelsen

Opdelt i områder:

Aspeberget

Det hellige bjerg
Aspeberget ligger omkring 700 meter syd fra Vitlycke-museet langs vejen til Kville. Der er en parkering til venstre, hvorfra det kun er en lille gåtur til den første af mange sten

Det er her man finder de magtfulde tyretegninger, udskåret til en dybde på mere end 1 centimeter. For mennesker i bronzealderen var kvæg meget vigtigt. Dyrene græssede på alt land, der ikke blev brugt til dyrkning af afgrøder. I mytologi var tyren meget vigtig. Det repræsenterede fertilitet, tapperhed og styrke.

Backa helleristninger

Backa, lige uden for Brastad, er måske Sveriges mest klippearbejde tætteste område. Backa var især i sen bronzealder, et vigtigt religiøst center. At vi kan gætte det fra den meget store række udskårne klipper og motiver. Udskæringerne er direkte spor af de mennesker, der boede og arbejdede her for 3000 år siden.


Klipperne er dækket med forskellige motiver såsom skibe, solhjul, kopmærker, menneskelige figurer, vogne, fodaftryk og en række andre former. Der er mange udskæringer her, og stadig findes nye udskæringer i området.

Den mest berømte af alle udskæringer langs vejen er den såkaldte skomager, en seks fods menneskelig figur, der ofte er afbildet i forskellige sammenhænge. Hvordan navnet skomager forekom, er kontroversielt – måske er det fordi han holder øksen i hånden lignede en skomager.

Mange indikationer på, at skomager repræsenterer en vejrgud, således en tidlig pioner i jernalderen asagud Tor. Hans symbol var bare hammeren eller øksen. I området omkring Backa er der også andre menneskelige figurer afbildet med en øks i hånden.

Fossum,

Hele Fossum-hellen fortæller en beretning i tegneserieform, som skulle læses fra øst mod vest. Længst mod øst kom to skikkelser med hævede økser frem bag en stor cirkel. Længere nede var de på vej omgivet af tre hunde. Ved jorden, hvor gangbrættet for turisterne lå, stod de på et skib med front imod hinanden. Og vestligst på hellen hævede de lurerne – en levende illustration på anvendelsen af de elegante instrumenter fra bronzealderen.

Den fortalte en sammenhængende historie om et tvillingepars vandring fra øst mod vest. I virkeligheden er Fossum et bevis på, at man havde en eller anden form for astrologi og tro på stjerner i Skandinaviens bronzealder. Hellen skulle nemlig tilsyneladende afspejle stjernebilledet Tvillingernes gang over himlen.

Da der blev skabt helleristninger på Tanum’s plader i 1800-500 f.Kr., var disse ved vandkanten. I dag er de omkring 25-30 meter over havets overflade.

Gerum

Gerumhällen, også kaldet Runestenen, indeholder sit navn på trods af ingen runer men udskæringer fra bronzealderen. Det fik sit navn, da det i gamle tider blev antaget, at det, der blev set afbildet, var gammel skrift. Midt i Runestenen er dets mest omtalte udskæring, den såkaldte majstang. Billedet kaldes så, fordi dets udseende minder om majstangen med dansere, som du f.eks. kan se i Dalarna. Øverst på stangen er der en platform med en mand på. Fra platformen hænger “reb” med figurer i enderne.

Imidlertid er det ikke kun denne unikke udskæring, der gør klippen interessant, men også stenens placering i landskabet. Runostenen er en meget lavtliggende udskæring. Havet i bronzealderen var meget højere, end det er i dag, og i begyndelsen af bronzealderen, 1800 f.Kr., var hele klippen dækket med vand, og landbrugslandskabet, som stenen ligger ved siden af i dag, er en del af den indre øhav. Cirka 1500 f.Kr. har havet trukket sig lidt tilbage var forsvundet en smule, og havlinjen var omkring en halv meter under platformen på majstangen Det er på dette tidspunkt, de første billeder blev udskåret på klippen.

De tidligste udskæringer på stenen er de skibe, der har en køl, der går op i en stang i den ene ende og ender i en klump i den anden. Skibene er således skåret på en klippe, der blev pisket af bølgerne i bronzealderen, og det er ikke svært at forestille sig en klar forbindelse mellem billederne af skibe og havet, de lå ved siden af.

