Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Spanien

Generelt om Spanien

Hvis man er interesseret i et overblik over alle megalitsteder i Spanien se på følgende link

https://www.megalithic.co.uk/leaflet_megalith_map.php?country=11

Ved Antequera ligger tre store megalitsteder. Det ene lidt uden for Antequera, mens de to andre ligger lige i starten af byen, og er indhegnet, og svære at se når man kører forbi, da det mere ligner en indhegnet fabrik.

Du kan finde porten låst, når du ankommer. Bare rolig. Snart kommer en lokal guide ud af intetsteds og viser dig hullet i hegnet, der giver adgang til stederne.

For et par euro tænder han derefter for den elektriske belysning i varder og giver dig en beskrivelse af stederne – på spansk med et lejlighedsvis engelsk navneord.

Antequera dysserne

Los Dólmenes de Antequera er et arkæologiske vidunder, der indeholder hele tre imponerende megalitter, som er den samlende betegnelse for dysser og jættestuer. Megalit betyder kampesten og megalitiske monumenter er kendetegnet ved at bestå af kæmpestore sten i forskellige formationer uden brug af mørtel. Det kan være enkeltstående sten med få overliggende sten, hvor den mest kendt uden tvivl er Stonehenge i England.

Forskellen mellem dysser og jættestuer var både udformningen og formålet. Dysserne havde til formål at være et mindesmærke og hoveddelen var ikke overdækket, mens jættestuerne var gravkamre, som ofte bestod af et kammer og en lang gang derind til.

Og her lige uden for Antequera ligger der tre velbevarede 5000 år gamle jættestuer;  Menga Dolmen og Viera Dolmen som ligger tæt sammen i starten af byen, og er indhegnet, og svære at se når man kører forbi, fordi det mere ligner en indhegnet fabrik. Og Tholos de El Romeral Dyssen, som ligger et par kilometer væk fra de to andre.

Cueva del Romeral

Det består af en lang 2 m høj passage, der fører til et cirkulært kammer med 4,5 m diameter med et højt grovkornet tag, hvorudover er der et mindre cirkulært kammer – alt dækket i en høj på nær 90m.

https://www.malaga.es/en/turismo/patrimonio/lis_cd-5231/   Dolmen de Romeral

Cuevas de Menga

 De to andre store megalitiske steder ved Antequera ligger ved siden af hinanden i en skovklædt og indhegnet kabinet. Du kan finde porten låst, når du ankommer. Bare rolig. Snart kommer en lokal guide ud af det blå og viser dig hullet i hegnet, der giver adgang til stederne.

For et par euro tænder han derefter for den elektriske belysning i varder og giver dig en beskrivelse af stederne – på spansk med et lejlighedsvis engelsk navneord.

Menga-stedet er berømt for at være den største “dolmen” i Europa (og måske verden!). Dets kammer måler 27,5m x 6m på det bredeste hvilket gør det omkring 50% større end Loire Grand Dolmen. Den er helt unikt bygget med tre indre støttesten til at holde det enorme stenloft, der vejer ikke mindre end 180 tons.

I Menga er der identificeret hele tre forskellige rum i forlængelse af hinanden: et atrium, en passage og begravelses kammer. Jo længere ind man kommer, jo bredere bliver den med en maksimal bredde i bunden på hele 6 meter. Højden stiger ligeledes fra 2,7 meter til over 4 meter i det store rum bagerst.

Indgangen til Menga ligger 45 grader nord-øst, således at den er perfekt placeret i forhold til klippen Peña de los Enamorados. Dette gør Menga endnu mere speciel, da der blot er få jættestuer i hele Europa, som er placeret i forhold til geologiske punkter i lokalområdet.

Almindeligvis har jættestuerne deres udgang mod den opgående sol, og det har derfor været opfattelsen blandt forskere, at det var solen, som afgjorde placeringen. En dansk forsker har dog fundet en anden mulig forklaring på jættestuernes orientering, idet noget tyder på, at de er placeret i forhold til et mønster af fuldmåneopgange forud for måneformørkelser i sommerhalvåret.

https://en.wikipedia.org/wiki/Dolmen_of_Menga       Cueva de Menga

Viera dyssen

Jættestuen Viera blev opdaget i 1903 og efterfølgende udgravet for private midler af brødrene Antonio og José Viera, som siden har givet navn til denne jættestue. Viera består af en lang gang på 19 meter, som er opdelt af en lille dør, som giver adgang til gangens ende, som består af et lille rum på 1,6 meter gange 2 meter. Højden i gangen er på omkring 2 meter overalt.

