Malta
Indledning om Malta
Hvis man er interesseret i et overblik over alle megalitsteder på Malta se på følgende link
https://www.megalithic.co.uk/leaflet_megalith_map.php?country=10
Jeg vil kun beskrive nogle af de mest spændende herunder.
De tre små øer Malta, Gozo og Comino findes midt i Middelhavet syd for Sicilien og øst for den nordafrikanske kystlinje. Selvom den er lille, går deres historie tilbage tusinder af år – og fortsætter med at kaste en magisk trylleformular på mange besøgende.
Omkring tyve neolitiske sten templer, der stammede fra 4000 til 2500 f.Kr., blev bygget uden åbenbar brug af metalværktøjer, men alligevel arbejdede de med stenblokke, der vejer op til 50 tons. Maltas “Tempelkultur” sluttede, før den egyptiske pyramidebygning virkelig kom i gang. Det, der er interessant, er, at de maltesiske templer er unikke i stil, og at deres bygherrer – som det er så ofte tilfældet – ikke er ukendt for at have været lokale eller indvandrere; ligesom den nuværende tendens inden for arkæologi, at de indfødte gjorde det hele uden nogen hjælp udefra, er den foretrukne teori.
Malta er langt den største af de tre øer: den måler 40 km i længden og er 20 km bred. Den østlige del af øen er de vigtigste megalitiske monumenter, hvor Tarxien, Hagar Qim og Mnajdra er de mest berømte. Men det ser ud til, at de ældste er i vest, startende med Gozo.
Da udforskningen af disse steder begyndte for mange århundreder siden, troede man, at de blev opført af en uddød race af giganter i antediluviansk tid, som det er bevis på i en beretning om de maltesiske øer, skrevet af Jean Quintin d’Autun i 1536.
Den første, der blev udgravet, er Ggantija også den ældste af templerne dateret til 3600-3000 f.Kr. Med sin halvcirkelformede forgård og nyreformede apses, der førte til en alter niche, blev det skabelon for alle efterfølgende maltesiske templer. Faktisk dominerer kurver, ikke lige linjer, de maltesiske templer, og derfor er de blevet set som symboler på livmoderen, vagina, ægget – henvisninger til den kvindelige krop, for det var Marija Gimbutas, der i de maltesiske templer så et andet udtryk af en kult, der tilbad Modergudinden.
http://www.aerenlund.dk/malta/ Malta hoveø
http://www.aerenlund.dk/malta/malta_huler.html
http://www.aerenlund.dk/mata/malta_gozo.html Gozo øen
https://en.wikipedia.org/wiki/Megalithic_Temples_of_Malta The megalithic tombs of Malta
Tarxien
Tarxien-tempelkomplekset findes omkring 400 meter øst for Hypogeum De tre templer fundet her blev alvorligt udgravet i det tidlige tyvende århundrede af Temi Żammit. [69] I modsætning til de andre steder er dette tempel afgrænset på alle sider af moderne byudvikling.
Det første tempel er solidt bygget med store sten, hvoraf nogle er groft klædt. Væggene er lagt med stor nøjagtighed og er meget imponerende i deres enkelhed. Det andet tempel er mere detaljeret konstrueret, hvor væggene afsluttes med større omhu, nogle af de stående plader er dekoreret med flade hævede spiraler. Det tredje tempel har en uforsigtigt bygget ramme, men de fleste af dens stående sten er rig dekoreret med udskårne mønstre.
http://www.sacred-destinations.com/malta/tarxien-temples.htm Tarxien Temples
https://www.360cities.net/image/malta-tarxien-megalithic-temple
Hagar Qim
Haġar Qim står på en højderyg ca. to kilometer væk fra landsbyerne Qrendi og Siġġiew
Templets facade er typisk med en trilithonindgang, en bænk og ortostater. Det har en bred forgård med en støttemur, gennem hvilken en passage løber gennem midten afbygningen.
En separat indgang giver adgang til fire indhegninger, som er uafhængige af hinanden og erstatter den nordvestlige apsis
http://www.sacred-destinations.com/malta/hagar-qim-temple.htm Hagar Qim Temple
Mnajdra
Mnajdra er et megalitisk tempelkompleks, der findes på den sydlige kyst af Middelhavsøen Malta. Mnajdra ligger cirka 500 meter fra det megalitiske Ħaġar Qim-kompleks.
http://www.sacred-destinations.com/malta/mnajdra-temples.htm Mnajdra Temples
Ggantija
Ġgantija-templerne står ved enden af Xagħra-platået, mod sydøst. Dens tilstedeværelse var kendt i meget lang tid, og selv før nogen udgravninger blev foretaget, blev en stort set korrekt plan for dens layout tegnet af Jean-Pierre Houël i slutningen af det attende århundrede.
Ggantija – betyder faktisk “Giant’s Place”,
Er statue af en gigantisk kvinde bevis for, at denne struktur faktisk blev bygget af giganter, eller for en modergudinde?
http://www.sacred-destinations.com/malta/ggantija-temples.htm Ggantija Temples, Gozo’
https://www.360cities.net/image/ggantija-megalithic-temple-gozo-malta
Xaghra Stone Circle
Stencirkel i Gozo. I et felt omkring 700 meter vest for Ggantija. Ikke en ægte stencirkel i den fælles betydning, det var en cirkulær vægkonstruktion omkring 120 meter i omkreds bestående af højreformer, der er ca. 2 meter høje og 1 meter brede.
Skorba
Vigtigheden af dette sted ligger mindre i resterne end i den information, der er indsamlet fra deres udgravninger. Dette monument har en typisk tre-aps form, hvoraf størstedelen af de første to apses og hele facaden er blevet ødelagt til jordoverfladen. Det resterende er stenbelægningen af indgangspassagen med dens perforeringer, torba-gulve, og en stor opretstående plade af korallisk kalksten.
Øst for dette tempel blev der tilføjet et andet monument med fire apses og en central niche.
TaHagrat
Ta Haġrat-templet i Mġarr ligger i den østlige udkant af landsbyen, omtrent en kilometer fra Ta’ Skorba-templerne. Resterne består af et dobbelt tempel, der består af to tilstødende komplekser, begge i form af en trefoil. De to dele er begge mindre regelmæssigt planlagt og mindre i størrelse end mange af de andre neolitiske templer på Malta, og ingen blokke er dekoreret.
Id-Dura tal-Mara og Id-Dura tal-Imramma
Id-Dura tal-Imramma: Begravelseskammer (Dolmen) i Gozo. Den største af 3 kendte dolmen ligger på den derefter kant af pletteret på det karrige ta ‘Cenc-plateau på Gozo. Dens dæksten måler 2,25 meter med 1,8 meter og er 0,45 meter tyk. Det understøttes af smalle plader, der står på enden.
Id-Dura tal-Imramma: Ved siden af den anden her. Alle er små med hovedstenen til denne ene, der måler cirka 150 cm gange 90 cm
