Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Italien

Generelt om Italien

Hvis man er interesseret i et overblik over alle megalitsteder i Italien se på følgende link

https://www.megalithic.co.uk/leaflet_megalith_map.php?country=9

Jeg vil kun beskrive nogle af de mest spændende herunder.

Der er mange megalitter i Italien med overvægt på Sicilien og Sardinien. Her vil jeg især fokusere på Rom, Pompei og Capri som jeg selv har besøgt.

Rom

Sagnet om Romulus og Remus, legendarisk tvillingepar, Roms grundlæggere.

Sagnet lyder i sin klassiske form: Før Roms grundlæggelse herskede kong Numitor i byen Alba Longa. Han havde en datter, Rhea Silvia, som kongens onde bror Amulius gjorde til vestalinde efter at have styrtet Numitor fra tronen og dræbt hans sønner. Imidlertid blev Rhea Silvia gravid med krigsguden Mars og fødte tvillinger. Efter at have dræbt den utugtige vestalinde satte Amulius børnene ud i en lille båd på Tiberen. De strandede dog lidt længere nede ad floden, hvor en hunulv, lupa, ammede dem, indtil de blev fundet af hyrden Faustulus, der tog de to små med hjem til sin kone. Da børnene voksede op, viste deres naturlige lederevner sig i deres leg med andre drenge. Da de blev voksne, fortalte Faustulus dem sagens rette sammenhæng, og så afsatte de Amulius, hvorefter bedstefaderen lod sine dattersønner grundlægge en ny by.

Begge tog varsler, men Romulus’ faldt bedst ud, idet tolv ørne viste sig for ham, mens han stod på Palatinerhøjen. Han byggede her den første vold omkring den nye by, men Remus sprang i vrede og foragt over muren, hvorefter han blev dræbt af sin tvillingebror. Romulus herskede herefter i mange år som den første af Roms syv konger og blev til sidst optaget i himlen.

Rom er fyldt af gamle ruiner fra Romertiden, så det er ikke muligt her at beskrive dem alle, der er kun et udvalg medtaget her.

https://www.in-italia.dk/italien/lazio/rom/sevaerdigheder-i-rom/   Rom ruiner

https://probearoundtheglobe.com/roman-ruins-in-rome-italy/ Rom

https://www.facebook.com/historyin3d/videos/610865876159824/

https://www.facebook.com/historyin3d/videos/290129908375074

Fontana di Trevi

Trevi-fontænen (italiensk: Fontana di Trevi) er en springvand i Trevi-distriktet i Rom, Italien, designet af den italienske arkitekt Nicola Salvi og afsluttet af Giuseppe Pannini og flere andre. Med en bredde på 26,3 meter og 86,15 meter bred er det den største barokke springvand i byen og en af de mest berømte springvand i verden. Springvandet er optrådt i flere bemærkelsesværdige film, herunder Roman Holiday, Federico Fellinis La Dolce Vita, den benævnt Three Coins in the Fountain, The Lizzie McGuire Movie og Sabrina Goes to Rome

https://youtu.be/3-TP6KrgWjA

https://sketchfab.com/3d-models/fontana-di-trevi-rome-italy-1732-36bea7ec68844e0f94f2e2effa7e05eb

Forum Romanum, Patinerhøjen og Kaprito

Forum Romanum var den centrale plads i antikkens Rom. Da landsbyerne på Kapitol og Palatinerhøjen omkring 600 f.Kr. sluttede sig sammen, begyndte bebyggelsen at vokse ned i lavningen, der tidligere var benyttet til gravplads. Det blev det absolutte centrum for Romerriget.

http://www.aerenlund.dk/rom/rom_dag2.html     Forum Romanum

https://www.360cities.net/image/rome-view-of-the-forum-romanum

https://www.360cities.net/image/roma-forum-romanum-arcus-severi-curia-basilica-aemilia-rome

https://www.360cities.net/image/palatino-rome

Colosseum

Bygget af kejserne Vespasian og Titus fra år 70 på et område, kejser Nero havde forsøgt at gøre til sin egen, private park. Ved at bygge netop på dette område viste de nye kejsere, at de ikke var tyranner som Nero. Bygningen blev indviet i 80

Bygningens ydre er bygget op af tre niveauer med buegange, den nederste har doriske, den mellemste har joniske og den tredje har korinthiske halvsøjler mellem buerne; og øverst en mur med vinduer og korinthiske pilastre.