I modsætning til Menga, så ligger Viera placeret i forhold til solen, som de fleste andre iberiske megalitter. Dens indgang vender 96 grader øst, hvorved solens cyklus to gange om året står for en spektakulær oplevelse ved denne jættestue. For ved hvert forårs- og efterårs -jævndøgn oplyser solens stråler hele indgangen helt ind til den bagerste sten. Ved disse lejligheder slukkes det installerede lys i gangene, så solens magi får lov til at folde sig helt ud som for flere tusind år siden, da jættestuen blev bygget

https://www.malaga.es/en/turismo/patrimonio/lis_cd-5230/cnl-39/dolmen-of-viera    Dolmen de Viera

Gorafe

Gorafe er en kommune i Granada-provinsen, Spanien. Fra 2010 har det en befolkning på 474 indbyggere. Det har interessante megalitiske strukturer i området med ukendt oprindelse. Der er næsten 240 af disse dysser

Landet omkring floden Gor er kendt som et af de vigtigste megalitiske steder i Europa, en 20 km lang strækning, som i mange år har været kilde til intense undersøgelser, inklusive den schweiziske antropolog Jean Christian Spahni, der gennemførte den mest intensive og omfattende undersøgelser og analyse af området. Resultaterne af alt dette havde arbejde viser os, at området kan dateres fra den sene neolitiske tid til den tidlige bronzealder.

Las Peñas de los Gitanos

Samling af begravelseskamre i Andalucía.

Det er Montefrios arkæologiske sted, berømt for sine dolmens, forhistoriske graver efterladt de iberiske stammer, der bosatte sig her for 5.000 år siden. Denne smukke region med klipper og enge er fyldt med omkring 200 kollektive grave over 6 kilometer.

En detaljeret brochure på spansk kan fås på Montefrios Turistkontor.

Albraham i Granada

Alhambra, også kaldet det Røde Slot, er navnet på en arabisk borg med rødgyldne mure, hvor mauriske emirer i tidernes morgen har vist deres styrke, magt og rigdom, og hvor håndværkere, kunstnere og ingeniører i mere end 100 år har arbejdet på de imponerende marmorgulve, skulpturer, flisevægge og bassiner.

Byggeriet er imponerende udefra, men fuldstændig overvældende indenfor, hvor symboler, mønstre og orientalske udskæringer præger paladsets sale, patioer og søjler. Her er stuk, træ og sten med millioner af inskriptioner.

Alhambra er et stykke arabisk arkitektur med minder om en svunden tid, et byggeri helt tilbage fra 1248, som blev bygget af maurerne til at huse de islamiske fyrster. I dag er det en af Spaniens mest besøgte seværdigheder.

Da maurerne var islamister, så måtte de ikke afbilde personer eller dyr i udsmykningen, så det er geometriske mønstre der blev brugt, da det blev bygget.

Alhambra er for middelalderen en typisk kombination af en befæstet, højt beliggende by med et separat citadel for magthaverne. Byen var hjemsted for adelen, militær, det højere borgerskab, købmænd og vigtige håndværkere, som f.eks. våbensmede. I Granada bliver citadellet betegnet som Alcazaba, mens hele anlægget hedder Alhambra.

Bemærk at man i dag skal booke online i forvejen.

Alhambra kræver, at alle gæster angiver deres fulde navn, fødselsdato og pas-/ID-oplysninger. Hvis du ikke oplyser det senest fire dage inden besøget kan Alhambra nægte dig adgang til området. Husk dit rigtige ID-kort, så du kan vise det til monumentets personale

https://denstoredanske.lex.dk/Alhambra_-_citadel_og_paladsby_i_Granada

Guadalperal

Dolmen fra Guadalperal, også kendt som skatten i Guadalperal og som den spanske Stonehenge for sin lighed med den engelske Stonehenge, [1] er et megalitisk monument, der stammer fra 2000 til 3000 f.Kr. i Peraleda de la Mata, en by i regionen af Campo Arañuelo i det østlige Extremadura, Spanien. Beskrivelse og historie

Det består af 150 granitsten, kaldet ortostater, placeret i et lodret arrangement for at danne et ovoidkammer med en diameter på fem meter. Der er efterfulgt af en adgangskorridor, der er ca. 21 meter lang og 1,4 meter bred. I slutningen af korridoren, ved indgangen til kammeret, er der en sten omkring to meter høj, der har en slange udskåret og flere kopper. Disse tal kan have fungeret som beskyttelse af området. Kammeret af anta-typen, en almindelig konstruktion vest for den iberiske halvø, består af 140 sten og var dækket med en jord med jord og grus. Det er omgivet af en anden cirkulær ring.

I 1964 var hele området omdannet til et vandreservoir da man byggede en dæmning.

Det var først i de alvorlige sommertørke i 2019, at den bemærkelsesværdige 4.000 år gamle cirkel kunne ses i sin helhed. Nye fund inkluderede menneskelige og slangeformer udskåret i stenene, hvilket førte til arkæologer til at tro, at cirklen også kunne være et gravsted.

Strukturen blev faktisk set for første gang i 50 år i juli 2019, da et NASA-satellitfotografi under en tørke afslørede dets 150 sten.

I dag er det kun synlig, når vandstanden tillader det.