Litsleby,

Udskæringerne på Litsleby ligger to kilometer syd for Vitlycke Museum. stenen domineres af en kriger, der er 2,3 meter høj, kendt som Spydguden.
Der er cirka 250 billeder på Litsleby-panelet. Ud over de malede udskæringer er der en umalet overflade med udskæringer til højre for trærampen.

Den store udskæringssten er i dag midt i skoven. Klippen har omkring 120 figurer, hvoraf mere end 80 er både i form af padle-kanoer, og domineres fuldstændigt af en spydbærende mand, 2,25 meter høj. Som det er sædvanligt i skandinaviske bronzealder helleristningsbilleder, tegnes manden med et meget lille hoved, en kraftig penis og meget brede skuldre. I følge en teori er mennesket en gud, sandsynligvis et tidligt modstykke til guden Odin.

På området kan man observere et fænomen, der ofte findes i helleristninger, nemlig at udskårne figurer går ind i hinanden. Dette forhold viser, at de blev lavet på forskellige tidspunkter, men også at de ved oprettelsen af billederne åbenlyst ikke var interesserede i selve baggrunden. Måske var det selve skabelsesprocessen, der var vigtig, ikke det æstetiske slutresultat.

Cirka 100 meter mod øst ligger en mindre hældning med et antal krigere på heste. Krigerne er udstyret med spyd og rektangulære skjolde. Udskæringerne er dateret til den ældre jernalder, omkring 400-100 f.Kr., og er sandsynligvis blevet lavet på en og samme tid.

Sotetorp

Sotetorp er den tredje og sidste klippeskæring langs vejen. Den mest berømte udskæring fra denne klippe er måske et billede af en akrobat, en såkaldt gymnast, der slår en baglæns saltomortale over et skib.

Tanumshede

Den største flade klippe med Bronzealder-petroglyffer (helleristninger) i Skandinavien, Vitlyckeklippen, ligger i Tanumshede. Den blev opdaget i 1972 af Åge Nilsen, som havde tænkt sig at sprænge det væk med henblik på anlægsarbejde.

Vitlycke-blokken, som er den største af klipperne, har næsten 300 indhugget figurer og ca. 170 skålgruber . Den måske mest berømte scene blandt alle Tanums helleristninger, “Brudeparret”, findes her.

Området har været beboet langt tilbage i tiden. Omkring byen er der fundet et stort antal helleristninger fra bronzealderen. I byen er der også en begravelsesplads fra jernalderen, lige ved siden af gravhøje fra bronzealderen. Cirka tre kilometer nord for Tanumshede ligger gården Håkeby. Den nævnes af Snorre Sturlasson i Heimskringla. Han skriver, at den norske konge Olav Kyrre døde af sygdom her i 1093. Dette antyder, at der på den tid lå en kongsgård her. Stedet har muligvis været et lokalt politisk magtcentrum allerede i jernalderen

Området blev i middelalderen et knudepunkt hvor kongevejen mellem Oslo og København krydsede en anden vej mellem kysten og indlandet.

https://www.360cities.net/image/rock-carvings-in-vitlycke-tanum-sweden

Tegneby,

Fra Litslebyklippen går en sti op i skoven. Efter cirka hundrede meter når du et næsten helt vandret udskæringsområde – Tegnebyklippen. På klippen kan du se, hvad der ser ud til at være en kampscene. Ryttere med spyd og firkantede skjolde kæmper mod hinanden.

Blomsholm

Blomsholm er et område lige nord for Strömstad kommune og har en række historiske rester, der har gjort stedet til en meget omtalte attraktion. Her kan man se forskellige fortidsminder fra stenalderen til middelalderen. Destinationen er blevet meget populær blandt turister, især dem der er fascineret af historie og fortid. Dette er en fredelig destination for dem, der ønsker at fordybe sig i fortiden og blive en med kvadratkilometer efter kvadratkilometer frodig natur.

Lige nord for den populære Strömstad finder vi Blomsholm. Med over 2.000 års historie er stedet af stor betydning og hjemsted for Bohuslän’s største skibssætming. Her finder vi også amtets største dommerring side om side med en række andre gravsteder og grave. Med andre ord hviler en masse historie og en masse spænding her for dem, der er interesseret i fortidens epoker. Her finder vi den såkaldte Grönehög, som er Bohuslän’s største gravhøj. Selve stedet er meget værdsat af afslappede besøgende, men er også af stor betydning for den lokale offentlighed. Området omtales ofte som et kulturlandskab, der illustrerer og afspejler stedets storhed og regionale betydning.

