Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Jylland - Danmark

Kongehøjen ved Voldstedlund

Kongehøjen er en af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave vi har i Danmark og er virkelig sit navn værdig.

Ifølge et gammelt sagn blev en konge ved navn Volf begravet i højen, og heraf udspringer både højens og den nærliggende gårds navn. Sagnet siger også, at Volf´s dronning skulle være begravet i den nærliggende Kjelderhøj. Kongehøj-navnet kan i øvrigt genfindes i adskillige danske dysser, jættestuer og gravhøje.

Udgravninger i 1961 og den efterfølgende restaurering af langdyssen viste, at den er bygget i Tragtbægerkulturen i midten af bondestenalderen omkring 3.200 f. K. Den er således rejst længe før Danmark i vikingetiden blev et egentligt kongerige. Det særligt imponerende ved langdyssen er den næsten intakte randstenskæde med i alt 62 sten langs højens fod, samt de to meget velbevarede gravkamre som højen skjuler. En del af forklaringen på at dyssen er så velbevaret ligger i, at den blev frivilligt fredet allerede i 1892, og måske også i at det ifølge folketroen kunne gå folk meget ilde, hvis de brød stenkredsen omkring dyssen eller på anden vis forgreb sig på den.

Ved langdyssens gavle mod øst og vest står en række mægtige – mere end mandshøje – og indtil 2,7 m. høje “stævnsten” At så store sten indgår i randstenskæden er ganske unormalt. Normalt er de forbeholdt til brug som dæksten i dyssernes gravkamre. Da Mariageregnen er rig på store sten, var det ikke i sig selv ekstravagant at bruge de store sten i randstenskæden, men der var selvfølgelig et stort arbejde forbundet med at flytte de store sten til pladsen forud for opførelsen af langdyssen. Opbygningen af den 52 m. lange, 22 m. brede og indtil 3 m. høje jordhøj som forsegler de to stenopbyggede gravkamre har været et gigantisk, kollektivt arbejde, og kan – som det er fremført fra mange sider – også ses som en manifestation af det lokale stammesamfunds territorium og grænser.

Der er adgang til de to gravkamre i højen. Husk en god lommelygte eller et stearinlys. I højens sydside ses to stensatte gangåbninger, hvorfra det gennem smalle kammergange er muligt at kravle frem til langdyssens to gravkamre som forsegles helt af den omgivende jordhøj.

Kammergangene er opbygget af store flade bæresten og tilsvarende dæksten, hvor mellemrummene er udfyldt og forseglet med mindre flade sten i en såkaldt tør-mur. I gulvet ved overgangen til gravkammeret i det østlige kammer – som i øvrigt har fuld ståhøjde – ses en tærskelsten (6) som markerer den oprindelige, indre døråbning til kammeret.

Begge gravkamre er af mangekantet “polygonal” form og dækkes af en stor dæksten. I øst-kammeret understøttes dækstenen bl.a. over gangåbningen af indskudte sten, som det ses på fotografiet. I vest-kammeret understøttes den mellem 10 og 15 tons tunge dæksten direkte af bærestenene. Mellemrummene mellem bærestenene er også her udfyldt med en meget velbevaret tør-mur ved såvel gulv som loft.

Ildbjerggård langdysse

Årslev-dyssen v. Silkeborgvej i Århus

Årslev-dyssen. En af de ganske få bevarede dyssekamre på Århusegnen.

Jelling-stenene ca. 935-985

Jelling-stenene består af en mindre og en større runesten, som begge er fra 900-tallet. De to runesten afspejler begyndelsen på en væsentlig transformation i det danske samfund – overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Den mindste runesten er ældst, formentlig fra ca. 935. Den er rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyre. Stenen er også den ældst bevarede danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng.

Den store runesten er sværere at tidsfæste, men den er formentlig blevet rejst mellem 960 og 985 af Harald Blåtand (død ca. 986). Harald Blåtand var søn af Gorm den Gamle og Thyre, og han var den konge, der stod for Danmarks overgang til kristendommen. Den store runesten er unik, da runeindskriften, modsat andre runesten, er vandret som teksten i en bog. Stenen består af tre forskellige sider.