Arkæologer har dokumenteret mere end 400 lignende monumenter i Spanien, for det meste langs ruterne i floderne Tagus og Douro. De er normalt forbundet med resterne af de tidligste landbrugsbosætninger i Spanien, og begravelser i monumenterne inkluderer ofte artefakter fra Bell Beaker-kulturen. Kulturen dukkede først op i Spanien for ca. 4.750 år siden og spredte sig i Central- og Vesteuropa og Nordvestafrika for ca. 4500 år siden.

https://en.wikipedia.org/wiki/Dolmen_of_Guadalperal

https://allthatsinteresting.com/dolmen-de-guadalperal

Montserrat

Bjergene omkring Montserrat er kendt for at være et særlig, mytisk sted for de lokale catalanere og hedder “savtakket bjerg” på catalansk.  Bjergene er nemlig hjemsted for statuen Jomfru Maria af Montserrat, som er berømt for at have udført en lang række mirakler, og hun derfor tiltrækker millioner af besøgende fra hele verden, som er taget på en storbyferie til Barcelona.

Efter at bjerget i 875 var blevet erobret fra maurerne, byggedes der i 888 et kapel for Jomfru Maria på stedet. Det blev omkring 1030 grundlaget for et benediktinerkloster, Abadia de Montserrat, som i flere århundreder spillede en vigtig rolle i Cataloniens religiøse og politiske liv. Under frihedskampen mod Frankrig og under Carlistkrigene blev det delvis ødelagt, men er senere genopbygget. I dag er Montserrat et vigtigt pilgrims- og turistmål.

Klosteret blev ødelagt og forladt under krigen mod Napoleon i begyndelsen af 1800-tallet. Det blev dog siden genopbygget, men igen led det en krank skæbne, da det blev et sted for religiøs vold under den spanske borgerkrig.

Santa Maria de Montserrat Abbedi hæger om den berømte statue af Jomfru af Montserrat. Hun sidder i toppen af alteret, hvor folk danner lange køer langs siden for at besøge hende. Basilikaen er mørkt og højtidelig. Hvis du ikke er interesseret i at stå i kø, er basilikaen stadigvæk et besøg værd, da den også huser smuk gotiske arkitektur, som oplyses svagt af hængende lamper, som giver det hele en meget speciel stemning. 

Det firkantede atrium i midten har en imponerende udendørs gårdhave, som har et smukt marmorgulv med latinske indskrifter.

http://www.sacred-destinations.com/spain/montserrat-shrine.htm     Montserrat

https://www.360cities.net/image/santa-maria-de-montserrat-monastery-spain

https://www.360cities.net/image/santa-maria-de-monserrat-montserrat-monastery

Malaga borg

Højt over Malaga troner middelalderborgen Castillo de Gibralfaro med bjergtagende udsigt over byen og middelhavet.

Sceneriet på toppen af middelalderborgen Castillo de Gibralfaro er som taget ud af et afsnit Game of Thrones. I hvert fald hvis man for en stund er i stand til at ignorere det pulserende storbyliv, der omslutter bjerget fra alle sider. I klart vejr kan man fra fæstningsværkets top skue Afrika på den anden side af Middelhavet, og det historiske byggeri tillader tankerne at flyve tilbage til middelalderens store dramaer og magtkampe mellem stormænd, konger og kejsere.

Det er for ganske få euro muligt at besøge borgen, der oprindeligt blev bygget med et todelt formål. Det store bygningsværk skulle huse et stort antal spanske tropper og samtidig beskytte Malagas eksisterende fæstningsværk, Alcazaba. De to borge ligger tæt ved hinanden opad det mindre bjerg Monte de Gibralfaro midt i byen, og tidligere har det været muligt for de spanske soldater at bevæge sig fra den ene borg til den anden. I dag er der ikke længere åben forbindelse mellem fæstningerne, så hvis man vil besøge begge steder – hvilket i høj grad kan anbefales – må man tage en slentretur igennem en bjergpark, der tilbyder det ene mere sceniske udsigtspunkt efter det andet.

Sagrada Familia

Sagrada Família eller mere formelt Temple Expiatori de la Sagrada Familia, er en ufærdig kirke, i Barcelona, Catalonien, Spanien, der betragtes som arkitekten Antoni Gaudís mesterværk. Sagrada Familia betyder på catalansk Hellige Familie, dvs, Josef, Maria og Jesusbarnet, og er genstand for katolsk andagt.

Kirken ligger i den bydel, der hedder Eixample (ei-champ-le), som betyder udvidelse. Navnet kommer af, at området egentlig ligger udenfor den oprindelige bymur. Bydelen ligger ovenpå en gammel ubebygget militærgrund, men i 1800-tallet voksede byen kraftigt, og der blev for trængt indenfor bymuren.

Når kirken står færdig vil Sagrada Familia have i alt 18 tårne. Tårnene repræsenterer henholdsvis de 12 apostle, de 4 evangelister, Jomfru Maria og Kristus. Kristustårnet, der vil blive rejst i kirkens centrum, og som altså skal hvile på kirkeskibet, kommer op i 172,5 meters højde – de eksisterende tårne måler 109 meter.