Colosseum blev oprindelig kaldt Amphitheatrum Flavium på latin. Navnet stammer fra benævnelsen på den kolossale statue af kejser Nero (egentlig en solgud udstyret med Neros ansigt) som kejseren fik rejst af sig selv lige ved. Fundamentet ses stadig.

Der er plads til 5.000 ståpladser og ca. 50.000 siddepladser. Colosseum er en ellipse med ydre mål 188 X 156 meter. Der var 76 offentlige indgange og en til byens magistrater, en til kejseren og to til de optrædende.

Tilskuerne har været anbragt efter rang i samfundet; de fornemste, senatorerne, på den nederste række, derefter ridderne, så almindelige borgere og øverst fattige og slaver. På billedet til venstre kan man stadig ane de fire ‘niveauer’.

Bygningen har været brugt til forestillinger af alle mulige slags; især naturligvis til gladiator-kampe. Arena-gulvet er nu forsvundet, og man kan se ned i de mange gange, der løb under det. Fra disse gange kunne man løfte både mennesker og dyr op i arenaen på uventede steder, så de kæmpende pludselig kunne blive angrebet fra ryggen. Det vides ikke med sikkerhed, at kristne også har været ofre for vilddyrenes rasen i Colosseum, men det er da meget muligt, de har.

Det store jordskælv i 1349 påførte bygningen omfattende skader. Sydsiden faldt sammen i jordskælvet, og man brugte materialet til at bygge andre ting rundt omkring i Rom – mange renæssancepaladser har mere end stilarten at takke Colosseum for.

I dag er kun bygningens nordlige halvdel intakt. Bygningens skelet er 80 store piller med en højde på over 45 meter.

Bevarelsen til nyere tid kan bygningen takke dels sin enorme størrelse for, dels det faktum, at man i middelalderen brugte den som fæstning og senere til anden beboelse.

Colosseum blev den 7. juli 2007 valgt som et af verdens syv nye underværker

http://www.aerenlund.dk/rom/rom_dag2.html            Colosseum

https://www.360cities.net/image/inside-the-colosseum-rome-

https://www.360cities.net/image/colosseum-from-via-nicola-salvi-rometikanstaten

Vatikanstaten

Vatikanstaten er en uafhængig stat midt i byen Rom. Vatikanstaten er med sine 44 hektar og 1.000 indbyggere verdens mindste land målt på areal såvel som antal indbyggere. Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt præstemonarki – en art teokrati -, underlagt Roms biskop, paven.

Et sted som man skal se i Rom er Vaticanmuseet, hvor man kan se et utal af statuer. Man kan sagtens bruge flere dage her, hvis man skal se det hele.

Det er også her man kan komme ind og se det Sixtinske kapel med et billede af Michelangelo med skabelseshistorien Det centrale motiv Adams skabelse er et af verdens mest berømte kunstværker.

Som med mange andre museer anbefales det art man kommer tidlig lige når de åbner, og da alle har hørt at det er det bedste, er der faktisk en stor kø der. Jeg har kommet til indgangen omkring middagstiden, der er ingen kø der.

http://www.aerenlund.dk/rom/rom_dag6.html  Det sixtinske kapel l

Det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten blev opført i 1473-1481 til Pave Sixtus IV. Kapellet anvendes, når en ny pave skal vælges. Kardinalerne bliver lukket inde i konklavet (i Det Sixtinske Kapel), og der stemmes mellem kardinalerne. Valget foregår af flere omgange, og hver gang der er blevet stemt, brændes stemmesedlerne. Indtil den endelige afgørelse brændes sedlerne, så sort røg stiger op ad den lille skorsten. Når afgørelsen er klar brændes de sidste stemmesedler, således at en tynd hvid røgsøjle opstiger og indikerer, at der er blevet valgt en ny pave. Et sådant konklave kan vare flere uger.’