Den ene side er indgraveret med runer, den anden side består af et fabeldyr, og på den tredje side af stenen er et korsfæstelsesbillede af Kristus (dog uden kors). Med symboler og tekst skildrer  Jellingestenene således overgangsperioden fra det ældre hedenske vikingesamfund til det nyligt kristnede Danmark. Runeindskrifter udgør det eneste danske kildemateriale af skriftlig art fra vikingetiden. I Danmark, Norge og Sverige er der fundet ca. 2250 runesten, hvoraf de fleste er fundet i Sverige. Derudover er der fundet runeindgraveringer på mindre genstande såsom kamme, træpinde og lignende. Der er også fundet runesten rejst af vikinger i resten af Europa.

Den lille Jelling-sten (ca. 935):

Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyre sin kone, Danmarks bod.

Den store Jelling-sten (ca. 960 – 985)

Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder,

den Harald, der vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne

https://www.360cities.net/image/jelling-stones-runestone-of-harald-bluetooth

http://www.fortidensjelling.dk        Jelling stenene

Poskær Stenhus - Danmarks største runddysse i Jylland

Poskær Stenhus er Danmarks største runddysse og blev opført i Tragtbægerkulturen omkring 3.300 f. Kr. og fungerede som en fælles grav- og kultplads. Et nærliggende vandhul med navnet Porskær har givet navn til Poskær Stenhus. Stenene i Poskær Stenhus er af imponerende størrelse.

Dateret til den neolitiske tid omkring 3.400 f.Kr. Beliggende ved Postkaervej, 1 km nordøst for Knebel på Mols, den østlige del af Jylland

Kammeret har en sekskantet form, bygget af fem høje ortostater. Derudover to sæt af passager-sten mod sydøst. Kammeret er dækket af en bundsten på ca. 11 ton. Det er et såkaldt dobbeltstenes beslag med hovedsten på Gravlegaard / Agri dolmen, der ligger 2 km mod nordvest – se Gravlegaard dolmen. Kammeret indrammet af en cirkel på 23 meget store og tæt sætte stensten. Der er fundet kopmærker på toppen af bundstenen og ved nogle af stenstenene.

http: //www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/45414/

https://sketchfab.com/3d-models/poskaer-stendysse-98724c41f6f44d35af84c548f233af41

https://sketchfab.com/3d-models/the-poskaer-stenhus-dolmen-6f68c7bd68f048c48594429a79612d68 

Lindholm Høje

På Lindholm Høje er der fundet grav- og bopladser fra både den germanske jernalder og fra vikingetiden, herunder 682 grave og 150 skibssætninger. Nord for gravpladsen lå den tilhørende landsby, hvoraf der blandt andet er fundet huse, hegn, brønde og kogegruber.

Området var plaget af sandflugt, og omkring år 1000 dækkede flyvesandet helt gravpladsen, hvorved stensætninger og en nypløjet mark blev bevaret til glæde for arkæologer og besøgende på Lindholm Høje.

http://da.wikipedia.org/wiki/Lindholm_Høje   Lindholm Høje 

Vikingecenter Fyrkat

Fyrkat borgen ved Hobro er en del af Vikingecenter Fyrkat; et museum der i dag administreres under Nordjyllands Historiske Museum. Selve vikingecenteret har til huse i en rekonstrueret vikingegård og tilknyttede bygninger ca. 1 km fra ringborgen.

Selve gården består af hele 9 huse og den er rekonstrueret ud fra en stormandsgård fundet ved Vorbasse. Her er der indrettet besøgscenter med diverse relevante udstillinger og butik m.m..

Fortet blev oprettet i 980 under styre af Harald Blåtand (Bluetooth, den danske vikingekonge).