Kirken blev indviet af Pave Benedikt XVI d. 13. november 2010. Det betyder dog langtfra, at kirken nu står færdig De officielle tal hedder, at det først er i 2026 (hundredåret for Gaudís fødsel) eller måske endda i 2030, at kirken endelig vil stå helt færdig. Det centrale kirkerum er i brug, men der mangler endnu 10 af de 18 tårne og den sidste facade før kirken er helt færdig.

Vi kan takke en boghandler ved navn Josep Maria Bocabella for, at kirken blev til. Det var nemlig ham, der gerne ville have opført en kirke, da han var bange for, at kristendommen ville gå til grunde i 1800-tallets industrialisering. Han ville gerne have købt en af de bedste grunde, men de var desværre alt for dyre for ham. I stedet købte han en billig grund, og her begyndte han byggeriet af La Sagrada Familia, som betyder ”Den hellige Familie”, i samarbejde med arkitekten Francisco de Villar, som faktisk var Gaudis læremester fra universitetet.

Et år efter at den nygotiske kirke blev påbegyndt (1883), overtog Gaudi byggeriet. Men Gaudi lavede alle tegningerne om, blandt andet var det meget vigtigt for ham, at kirken blev fyldt med symbolik, som var inspireret af naturen.

Gaudi beregnede, at byggeriet ville tage 200 år, og planen var oprindeligt, at kirken skulle være så stor, at Skt. Peters Kirken i Rom fik plads indeni, men hans oprindelige ambitioner er siden hen blevet reduceret betydeligt.

Fra 1914 helligede Gaudi sig fuldstændig byggeriet og boede de sidste år af sit liv som isoleret eneboer i kirkens krypt. Hele projektet omkring La Sagrada Familia var (og er stadig) et dyrt projekt, der kostede rigtig mange penge, og da Gaudi havde brugt sine egne sparepenge, gik han fra hus til hus og tiggede flere penge. Han brugte samtlige pesetas på kirken og intet på sig selv, og han så derfor mere og mere ussel ud. Alle troede derfor han bare var en bums, og en dag da han var rundt og tigge om penge, blev han kørt ned af en sporvogn. Da alle troede han blot var en almindelig bums, blev han anbragt på et offentligt sygehus, der dengang ikke var særlig velfungerende. Først flere dage efter fandt de ud af, hvem han var og fik ham overflyttet til et privathospital. Desværre var det for sent, og Gaudi vågnede aldrig af sin koma. Han døde 4 dage senere (1926). Som en hyldest for hans store indsats blev han begravet inde i krypten under La Sagrada Familia.

Gaudis største ønske var, at byggeriet skulle fortsætte efter hans død, og at de kommende arkitekter skulle bygge videre i deres egen stil. Men byggeriet mistede i 1920’erne sin statsstøtte, og i dag finansieres byggeriet af offentlige bidrag, private donationer og indtægter fra turister.

De sidste år er byggeriet gået hurtigere end tidligere, for betalingen fra de mange besøgende giver mere end 350 mio. kroner til at bygge for årligt, så man nu kan have 300 personer fastansat på kirken.

Omkring 4,5 millioner personer besøger La Sagrada Familia hvert år. Og yderligere 20 millioner besøger årligt området for at få et kig på det spektakulære bygningsværk udefra.

I dag er det Jordi Bonnet, der har overtaget arbejdet på kirken.

Byggeriet har faktisk været gået i stå nogle gange undervejs. Boghandleren, Josep Maria Bocabella, ønskede at lave en kopi af Santuario de Loreto i Tarragona, men den ledende arkitekt, Francisco de Paula de Villar y Lozano, lavede designet om til en neo-gotisk kirke.

Bocabella stoppede derfor arbejdet og hans hjælper, Gaudí tilbudt at genoptage arbejdet, han var på det tidspunkt 31 år og som aldrig havde udført et projekt i denne størrelsesorden. Gaudí dedikerede de 15 år, der var tilbage af hans liv, til dette projekt med stor indlevelse og hans helt personlige

Sagrada Família byggede kun langsomt på private donationer og skred langsomt frem og blev afbrudt af den spanske borgerkrig. I juli 1936 brændte revolutionære krypten og brød sig ind i værkstedet og delvis ødelagde Gaudís oprindelige planer, tegninger og gipsmodeller, hvilket førte til 16 års arbejde med at samle fragmenterne af mestermodellen sammen.

I 1944 startede man igen med byggeriet, der havde været stoppet under Borgerkrigen; og de nye arkitekter blev nødt til at forestille sig mange af de ideer, som Gaudí kunne have haft, for at fortsætte. Siden dengang har mange forskellige skulptører og arkitekter arbejdet på kirken.

Byggeriet genoptog periodisk i 1950’erne.