https://www.youtube.com/watch?v=p_e3yWI_NHA

http://www.museivaticani.va/content/museivaticani/en/collezioni/musei/cappella-sistina/tour-virtuale.html

https://www.360cities.net/image/rome-vatican-spiral-staircase

https://www.360cities.net/image/rome-the-vatican-museums

Peterskirken

Den vigtigste del af Vatikanstaten er vel nok Peterskirken.

Kirkens dimensioner er overvældende: Udvendig længde 211 meter. Facaden er 115 meter bred og 46 meter høj. Kuplens udvendige højde er 137 meter. Kirkens hovedskib har en længde på 186 meter og tværskibet en bredde på 137 meter. Skibenes højde er 44 meter (Rundetårn vil altså snildt kunne stå der). Kuplens diameter er 42 meter. Kirkens samlede grundareal er på knapt 50 000 kvadratmeter.

Der er 44 altre, 395 skulpturer, 778 søjler og 135 mosaikker.

Det er en oplevelse at gå op på kirkens tårn og kikke ud over byen

Tænk over påklædning, der er mange turister der bliver nægtet adgang til kirken pga. deres utildækkede arme og ben.

http://www.aerenlund.dk/rom/rom_dag3.html  Peterskirken

https://www.360cities.net/image/rome-vatican-on-the-roof-of-st-peter-s-cathedral-2

https://www.360cities.net/image/st-peters-basilica-vatican-rome-under-the-dome-

https://www.360cities.net/image/rome-and-vatican-city-from-above-st-peter-s-dome

https://www.360cities.net/image/st-peter-square-rome-italy

https://www.360cities.net/image/vatican-rome-italy

Pantheon

På Piazza della Rotonda midt i Roms historiske centrum, finder vi den bedst bevarede antikke bygning i Rom, nemlig det runde tempel Pantheon. Templet blev ombygget til sin nuværende form under kejser Hadrian (120-125 e.Kr.) og er helt enestående. Det er perfekt proportioneret, og teknisk set er det helt unikt. Bl.a. er den imponerende kuppel støbt i romersk beton, som er iblandet pimpsten, for at gøre konstruktionen lettere og lettere jo højere man kom op mod den 9 meter store åbning i kuplens top, som også udgør Pantheons eneste lyskilde.

Det er en helt særlig oplevelse at stå under kuplen og opleve både solens stråler, som kaster en eventyrlig lysstribe ned gennem den store åbning, men også at opleve regn eller sågar sne, som daler stille ned mod Pantheons gulv, hvor der naturligvis er konstrueret et sindrigt afløb. Man mener at årsagen til at Pantheon har overlevet i næsten 2.000 år skyldes, at det fra omkring 600-tallet er blevet benyttet som almindelig kirke, og bl.a. rummer nogle italienske kongegrave.

Selv i dag er dette stadig den største uarmerede betonkuppel i verden, der måler 43 meter i perfekt cirkulær form.

Pantheon er en kirke (og skal respekteres som sådan i påklædning).

https://www.360cities.net/image/rome-pantheon-under-the-millennium-dome

Engelsborg / Castel Sant' Angelo

Engelsborg, som vi kalder den på dansk, hedder Castel Sant’Angelo på italiensk. Den er oprindelig opført som mausoleum for den romerske kejser Hadrian i år 135 e. Kr. Den blev taget i brug efter kejserens død og var i en årrække det sidste hvilested for Roms kejsere. Omkring år 400 blev Engelsborg omdannet til en regulær fæstning, da byen i de år var under voldsomme angreb. Efter Romerrigets fald blev Castel Sant’Angelo kastebold mellem Paven og byens magtfulde familier – men det endte med, at Vatikanet overtog bygningen omkring år 1300. I den forbindelse fik Paven opført den hemmelige gang, som forbinder Vatikanet og Engelsborg. På den måde kunne han flygte, hvis der var fare på færde, og i de år blev Engelsborg omdannet til et luksuriøst pragtpalads.