Den tidsperiode, som historien berører, er relativt spredt, men vi finder et hovedfokus omkring jernalderen, dvs. omkring 200 – 600 e.Kr. Denne gang i den historiske udvikling forklarer også placeringen af stedet, dvs. ved samlingspunktet mellem to aktive vandveje, nemlig en øst-vest gennem Strömsvattnet og en nord-syd fra Hogdal ned til Skee.

Källby Runestones

Källby Runestones er to Viking Age minde runesten beliggende i Källby, Västra Götalands Amt, Sverige, som lå i den historiske provins Västergötland.

Västergötland Runestenbestår af runetekst i to tekstbånd i højre kant af en sandsten, 3,1 meter høj, der viser figuren af en mand, der holder en pind og iført et stort bælte og hovedbeklædning med gevir. På grund af bæltet er figuren undertiden identificeret som den hedenske gud Thor, der har et bælte kaldet Megingjörð, der øger hans styrke. Et andet forslag er, at figuren repræsenterer den mand, der er mindet i den runetekst, der er afbildet i shamanantøj, der udfører et ritual. Stenen lå oprindeligt ved Skavums og blev flyttet til sin nuværende placering på tværs af vejen fra Vg 55 i 1669.

I runeteksten hedder det, at stenen blev rejst af en mand ved navn enten Styrlakr eller Styrlaugr til minde om sin far, der fik navnet Kárr. Det er blevet antydet, at fars navn Kárr, der er gammelnorsk for “krøllet hår,.

https://en.wikipedia.org/wiki/K%C3%A4llby_Runestones                Runestone at Källby

Aspa

Runestones at Aspa er fire runestones beliggende ved Aspa, som er omkring seks kilometer nord for Runtuna, Södermanland, Sverige, hvor en vej har passeret en bæk siden forhistorisk tid. En af stenene Sö Fv1948; 289, nedenfor, er den ældste, overlevende indfødte skandinaviske kilde, der nævner kongeriget Sverige ved siden af runestones DR 344 og DR 216. En anden sten Sö 137 er hævet til minde om en Viking, der havde tilbragt tid i vest.

Inskriptionen på denne sten består af tæt bundne tekstsøjler inden for bånd, der ender i slangehoveder, og kan være tegn på indflydelsen fra tidligere danske inskriptioner på dekorerede runestones i Sverige.  Denne granit runestone, som er 2,07 meter høj, klassificeres som udskåret i runestone stil Fp, som er klassificeringen for inskriptioner med bånd, der ender i dyrehoveder. Den blev opsat til minde om to mænd, der døde i Danmark. Denne runetekst siger, at de var de mægtigste mænd i Sverige.

Lund kirke

Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke. Grundlagt omkring 1100 og muliggjort ved generøse donationer fra Knud den Hellige.

Byggeriet blev indledt i ærkebiskop Assers tid, og 1. september 1123 blev kryptens højalter indviet. I 1145 stod kirken færdig og blev indviet af ærkebiskop Eskil. Den gamle kirke er gennemført, og den nye kirke er blevet ændret og udvidet flere gange, og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er krypten og apsis.

Jeg kirkens halvmørke indre har arkitekter ændrer mindre. I kirkens højkor har dramatiske episoder i Danmarks historie udspillet sig. Det var ikke bare mødesal for domkapitlet, men også for konge, adel og gejstlighed. Hendes er Valdemar Sejr blevet kronet af ærkebiskop Anders Sunesen. Hendes blev ærkebiskop Jens Grand arresteret i 1294 af Erik Menveds bror Christoffer. Danmarks middelalder spejler hende.

Jeg krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, Peder Winstrup. Anders Sunesen har en blot beskeden grav i kirkens tværskib. Ved hans sarkofag stilles hvert år, den 15. juni Valdemarsdag, et Dannebrogsflag. Ifølge sagnet var det ham, der greb Dannebrog i slaget ved Lyndanisse. Flaget står til midsommerdag, dage for Anders Sunesens død i 1228. Traditionen begyndte i 1969 – 750 år efter slaget ved Lyndanisse.