Der blev først gang søgt en byggetilladelse i 1885, men ifølge myndighederne i Barcelona er der intet, der tyder på, at tilladelsen nogensinde blev givet. Den fond, der står for færdiggørelsen og bevarelsen af kirken, er nået til enighed med bystyret i Barcelona om at betale en bøde på 4,6 millioner euro i kompensation for den manglende byggetilladelse. Det svarer til omkring 34 millioner kroner.

I 2005, blev kirken erklæret en del af verdens kulturarv af UNESCO.

Kirken er bygget med 3 facader: Fødsels-, Døds- og Gloriefacaderne (gloriefacaden er ikke klar endnu). Fødselsfacaden vender mod øst, da det er her solen står op, og nyt liv dermed begynder. Dødsfacaden vender mod vest, da det er her solen går ned, og livet ender.

På facaden findes en tavle med tal, der giver 33 uanset, hvilken vej man regner, hvilket symboliserer Jesus’ alder. Man kan også se Jesus på korset, hvilket skabte stor røre hos den spanske befolkning, da han er helt nøgen. Man kan se Judas’ kys til Jesus, men ved benet af Judas ser man en slange, der symboliserer uærlighed og farer. Endelig bliver Gaudi selv hyldet på facaden, hvor man har lavet en skulptur af ham i det midterste billede. 

Adgangsbillet: 20 euro = ca. 150 kr.

https://da.wikipedia.org/wiki/Sagrada_Familia

https://ing.dk/artikel/gaudis-ufuldendte-kirke-bliver-fuldendt-i-2026-163402

htps://www.barcelonacheckin.com/da/r/barcelona_turistguide/bygninger/sagrada_familia.php

https://www.360cities.net/image/sagrada-famlia-barcelona-2015

https://www.360cities.net/image/inside-the-sagrada-familia-barcelona

https://sketchfab.com/3d-models/sacredfamily-6dcc036499ec4153af40bb4c5a808616

https://www.360cities.net/image/sagrada-familia-panorama-barcelona

Capocorb Vell - Mallorca

Capocorb Vell er et talayotisk sted beliggende ca. 12 km fra Llucmajor på øen Mallorca. Det er et af de mest udgravede talayotiske steder på de Baleariske øer. Et andet sådant sted er Ses Païsses.

Den talaiotiske kultur eller den talaiotiske periode er det navn, der blev brugt til at beskrive det samfund, der eksisterede på de Gymnesiske øer i jernalderen.

Mallorca og Menorca (også kaldt Islas Gimnesias, De gymnesiske øer)

 

Capocorb Vell ligger ved siden af PMV-6014-vejen, der løber langs en stor del af Mallorcas sydkyst med udsigt over storslåede solnedgange og dette hjørne af øens svimlende havklipper. Dette mallorcanske arkæologiske sted er beliggende meget tæt på Cap Blanc og til Cala Pi, der måske har været Talayotic-bygningens naturlige havn.

De arkæologiske rester er placeret i et fladt område, ca. 100 meter over havets overflade. De er omgivet af et landbrugsområde med johannesbrødtræer, mandeltræer, vilde oliventræer og græsning til får. Ved indgangen er der en lille bar, hvor man kan få en kold drink og hvile lidt under sommersolen på Mallorca.

Når du kommer til dette arkæologiske sted i Llucmajor, vil du sandsynligvis blive imponeret over dens størrelse. Stedets funktioner og dimensioner tyder på, at det var et centrum, der skal have knyttet livet til de nærliggende bebyggelser, som en hovedstad eller et samlingspunkt.

Det er værd at bemærke, at Capocorb Vell er Mallorcas største Talayotiske arkæologiske sted. I den er der tre cirkulære talayots, to firkantede boliger og otteogtyve rektangulære boliger, mange af dem med et antikammer og forbundet med en stor mur. Der er også en helligdom fra den baleariske periode og bevis for ombygning fra den romerske periode.

Få meter fra denne centrale bebyggelse ligger resterne af flere talayots, en mulig høj og andre strukturer, der endnu ikke er udgravet, synes at være resterne af boliger. Bosættelsens grænser gik ud over modtagelsesområdet og passerede den aktuelle vej, der alvorligt påvirkede stedet. Derfor kan vi udlede, at dette i et tidligt øjeblik var en større bosættelse på sydkysten.

Ronda by -Historie

Ronda er en af de utallige “hvide landsbyer”, som ligger i bjergområdet bag kystlinjen. Den ligger ca. 100 km fra Malaga i provinsen af samme navn og har omkring 35.000 indbyggere. Omkring Ronda findes mange rester fra forhistoriske beboelser, fx. hulemalerier fra stenalderen i “Cueva de la Pileta”. Ronda blev først grundlagt af kelterne i det 6. århundrede f.Kr., de kaldte bosættelsen Arunda. Efterfølgende fønikiske beboere slog sig ned i nærheden og grundlagde Acinipo, i dag kendt som “Ronda la Vieja”. Det nuværende Ronda er af romersk oprindelse og blev grundlagt som et fort under den anden puniske krig (219-201 f.Kr.) af Scipio Africanus. Ronda fik status af by under Julius Cæsar. I det 5. århundrede f.Kr. blev Ronda erobret af sveberne, som var et germansk folkeslag. Siden blev byen indtaget af visigoterne, under hvis herredømme den var indtil år 713, hvor den faldt til de indtrængende arabere (maurere). De kaldte den “Hisn Ar-Rundah”, “Borgen Rundah” (Rundah betyder “omringet af bjerge”) og gjorde den til provinshovedstad. På et tidspunkt fik byen tilnavnet “Ørnereden”, hvilket stadig anvendes.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=14&v=fTDhyi96-zY&feature=emb_logo