https://www.360cities.net/image/rome-ponte-sant-angelo

https://www.360cities.net/image/-castel-santangelo-roma-1-rom

https://www.360cities.net/image/334-rome-lugotevere-prati-ponte-santo-angelo-south-side-of-castel-santo-agelo

Sandhedens Mund / Bocca Della Verità

Sandhedens mund er en af Roms forholdsvis ukendte men alligevel rigtig fine seværdigheder. Den befinder sig i den fine søjlegang ved indgangen til kirken Santa Maria in Cosmedin. Og hvad er Sandhedens mund så ?? Ja i virkeligheden er det et antikt brønddæksel, der er udformet som et ansigt med en åben mund. I middelalderen blev den benyttet som en form for en løgnedetektor, og har faktisk samme funktion i dag, selv om konsekvenserne måske er knapt så dramatiske. De fleste ser dog alligevel en anelse bekymrede ud, lige inden de stikker hånden ind i munden, for rygtet siger nemlig, at hånden bliver bidt af, hvis man taler usandt.

En gammel skrøne fortæller, at en romersk embedsmand var blevet i tvivl om sin unge kones troskab. Han forlangte derfor, at hun skulle bevise sin uskyld, ved at stikke hånden ind i Sandhedens mund. Der var stort tilløb til begivenheden, og lige inden hun skulle stikke hånden ind i munden, brød en ung mand ud af folkemængden, tog hende i sine arme og kyssede hende. Efterfølgende siger han så ”hvordan kan nogen dog mistænke en så yndig ung kvinde”. Da den unge hustru efterfølgende skal gennemføre den skræmmende handling erklærer hun, at foruden den unge mand og hendes husbond havde hun aldrig kysset andre

Via Appian - Den gamle Appian Way

De siger, at alle veje fører til Rom. Dette ordsprog er løst baseret på den gamle Appian Way. En vej, der fører ind i Rom fra syd, der er lige så gammel som vejen til Rom. Dent blev brugt til militære formål og skatteopkrævning langs ruten.

Appian Way, latin Via Appia, den første og mest berømte af de gamle romerske veje, der løber fra Rom til Campania og det sydlige Italien. Appian Way blev begyndt i 312 f.Kr. af censoren Appius Claudius Caecus. Først løb den kun 132 miles (212 km) fra Rom syd-sydøst til det gamle Capua i Campania, men ca. 244 fvt var det blevet udvidet yderligere 230 mil (370 km) sydøst for at nå havnen i Brundisium (Brindisi), beliggende i “hælen” i Italien og ligger langs Adriaterhavet.

Vejen findes stadig. Dengang byggede man veje der holdt i lang tid.

Det var den først af de veje som romerne lavede for at kunne komme fra og til Rom fra hele Romerriget.

De vigtigste veje er:

Via Appia (312 f.Kr.), til Brindisi i Apulien opkaldt efter Appius Claudius Caecus

Via Aurelia (241 f.Kr.), til Frankrig

Via Cassia til Toscana

Via Flaminia (220 f.Kr.), til Rimini

Via Salaria til Adriaterhavet

Via Amerina til Ameria og Perusia

Via Ostiensis til Ostia

Via Julia Augusta til Arles

Via Praenestina til Praeneste

Via Tiburtina til Aternum

Caracallas termer

Badekultur var meget vigtig i det gamle Rom. Huse havde ikke de badeværelser, vi har nu. Romerske mennesker ville besøge de lokale bade for et besøg på toilettet eller for at tage et bad og rense sig selv. Og indhente den nyeste sladder.