Blandt de mange indskrifter, der er mejslet i domkirkens sten, findes også om “den store jammer, der skete ved Lund år 1525 efter Sankt Markus ‘dag. Der blev over 1.500 skudt til døde og slagne, det monne de skånske enker vel klage over.” De klagende var enker efter skånske bønder, der under ledelse af Søren Norby, som forblev Christian 2. evigt tro, kæmpede mod en adelshær under anførsel af Frederik 1.’s holstenske general Johan Rantzau.’


Det astronomiske ur

Domkirkens ur med det latinske navn Horologium mirabile Lundense står ved hovedindgangen. At gå om dagen spiller det hymnen In dulci jubilo. I Europa findes kun tre lignende ure. Lund Domkirke fik sit omkring 1425. I 1837 gik det ikke så godt og blev skiltet ad og sad væk. I 1923 blev det rekonstrueret, blandt andet med hjælp fra danskeren Julius Bertram-Larsen. ] Øverst på uret ses til riddere, der markerer timerne ved slå sværdene mod hinanden. Det astronomiske ur viser månefaserne.

Sagnet om jætten Finn

Sagnet blev den første gang nedtegnet i 1654. Skt. Laurentius opgiver som bygherre, herre Jætten Finn tilbyder sin hjælp på den betingelse, på helgenen gætter jættens navn. Mislykkes det, skal han bringe jætten Solen og Månen, eller sine egne øjne.

Laurentius var rådvild om de krav; men da han lå og hvilede på en høj, hørt han jættens kone fortælle til sit barn inde i højen, hvor hun sagde: “Ti stille, barn – i morgen kommer Finn, din far, hjem og giver dig sol og måne at lege med !”

 Sankt Laurentius skyndte sig tilbage til kirken og hilste jætten ved navn. Finn blev så rasende over, ved bygherren efter fundet ud af hans navn, på han ville vælte søjlen. I stedet blev han forvandlet til sten og kan stadig ses i omfavnelse med søjlen.

“Finn-sagn” – også kendt som “kirkebygger-sagn” er spredt over hele Norden og professor Carl Wilhelm von Sydow mente, at Finn-sagnet var vandret fra det sydlige Norge via Danmark til Skåne, sådan ved sagnet om Lund Domkirke er ikke meget yngre end kirken selv. Lignende sagn fortælles om kirken i Kalundborg og om Heddal stavkirke i Norge.

Runohaellen

Litslebys helleristninger i Tanum Kommune, Bohuslän, er dateret til den skandinaviske bronzealder, nærmere bestemt omkring 1800 – 1000 f.Kr. Sammen med andre nærliggende bjergskæringsfelter er de inkluderet i klippearealet i Tanum i UNESCOs verdensarvsliste over usynlige antikke rester.

Den store udskæringssten er i dag midt i skoven. Kogepladen har omkring 120 figurer, hvoraf mere end 80 er både i form af padle-kanoer, og domineres fuldstændigt af en spydbærende mand, 2,25 meter høj. Som det er sædvanligt i skandinaviske bronzealder helleristningsbilleder, tegnes manden med et meget lille hoved, en kraftig penis og meget brede kalve. Ifølge en teori er mennesket en gud, sandsynligvis et tidligt modstykke til guden Odin. [1]

På udskæringsovnen kan man observere et fænomen, der ofte findes i helleristninger, nemlig at udskårne figurer ind i hinanden. Dette forhold viser, at de blev rystet på forskellige tidspunkter, men også at de ved oprettelsen af ​​billederne åbenlyst ikke var interesserede i selve baggrunden. Måske var det selve skabelsesprocessen, der var vigtig, ikke det æstetiske slutresultat.

Cirka 100 meter mod øst ligger en mindre hældning med et antal krigere på heste. Krigerne er udstyret med spyd og rektangulære skjolde. Udskæringerne er dateret til den ældre jernalder, omkring 400-100 f.Kr., og er sandsynligvis blevet lavet på en og samme tid.
Litsleby helleristning Sverige 3.jpg

Kalmar Slot

I 1397 dannede Kalmar Slot i Sverige rammen om en storpolitisk begivenhed i Nordens historie. I dag er slottet den charmerende provinsbys største seværdighed. En gåtur rundt på voldene en fin oplevelse. Her kan man nyde udsigten over Kalmarsund til aflange Øland, der er Sveriges næststørste ø.

