Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Øerne - Danmark

Klekkendehøj

Jættestuen Klekkendehøj er en dobbeltjættestue, hvilket vil sige at den har to gravkamre i stedet for det normale ene.

Der er offentlig adgang til Klekkendehøj. Et skilt ved parkeringspladsen viser vej.

Kong Asgers Høj

Kong Asgers Høj betragtes som den største og bedst bevarede jættestue. Den ligger på en bakke nordvest for landsbyen Sprove. Kammeret i jættestuen er 10 meter langt og over 2 meter bredt.

Jættestuen ligger på nordvest Møn, med en flot udsigt over sundet. Kong Asgers Høj blev bygget for omtrent 5.200 år siden, men er stadigt et imponerende bevis på fortidens arkitektoniske kunnen. Møns andre storstensgrave er ikke så velbevarede som Kong Asgers Høj, men dog stadig bemærkelsesværdige.

Sprove dysse

Sprove runddyssen kun 150 m. syd for den store jættestue “Kong Asgers Høj” er en flot og meget seværdig åben stordysse. Stordyssen er tragtbægerkulturens overgangsform mellem de mindre dyssekamre forbeholdt enkeltpersoner og de store fælles jættestuegrave.

Set udefra ligner Sprove-dyssen de almindelige runddysser, men gravkammeret, som oprindeligt var helt skjult i højen indenfor den omkransende randstens- kæde langs højfoden, er betydeligt større en de almindelige dyssekamre, der som oftest kun har en enkelt stor dæksten som loft i gravkammeret. Stordysserne har også næsten altid en stenbygget kammergang, som gav adgang til gentagne begravelser i kammeret.

Sømarksdyssen

Sømarksdyssen er et stort åbent ottekantet kammer med en kolossal overligger. Interessant er, at dækstenen over gangen er oversået med henved 200 skålformede fordybninger, der sikkert er frembragt i bronzealderen som hellige magiske tegn i en frugtbarhedskult.

Da man i slutningen af jægerstenalderen (ca. 4.000 f. kr,) begynder at dyrke jorden, antog danskerne sociale værdier og skikke, som mange europæiske bondestenalderfolk allerede var fælles om. Èn af disse skikke var at bygge gravmæler af kæmpestore sten. Dem kender vi i dag som stendysser og jættestuer.

De to navne dækker over forskellige typer af storstensgrave, der blev anvendt på forskellige tidspunkter. Begge typer er der mange af på Møn. Faktisk er øen ét af de områder i landet, hvor der er den tætteste koncentration af dysser og jættestuer. Alt i alt bliver det til 102 storstensgrave på Møn. Fuldstændigt bevarede er kun få dysser eller jættestuer.

Grønjægers Høj / grønsalen

Selvom både Klekkendehøj og Kong Asgers Høj er store, er det største af alle fortidsminder på Møn faktisk ældre end de to. Det drejer sig om Grønjægers Høj eller Grønsalen. Denne langdysse ligger få hundrede meter fra Fanefjord kirke og er synlig fra kirkegården. Den er blandt Danmarks største, og er henved 100 meter lang og ca. 3 meter bred. Grønjægers Høj har fået navn efter jætten Grøn, der ifølge sagnet boede på Møn. Han har ligeledes lagt navn til Grønsund, mens hans kone, Fane, har fået opkaldt Fanefjord efter sig. 

Trygge Slot på øerne

Trygge Slot eller Virket Slot er i folkemunde benævnelse for en stor vikingetids- og middelalderborg på Falster.

Man indså i 1908 at stedet nok var den “folkeborg”, som beskrevet af Saxo

Efter flere undersøgelser frem til 2020 formodes det, at voldstedet med sine ca. 78.000 m2 og med en omkreds på ca. 1,5 kilometer muligvis udgør den største kendte befæstning fra vikingetiden, der kendes indenfor det nuværende Danmarks grænser

Det må have fået blodet til at fryse til is blandt forsvarerne af den enorme borg på Falster, da høje flammer pludselig slikkede op af palisaderne på den sydlige vold.

Foran borgen stod en hær fra vendernes land med mange tusind soldater. 

Året var 1158 – og selvom der var tale om en mægtig hær, der samme år angreb og plyndrede Aros – det senere Aarhus – så holdt borgen stand mod angrebet, fortæller den danske krønikeskriver Saxo Grammaticus. 

I dag kan et mere end 20 centimeter tykt brandlag ses i volden, hvor angrebet fandt sted. Og kulstof-14-dateringer viser, at det rent faktisk er Saxos angreb, vi her ser tegn på.

Venderne, der bedst kan beskrives som en slags tysk-polske vikinger, har på dette tidspunkt år efter år gennemført angreb langs Danmarks kyster, meget på samme måde, som danskerne få hundrede år tidligere havde plaget de engelske og franske kyster. 

Målet var at skaffe rigdom og lykke – og her var det særdeles velhavende Falster med sine hele 100 sogne en lækkerbisken for Østersø-piraterne. Sognene blev angrebet ét af gangen i mindre angreb. Derfor var det også overraskende, da angrebet i 1158 var helt anderledes, og venderne pludselig mødte frem med en hær på mange tusind mand.

Trygge Slot består af en timeglas-formet hovedborg. På den ene side ligger Virket Sø, der dengang har været langt større end i dag. På den anden af borgen lå en ufremkommelig mose.  Der er tale om den størst kendte danske borg fra sin samtid.  Det er et virkelig, virkelig stort forsvarsværk. Det har krævet rigtig mange mennesker at bemande Omkring borgen rejste en mere end 10 meter høj vold sig, der mange steder stadig kan ses. 

Midt i timeglasset er der bygget en vold på tværs af de to volde, der har gjort det muligt i et forsvar at danne en ekstra forsvarslinje, hvis fjenden skulle komme ind i selve borgens område.

At der er tale om et stort forsvarsværk står klart, når man sammenligner det med andre, samtidige borge. Den største af ringborgene – Aggersborg ved Limfjorden ved Hobro – har et areal på 50.000 kvadratmeter og en omkreds på knap 800 meter.  Trelleborg har et areal på cirka 19.000 kvadratmeter. 

Det, der er særligt ved denne borg er også, at den med en placering midt på Falster har ligget meget defensivt. Lokalt på Falster har den naturligvis spillet en meget stor rolle over en lang periode – men den mister sin betydning i 1100-1200-tallet, hvor borgene oftest bygges langs kysten i meget offensive positioner. Der sker simpelthen et skifte i den måde, som man forsvarer sig på, og det kan være en forklaring på, at anlægget blev forladt.