Caracallas termer, en af de største offentlige badeanstalter i oldtidens Rom. Termerne blev påbegyndt af kejser Caracalla i 212 e.Kr. og fuldendt af kejserne Elagabal og Alexander Severus. De var i brug indtil 537, da goterne afbrød vandforsyningen. Anlægget optog ca. 11 ha og bestod af en hovedbygning, der lå i en have, og af en omgivende mur med rum til blandt andet biblioteker. I den velbevarede og rigt udsmykkede hovedbygning fandtes de traditionelle romerske baderum samt et stort svømmebassin og to søjleomkransede sportspladser.

I middelalderen blev anlægget plyndret og rippet for byggematerialer og udsmykning, som i stedet blev brugt i kirker og på pladser.

https://www.360cities.net/image/terme-di-caracalla-roma-italy-rome

San Giovanni in Laterano.

Dette er Roms første kristne basilika opført på de jorde som Konstantin i begyndelsen af det 4. årh. overtog efter Laterani-familien.

Den kirke vi ser i dag har samme form, som den oprindelige, men er blevet ødelagt 2 gange og senest ombygget af Borromini i 1646, ligesom hovedfacaden er fra det 18. årh. Inden paven i 1309 flyttede til Avignon, boede han i det tilstødende Lateran-palads, hvor også paver indtil 1870 blev kronet i kirken.

Laterankirken er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke. Det har historiske årsager. Frem til pavernes ophold i Avignon var Lateranpaladset lige ved kirken det pavelige palads.

Lateranpaladset

Lateranpaladset var pavernes første palads. Oprindeligt tilhørte det patricierfamilien Lateranus, hvorefter det blev kejserslot for derefter at blive paveresidens indtil de overflyttedes til Avignon. Paladset tilhører fortsat Vatikanstaten, selvom det ligger uden for dets grænse. Foran paladset ser du Roms højeste og ældste obelisk – den er 47 meter høj.

Bag Lateran-paladset ligger  “La Scala Santa” – den hellige trappe som består af 28 trin af tyrkisk marmor, som skulle være den Jesus gik op af i Pilatus’ palads i Jerusalem, da han skulle dømmes, og som er flyttet til Rom af Helena.

Trappen besøges dagligt af mange, der på knæ gør vejen op til det lille kapel for enden af trappen mens de mumler bønner. Man må ikke gå op ad trin til fods, i stedet skal man klatre på sine knæ op til alteret øverst.

(Der er dog endnu en opgang, der løber parallelt med de hellige trin, som man kan gå op normalt på.)

Der er gratis adgang, men donationer modtages meget taknemmelig. Kirken er åben fra meget tidligt til middag og derefter igen fra 15.30 til 18.30.

Fyrtånet på Gianicolo-højen

Gå man op på Gianicolo-højen ser man noget man ikke lige havde forventet, nemlig et fyrtårn og da Rom ligger 30 kilometer fra kysten er det ikke helt indlysende, at byen har et fyrtårn.

Fyrtårnet blev bygget i 1911 og er en gave til hovedstaden Rom fra italienere, som var immigreret og bosat i Argentina. Anledningen til gaven var 50 året for samlingen af det italienske kongerige i 1861 – og her er så en anden pudsighed, idet Rom i 1861 stadig var underlagt den pavelige overhøjhed og dermed ikke var en del af det samlede Italien. Først i 1870 blev Rom en del af kongeriget, da kongetro tropper den 20. september gennembrød bymuren ved Porta Pia og fik indtaget byen. De afgørende kampe blev udkæmpet på netop Gianicolo-højen, og først da paven trak sig tilbage til Vatikanet kunne Rom udråbes til Italiens nye hovedstad.

Fyrtårnet er 20 meter højt og har en cirkulær base med en diameter på 10 meter. Og øverst en lanterne. Og fra denne lanterne stråler om aftenen ved højtider og på særlige helligdage rødt, hvidt og grønt lys; farverne fra det italienske flag.