Der har ligget en borg her på det strategisk vigtige punkt siden slutningen af 1100-tallet. Gennem århundrederne blev borgen udbygget, og i 1500-tallet fik slottet sit nuværende udseende. Den middelalderlige borg blev ombygget og udvidet til et prægtigt slot i renæssancestil, og den dag i dag er Kalmar Slot kendt som Nordens bedst bevarede renæssanceslot.

Man skal skrue tiden tilbage til 1397 for at ramme den begivenhed, som Kalmar og Kalmar Slot er allermest kendt for. Her blev den 14-årige Erik af Pommern nemlig kronet som regent af et forenet Norden i slotskirken, og Kalmarunionen var hermed formelt en realitet. I de første år var det dog ikke kongen selv, men derimod hans plejemor, Margrethe den Første, der regerede.

Kalmarunionen var først og fremmest et kongefællesskab for de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige.

Tanken bag Kalmarunionen var blandt andet at skabe et stærkere modspil til de magtfulde hansestæder, der i middelalderen dominerede både handel og politik i Østersøområdet. Det var dog så som så med den nordiske enighed på sigt, for svenskerne var ikke tilfredse med, at Kalmarunionen havde sit magtcentrum i Danmark. Med proklamationen af Gustav Vasa som svensk konge i 1523 sagde Sverige endegyldigt farvel til kongefællesskabet, som det til gengæld lykkedes Danmark at opretholde med Norge helt frem til 1814.

En rundtur på slottet fører gennem mange smukke rum med loftsmalerier, og her er naturligvis også både riddersal, våbensamling og slotskirke. I slottets gamle kvindefængsel kan man gyse over datidens hekseforfølgelser, og i den lidt lettere afdeling kan man bese det lille elskerindeværelse, der blev indrettet i praktisk nærhed til de kongelige gemakker.

Skegriedösen

Skegriedösen er en 5.000 år gammel megalitisk grav fra den neolitiske tid. Det ligger i udkanten af byen Skegrie, ca. 9 kilometer vest for Trelleborg.

Den har en rektangulær form, der er dannet af to lidt større stenblokke til langsgående sider og to mindre blokke til oversiden. En stor sten er taggraven. Omkring graven løber en indhegning lavet af i alt 17 mindre sten, der er arrangeret i et rektangel. På grund af formen og det lave tag mener arkæologer, at dette er en af de ældste grave i stenalderen.

Skegriedösen er let tilgængelig på en eng, kun få meter væk fra en parkeringsplads ved vejen.

Trollasten Dös

Trollasten Dös er en neolitisk dolmen beliggende i den sydlige del af Scania i Sverige. Dolmen er i god stand, da den stadig står, og den rejste hovedsten sidder stadig oven på de andre sten. Dolmen ligger på en lille høj i et felt ved siden af en landevej og er tydeligt synlig fra vejen.

Trelleborg Skåne

Trelleborg i Skåne, der var dansk da den blev bygget, er Sveriges sydligste by. I Trelleborg findes en rekonstruktion af trælleborgen, der blev opført omkring år 800.

Byen var så rig, at Malmø-borgerne i 1600-tallet klagede over konkurrencen. Under Den Nordiske Syvårskrig gjorde svenskerne landgang udelukkende for at plyndre og svide byen af. I 1617 blev den igen ødelagt (ved brand), og malmøboerne udnyttede situationen ved at gå til kongen og forklare ham, at Trelleborg var helt overflødig. Christian 4. gav dem ret og inddrog Trelleborgs købstadsprivilegier.

Men trelleborgerne fortsatte bylivet uden privilegier. Selv efter at Danmark ved Roskildefreden i 1658 havde måttet afstå Skånelandene til Sverige, måtte øvrigheden have skarp besked fra Stockholm om at Trelleborg ikke måtte drive næring mere.

Det hjalp en tid, men beliggenheden var for indlysende rigtig og havnen for god, så i 1865 fik byen igen tildelt købstadsstatus.

I begyndelsen af 1990erne blev en fjerdedel af Trelleborgen rekonstrueret med palisader, port, et middelalderhus inde i borggården, mv. Om sommeren er der rundvisninger på borgen og forskellige aktiviteter som fx marked og vikingeslag samt butik og café .Trelleborgen ligger midt i Trelleborg by. Indgang Bryggaregatan 9 (til fods) eller Västra Vallgatan (i bil).