4K Drone footage.Ronda,Spain

https://www.youtube.com/watch?v=I6415ZBirbk

https://www.360cities.net/image/bruecke-04-ronda-andalusien-spanien

Ronda - Dolmen de la Giganta

Dyssen i regionen Ronda er af galleritypen. De danner korridorer, der fører til et gravkammer, der indeholder rester.

El Chopo dolmen er også kendt som kæmpegraven (Sepulcro del Gigante). Vejen der fører til den er den regionale vej Ronda-Algodonales, tæt på krydset ved Grazalema. Dyssen er inde i en privat og lukket landejendom, en kilometer væk fra krydset. Ejendommens hegn beskytter det, men det er muligt at komme nærmere udefra.

Det er en stor passagedel med en lang korridor og et højt kammer, der let adskiller sig fra passagen. Hallens vægge er temmelig høje, og deres oprindelige form lignede sandsynligvis den for dyssen i Menga, men alligevel mindre.

El Chopo Dyssen er defineret som en megalitisk grav med et trapezformet kammer og lige sidevægge, som er svagt krumme ved indgangen og er skrå mod det. Den har ti ortostater (lodrette kvadratiske stenblokke, som kan dekoreres eller ej, og som normalt er indbygget i den nederste del af en mur), der danner sidevægge og den lige hovedstående sten med en vinkelret ortostat placeret bag sideværts. Graven er maksimalt 1,2 m bred (hovedstående sten) og mindst 0,60 m (indgangen). Den er 8,5 m lang, 2,20 m høj på sit højeste konserverede punkt og 0,80 m høj på det laveste punkt.

Kun en flad vandret bundsten (tabel) findes stadig. Det er tæt på hovedstenen og flyttet til venstre side. Det materiale, der bruges til ortostaterne, er jura kalksten fra dette område.


https://www.youtube.com/watch?v=_5NtVgYdmTE

Dolmen de la Creu d’en Cobertella

Creu d’en Cobertella megalitiske dysse i Roses er den største i Catalonien. Denne megalit ligger på Casa Cremada-siden og er dokumenteret siden det trettende århundrede og er en enestående neolitisk grav.

Med en alder på mellem 3.000 og 3.500 år er dyssen dannet af store plader af granitgneis, et materiale der er rigeligt i området og hører til passagegravtypen. Som sådan ville der have været en smal passage af store sten og et gravkammer dækket af jord eller sten. Kammeret og antikammeret er bevaret, mens der ikke er noget tilbage af korridoren, der ville have ført op til dem.

Toledo

Toledo er en by i det centrale Spanien, ca. 75 kilometer syd for Madrid. Den er hovedstad i provinsen Toledo og i den selvstyrende del Castilla-La Mancha. pr. 2005 har Toledo en befolkning på 75.578

Toledo ligger på en klippetop og på tre af siderne er den omgivet af floden Tajo, som snor sig i en dyb slugt. Byen er på denne måde strategisk placeret, fordi den har en naturlig vandgrav i form af floden Tajo. Byen består af mange gamle bygninger.

Toledos omegn er specielt kendt for dens vindmøller og at det var her, at Cervantes fortælling om Don Quijote udspilledes.

Toledo har været befolket siden bronzealderen, men fik først for alvor betydning i Romertiden, da byen blev et kommercielt og administrativt center i den romerske provins Tarraconensis. Efter det romerske imperies fald, blev Toledo hovedstad for det visigotiske Spanien med Liuvigild som konge.

Toledo var hovedstaden i Spanien indtil Mauerne besejrede Iberia i det 8. århundrede. Toledo havde sin gyldne tid under Córdoba-kalifatet. Det blev en meget stor kosmopolisk by med en overvejende etniske muslimsk (Muladi) befolkning. Denne omfattende periode er bedre kendt som La Convivencia (711-1492) dvs.”sameksistensen, da jøder, kristne og muslimer levede fredeligt sammen i byen. Efter kalifatets fald, blev Toledo hovedstad for et af de rigeste Taifa (Muslimske kongedømmer i Al-Andalusien) og på grund af den centrale placering i den Iberiske halvø , fik Toledo en central position i kampene mellem muslimske og kristne regenter i det nordlige Spanien. Da Alfonso VI af Castilien erobrede Toledo var det første gang at en stor by i Al-Andalusien var faldet til kristne styrker.