Roms viadukter

Romernes første akvædukt blev kaldt Aqua Appia. Den stod færdig i 312 f.v.t. og førte vand fra kilder uden for byen ind til byens kvægmarked, hvor vandet fyldte bassiner til byens indbyggere.

Indtil da havde byen klaret sig med vand fra brønde og små kilder og fra floden Tiberen, der løber gennem Rom. Men vandet var af dårlig kvalitet, og måske var der heller ikke nok til den voksende by.

En ordentlig forsyning af vand var en påtrængende opgave, som staten – republikken og senere kejserdømmet Rom – måtte løse.

Roms sidste akvædukter – Aqua Anio Novus og Aqua Claudia – blev bygget 350 år senere, hvor byen var vokset til en million indbyggere.

I alt blev der bygget 11 store akvædukter. Hver gang blev de opført som offentlige investeringer, og hver gang for at skaffe nok vand. De fleste akvædukter hentede vand fra kilder og floder i højdedrag vest for Rom.

Akvædukterne fungerede ved, at vandet løb nedad ved egen kraft fra kilden til byen. Akvædukterne skulle derfor anlægges med et tilstrækkeligt fald. I Rom blev vandforsyningen udviklet til et stort sammenhængende, avanceret system, der bestod af cirka 500 kilometer akvædukter og leverede mellem en halv og en hel million kubikmeter rent vand i døgnet.

Pompei

Pompeji er en ødelagt og delvis begravet, større romersk by nær Napoli og Caserta i den italienske Campania region, i det område som hører ind under vore dages Pompei-kommune. Byens navn var afledet af det oskiske ord pompe, ligesom drengenavnet Pompeius, der også var oskisk af oprindelse.

Bor man i Rom tager det to timer med tog til Napoli.  Og derefter en halv time med lokaltog til Pompei.

Når man kommer til stationen bliver man straks kontaktet af taxa chauffører der tilbyder at køre en hen til hovedindgangen, der ligger to kilometer væk for billige penge. Her viser det sig, det er godt at have planlagt hjemmefra, jeg afviste dem og gik så de 100 metre hen ad vejen til en anden indgang, der også var til ruin området. Men går den, så går den jo.

I år 62 ramte et voldsomt jordskælv regionen. Pompei blev alvorligt beskadiget, men byen var økonomisk stærk og livskraftig, hvilket tillod en hurtig rekonstruktion. Men få år senere – den 2. august 79 – begyndte Vesus pludselig at røre på sig. I 3 dage og nætter blev byen fuldstændig begravet under enorme masser af vulkansk aske og små stykker glødende pimpsten. Det samme skete for et par andre byer i nærheden. Plinius den ældre, som døde under udbruddet – har givet en detaljeret beskrivelse af fænomenet. Man siger, at “han døde af nysgerrighed”, da han kunne have undsluppet flere gange, hvis han havde vurderet risikoen realistisk. 2.000 ud af ca. 22.000 indbyggere omkom ved kvælning.

Da man startede udgravninger viste byen sig at være utrolig velbevaret i sin nærmest forseglede tilstand.

Man stødte på nogle uforklarlige hulrum i den stivnede aske. Disse hulrum var opstået ved, at lig af mennesker og dyr og andet organisk materiale var gået i forrådnelse i tidens løb. Disse hulrum blev efterfølgende fyldt med en plastisk masse, hvorved man fik ‘aftryk’ af de oprindelige skikkelser.

Se http://www.aerenlund.dk/rom/rom_dag7.html

https://www.youtube.com/watch?v=6eL92E8hBlM

Capri

Capri kaldes nogle gange kærlighedens ø. Og det er en speciel oplevelse at besøge denne ø, det er næsten som at komme til paradis.

Tager man en endagstur til øen så når man ofte kun til byen Capri, og nyder et par timer fra den store udendørs bar, og lidt rundtur i denne by, og så får man ikke det fulde indtryk af øens charme, så jeg kan kun anbefale at tage et hotelophold et par dage for det er først når alle endagsturister er taget hjem at man rigtig føler øens hygge og afstressende miljø.