Beliggende nær byen Hobro, lidt afstand fra den nuværende ende af Mariagerfjorden i Nordjylland.

https://www.hobrofjord.dk/wp-content/uploads/2014/05/Vikingecenter-Fyrkat.jpg 

Aggersborg

Af alle kendte vikingeslotte er Aggersborg uden tvivl den største. Det blev bygget af Harald Blåtand omkring 980-81 og består af en cirkulær barrikade med fire hovedveje, der forbinder til borgens centrum. Den indvendige diameter er 285 m, og bag volden var der 48 huse.

Den nuværende Aggersborg er en genopbygning fra 1990’erne og ligger lavere end den oprindelige fæstning. I dag antages det, at dette område var et udgangspunkt for mange vikingekspeditioner, der skulle til England og Nord Skandinavien.

Det ligger i nærheden af Aggersund på den nordlige side af Limfjorden (lavt havområde) i Danmark. Placeringen blev valgt, fordi den overså Limfjordens mest smalle passage. Aggersborg har sandsynligvis været udgangspunktet for mange af de ekspeditioner, vikingerne tog til England eller længere nord i Skandinavien.

https://www.visitvesthimmerland.com/ln-int/aggersborg-viking-fortress-gdk597454 

Høj Stene

Moesgaard Museum rekonstruerer Høj Stene – et af Nordeuropas største gravmonumenter fra jernalderen og Jyllands ældste kongelige monument.

Gravmonumentet kan opleves ved Gudenåen ved Vejerslev

Høj Stene er et genfundet gravmonument, som er formet som et skib – en såkaldt skibssætning. Stedet nævnes allerede i optegnelser fra 1600-tallet, men en del af gravmonumentets sten blev med tiden fjernet, og den præcise beliggenhed gik i glemmebogen.

Inden for de senere år har arkæologer fra Moesgaard Museum genfundet stedet, hvor skibssætningen har ligget. Det skete ved hjælp af en slags radarapparater, der kunne påvise, hvor skibssætningens sten havde stået, og resultaterne blev bekræftet af arkæologiske undersøgelser på stedet.

I midten af skibssætningen har arkæologerne fundet guld, der viser, at monumentet har været brugt til et begravelsesritual for en særlig magtfuld person – muligvis en konge eller dronning – der på det tidspunkt regerede i det centrale Jylland.

Det meste af guldet er smeltet, fordi det har været udsat for meget høj varme på et ligbål, men mindre guldstykker er bevaret. På enkelte stykker er der en ornamentik, som viser, at begravelsen har fundet sted i den senere del af jernalderen omkring år 600.

Skibssætninger, der fortrinsvist kendes fra det sydlige Skandinavien, har været genstand for interesse i århundreder, og der har gennem tiden været mange tolkninger af anlæggene såsom gravsteder, kultsteder, tingsteder og astrologiske observatorier. Selv i dag er anlæggene til diskussion blandt forskere.

Men nu viser fundene fra skibssætningen, der ligger ved Vejerslev i Midtjylland, for første gang med sikkerhed, at sådanne skibssætninger har fungeret som gravmonumenter. Hovedparten af de mange skibssætninger, der hidtil er fundet, har ikke kunnet dateres, og det er derfor et gennembrud, at undersøgelserne ved Høj Stene entydigt peger mod tiden omkring 600 e.Kr.

Skibssætningen i Vejerslev har indtil nu kun været kendt fra ældre optegnelser bl.a. en udateret beretning, som menes at være fra første halvdel af 1800-tallet. Den omtales som en næsten 90 meter lang skibssætning på et ikke nærmere defineret sted nær Gudenåen. Det er helt usædvanligt store dimensioner og den største overhovedet kun overgået af den langt yngre skibssætning i Kongernes Jelling. Det oplyses samtidig, at skibssætningen har ligget mellem to gravhøje. Endvidere foreligger en opmåling af skibssætningen fra midten af 1800-tallet umiddelbart før, den blev sløjfet. I stednavneoptegnelser, der går tilbage til 1600-tallet, benævnes den Høj Stene.