Den 25. maj 1085 etablerede Alfonso VI af Castilien direkte og personlig kontrol over den Mauriske by i Toledo og afsluttede dermed Taifas herredømme i Toledo. Dette var det første konkrete skridt taget af de kristne styrker, der hørte under det kombinerede kongerige mellem Leon-Castille i La Reconquista (Generobringen). Efter den Castilianske sejr, forblev Toledo et stort kulturelt center. De arabiske biblioteker blev ikke plyndret og der blev etableret et oversættelsescenter, hvor arabiske bøger blev oversat fra arabisk eller hebraisk til Spansk, af arabiske eller jødiske lærde, og fra spansk til latin af Castilianske lærde. På denne måde blev længe tabt viden spredt i det kristne Europa igen.

Efter belejringen af El Alcázar under den spanske borgerkrig, var borgen fuldstændig ødelagt. Borgen er blevet genopbygget i sin helhed senere hen.

Sevilla

Sevilla Palads

Sevilla Palads er et kongeligt palads i Sevilla i Andalusien i det sydlige Spanien og er oprindeligt et maurisk fort. Byggeriet påbegyndtes i 1181 og fortsatte i over 500 år, hovedsagelig i Mudéjarstil, men også i renaissancestil. Dens haver er en blanding af mauriske, andalusiske, og kristne traditioner. Almohaderne var de første til at bygge det oprindelige palads Al-Muwarak, som lå på det sted, hvor det moderne palads i dag ligger. Paladset er et af de bedst bevarede eksempler på Mudéjararkitektur. Efterfølgende konger har fået deres egne tilføjelser gjort til paladset. De øverste niveauer af paladset anvendes stadig af den kongelige familie som officielt opholdssted i Sevilla og administreres af Patrimonio Nacional. Filip 5. af Spanien og Elisabeth Farneses datter Maria Antonia Ferdinanda af Spanien var født på paladset. Kongen var i byen for at føre tilsyn med underskrivelsen af Sevillatraktaten som gjorde ende på den engelsk-spanske krig

Katedralen i Sevilla

Katedralen i Sevilla er en romerskkatolsk katedral i Sevilla i spanske Andalusien. Det er den største gotiske katedral og den tredjestørste kirke i verden. Det er også den største katedral i verden da de to større kirker, Basílica do Santuário Nacional de Nossa Senhora Aparecida i Brasilien og Peterskirken i Rom, ikke er sæder for biskopper. Katedralen blev registreret i 1987 af UNESCO som et sted indenfor verdensarven, sammen med paladset Alcázar i Sevilla og Archivo General de Indias, også i Sevilla. Efter at katedralen blev færdiggjort tidligt 1500-tallet, har katedralen i Sevilla fortrængt Hagia Sophia i tidligere Konstantinopel som den største katedral i verden, en titel den byzantinske kirke havde i næsten tusind år. Hagia Sophia i det nuværende Istanbul blev besat af muslimerne og lavet om til en moské. Katedralen i Sevilla er Christoffer Columbus’ gravsted. Ærkebiskoppens palads er lokaliseret i den nordøstlige del af katedralen.

Cordoba

La Mezquita-Catedral, Moskeen-Katedralen i Cordoba

Udefra så moske-katedralen ikke ud af noget særligt: en kæmpemæssig, kvadratisk bygning med fladt tag, hvor en barok kirke stikker sit spir op i midten, lidt som en monstrøs bryllupskage af sten. Da La Mezquita blev opført, var den næststørste moske i verden efter moskeen i Mekka. Siden blev den i størrelse overgået af katedralen Hagia Sophia i Istanbul (dengang Konstantinopel), som efter 1453 blev ombygget til en moske. La Mezquita blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1984.

Det officielle navn på domkirken i Cordoba er “Catedral de Nuestra Señora de la Asunción”, “Katedralen til Jomfru Marias Himmelfærd”. (Katolikkerne tror som bekendt, at Jomfru Maria efter sin død for til himmels; det blev fastslået som et dogme af pave Pius XII den 1. november 1950 – og er dermed udenfor enhver diskussion – blandt katolikker).

Til hverdag omtaler de lokale i Cordoba deres domkirke som “la Mezquita-Catedral”, dvs. “Moske-Katedralen”. På stedet lå først et hedensk tempel, men da visigoterne rykkede ind, omdannede de omkring år 600 bygningen til en kristen kirke, St. Vincent. Siden blev kirken under maurerne ombygget til en moske, og senere igen blev der bygget en helt ny moske (Mezquita) på stedet. Efter den spanske “Reconquista” blev bygningen indviet som en katolsk kirke, og siden byggede man i et hjørne af den vældige moske en katedral.