Capri har et skær at noget specielt romantisk, en speciel ø, og når man først har været der, så er man sikkert enig i dette.

Der er flere muligheder for at komme til Capri, man kan tage en færge fra Sorrento, Napoli, Salerno, Amalfi, eller Positano, Bor man i Rom tager det to timer med tog til Napoli.

Den er ikke meget større end 10 km² og består for det meste af kalkholdig sten, som med tiden er blevet formet til stejle skråninger og fantastiske landskaber. Her finder du frodig skov, appelsin lunde og vinmarker. Capri er gennem tiderne bleven besøgt af utallige forfattere, kunstmaler og filminstruktører som har her fundet rig kilde til inspiration. H.C. Andersen var den første der gjorde stedet berømt gennem sinde beretninger om sin dannelsesrejse i Italien.

Man kan starte fra havnen at tage en bådtur til Grotta Azzura – den blå grotte, hvis der ikke er bølger på vandet. En rigtig turistfælde, man betaler for at komme med en motorbåd fra havnen til grotten, men når man så kommer til grotten er motorbåden for stor til at man kan komme ind i grotten, så man kommer over i små både og der afkræves man et ekstra beløb for de små både.

Der er to byer på øen Capri og Anacapri, og man kommer fra havnen op med en kabelbane eller en bus til Capri byen. Der ligger en stor bar på torvet og de fleste besøgende når ikke meget videre end der. De har nogle fantastiske drinks der.

Vil man op på det højeste punkt på øen skal man tage en bus til Anacapri eller gå en time op af bakke, og tage Mount Solaro stoleliften derfra. Et lille fif, når man skal have bussen tilbage til Capri byen, gå et stoppested tilbage, så man kommer på før køen der jo dannes neden for stoleliften.

Man kan også tage bussen til en havn meget nær Grotta Azzura forbi Anacapri – den blå grotte, der kan man tage en af de små både direkte ind i grotten.

Når man sammenligner Capri og Anacapri byerne er det tydelig at Capri er en turistby mens meget få turister kommer til Anacapri, så den er ikke så turistpræget, så der er væsentlig færre barer og hoteller i Anacapri i forhold til Capri.

Og så er Capri by et godt udgangspunkt for en gåtur op til Villa Jovis, en romersk bygning der ligger i 335 meter over vandoverfladen, så det er godt nok op ad bakke, men så er det jo ned af bakke når man skal tilbage. Man skal nok afsætte en time til halvanden at gå derop, der er ca. 2 kilometer at gå (ingen offentlige transportmidler derop).

Der er ofte lange køer når man skal tage bjergbanen ned til havnen, Marina Grande, når man skal forlade øen, så kan man alternativ gå ned: trappen begynder ved Piazzetta og man kommer til havnen på cirka 15 minutter til fods.

Man kan også tage en tur til en naboø, Ischia, der er en naboø af vulkansk oprindelse, beliggende i Napolibugten ca. 35 km vest for Napoli og 30 km nordvest for Capri. Øen er kendt for sine termer, og den er derfor et velbesøgt kursted. Der bor 60.000 mennesker på øen, der har et areal på 46,3 km² og har sit højeste punkt på toppen af bjerget Monte Epomeo.  Her er det muligt af få alle former at wellness der.

https://www.youtube.com/watch?v=DZxP81WaeSA          bilkørsel Tur fra capri til anicapri

https://www.youtube.com/watch?v=S9Jab1WUsHY         360 graders udsigt over Capri øen.

https://www.youtube.com/watch?v=iIT1FtVRYBQ             .  udsigt fra Anacapri, Capri

https://www.youtube.com/watch?v=fkd7GH5FYHs             Capri øen fra drone

https://www.youtube.com/watch?v=odbQ_uOPhK8           Capriøen – drone

Villa Jovis

Villa Jovis var engang en af kejser Tiberius boliger. Fortab dig i de smukke marmorgulve og de uendelige gange, mens du går i hans fodspor. Villaen er lige imponerende udvendig som indvendig og er bestemt en kejser værdig. Vær opmærksom på, at Villa Jovis er lukket for offentligheden om tirsdagen.