Katedralen i moskeen i Cordoba

I 1236 blev Cordoba erobret af Ferdinand III under “Reconquista”. Den 29. juli 1236 red Ferdinand ind i byen i spidsen for sine tropper. Den lange parade afsluttedes med, at processionen krydsede den romerske bro og nåede frem til moskeen, hvor kongen først plantede et kors, siden hejsede et banner for Castilien & Leon over tårnet. Herefter gik ærkebiskoppen i gang med at indvi moskeen som en kristen katedral for Jomfru Maria. Med relativt få ændringer benyttede de kristne den tidligere moske til deres gudstjeneste. Alfonso X (1221–1284) lod Villaviciosa kapellet og Royal kapellet bygge inde i moskeen. De følgende regenter tilføjede yderligere kristne træk til bygningen.

Minareten, som oprindelig blev bygget under Abd ar-Rahman III i 951–952, blev således konverteret til et 54 meter højt klokketårn. Minareten blev indesluttet i en ydre skal for at beskytte den, og i løbet af 1500- og 1600-tallet blev tårnet forhøjet. Inde i klokketårnet kan man stadig se hvælvinger og buer fra minareten. Den originale minaret har formentlig lignet klokkefåret Giralda i Sevilla, da den blev udformet som en kopi. Minareten i Cordoba var inspiration for alle minareter, som efterfølgende blev bygget i den vestlige islamiske verden.

I begyndelsen af 1500-tallet foreslog biskoppen Alonso Manrique og andre gejstlige at nedrive den store moske og bygge en ny katedral på stedet. Det mødte voldsom modstand fra befolkningen, og det endte med, at kejser Karl V besluttede, at der skulle indsættes “et kapel” i hjertet af den tidligere moske. Det var nødvendigt at fjerne omkring 150 af søjlerne i det elegante mauriske mesterværk, men som vi så i Alhambra var Karl V ikke nogen sart sjæl. Kirken blev rektangulær og fik tre skibe og et stort tværskib. Arbejdet tog mere end 200 år, så det er ikke så mærkeligt, at den oprindelige gotiske stil hen ad vejen blev suppleret med barok- og renæssanceelementer.

Castellfollit de la Roca

Basaltklodsen, hvor byen ligger, er over 50 meter høj, der kan være to huse i bredde de fleste steder og er næsten en kilometer lang. Den blev dannet ved overlejring af to lavastrømme. Med et areal på mindre end 1 kvadratkilometer er Castellfollit de la Roca en af de mindste landsbyer i Spanien.

Byområdet er afgrænset af floden Fluvià og Toronell, mellem hvilke byens basaltklippe stiger op

Castellfollit de la Roca har sin oprindelse i middelalderens tid og består af firkanter og mørke, smalle gader. Husene er for det meste lavet af vulkansk sten. For enden af klippen ligger udsigtspunkt-pladsen Josep Pla, hvorfra man kan se et spektakulært panorama. Byens strategiske placering og dens naturligt fordelagtige position til forsvar kan værdsættes fuldt ud. På den ene side af klippen står den gamle kirke Sant Salvador, der dateres tilbage til det 13. århundrede.


Byen har været beboet i over 1000 år og bærer stadig kendetegnene ved dens middelalderlige oprindelse, og byens centrum har vold, der befæstede byen under borgerkrigen. Mange huse og gader i byens centrum er også bygget af den mørke, vulkanske sten, der fungerer som en piedestal for byen. Hovedgaden snor sig gennem hele byen, snævert presset mellem huse på begge sider, og anstrenger sig for at forblive på klippen.

Pladen på den gamle kirke er en hyldest til ærespræsidenten for High Garrotxa’s venner. Født i Detmold (Tyskland) i 1900, kom hans eventyrlige ånd frem i 1923, og han forlod sit job som kemiker for at dedikere sig til eventyrverdenen. Han rejste rundt i verden mange gange og lavede ofte korte ophold i byen, hvor han hjalp med at arbejde i restaureringsprojekter, der involverede de romanske kirker i regionen. Denne berømte globetrotter følte sig hjemme blandt folket i Garrotxa.

Uret på Sant Roc-pladsen er resultatet af et løfte fra en monarkist fra Garrotxa, der præsenterede sig til valg som repræsentant ved domstolene i 1919-20. Han lovede byen et ur, hvis de stemte på ham. Han var tro mod sit ord, og i 1924 blev der ansøgt om, at byggeriet skulle begynde, og uret var færdigt i 1925. Omkostningerne udgjorde i alt 4.884 pesetas (29,35 euro).

I 1904 kombinerede borgmestrene i Castellfollit, Olot og Begudà deres bestræbelser på at oprette et telefonsystem mellem de tre byer. I 1906 blev ideen godkendt, og i 1907 fungerede netværket. I 1913 udvidede telefonnettet hele Gerona-regionen og hele Spanien.

Castellfollit har haft sine to giganter, Roc og Barbara siden 1996. De er lavet af karton pierre (en art af pap-maché) med en bærende træramme. Barbara er 3,62 meter høj og vejer 33 kg, mens Roc er 3,80 meter høj og vejer 35 kg.

I Castellfollit de la Roca finder man et krigshistorisk museum dedikeret til Vietnamkrig, der er unik i hele Europa

Adresse: Sant Josep, 1