Den afsidesliggende Villa Jupiter var det perfekte tilflugtssted for en træt kejser, der bare ønskede at drikke sorgerne væk og svælge i perversiteter.

Tiberius største villa på Capri blev bygget i 27 e.Kr. Villaen lå 334 meter over vandspejlet,

 Fjernt fra Rom kunne han lade sine seksuelle fantasier få frit løb på den 7000 kvm store og bjergrige grund. Villa Jupiter var kejser Tiberius’ faste bolig gennem de sidste regeringsår. Den bitre kejser tog ofte små børn med på svømmeture i Middelhavet.

“Hans kriminelle lyster var skamfulde”, skriver Tacitus. “Han var fascineret af skønhed og barnlig uskyldighed. Han opfandt nye navne for uhørte perversioner”.  I villaen havde Tiberius et helt korps af børn og unge som han udnyttede seksuelt. Overgrebene fandt sted i havet, i haven og i det særlige erotiske bibliotek, som han havde installeret.

Historikeren Sveton skriver, at Tiberius end ikke kunne styre sig under en ofring, hvor han hev en smuk messetjener og en fløjtespiller til side og voldtog dem. Da de klagede over behandlingen, fik de brækket benene.

Tiberius fjender blev ofte bragt op til Villa Jovis for at blive dømt. De blev bragt op af en deling legionærer, som først skulle gå den lange vej op af bjerget med fangen og derefter ned igen til havnen, til gengæld  fik fangerne tilbudt en hurtige vej ned – En trappe ned fra villaen til det 330 meter høje plateau  Salto di Tiberio (Tiberius ‘spring)  og et skridt frem og 330 meter ned, så de var nede på under et minut.

Villaen var opført i flere etager og var på over 7.000 m2. Tiberius’ private gemakker lå i nordfløjen, hvor også hans betroede rådgivere boede. Herfra havde de udsigt ud over hele Napolibugten.

Østfløjen var Tiberius’ officielle besøgs- og opholdsrum, og her var også køkkenet placeret.

Sydfløjen af villaen var indrettet med romerske bade i flere niveauer, hvorfra Tiberius kunne overskue hele Capri. På den øverste etage var der opvarmede baderum med forskellige temperaturer.

I vest fløjen var villaens toiletter, og i samme afdeling holdt også Tiberius’ tjenere til. Trapper og gange var adskilt i hele villaen, så Tiberius ikke behøvede at bruge de samme trapper og gange som sine tjenere. Kejserboligen var bygget af kalksten fra klipperne og var udsmykket med marmor. Tiberius besad yderligere 11 luksuriøse villaer på den klipperige ø.

Efter flere år på Capri, hvor Tiberius væltede sig i orgier for at fortrænge sin kejsertitel i Rom, inviterede han i 32 e.Kr. sin brors barnebarn, Caligula til øen. Tiberius adopterede med det samme Caligula og stillede ham forrest i køen til kejsertitlen.Tiberius’ bitre tilværelse på Capri smittede af på Caligula, der tog den brutale og perverse magtanvendelse med sig i kejserstolen.

Allerede efter et år henrettede han Tiberius’ barnebarn, og i ifølge historikeren Sveton gjorde den kyniske kejser sin hest til konsul og brugte sit hjem som bordel.

Mange har set om dette liv på film, da en del af filmserien ”Jeg Claudius” foregår i dette miljø.

https://www.360cities.net/image/villa-jovis-04

https://www.360cities.net/image/villa-jovis-06

Aragonese Slot

Ischia er en idyllisk ø ud for kysten af det sydlige Italien, omkring 18 mil fra travlheden i Napoli, men føles en hel verden væk. Den er kun omkring seks miles bred og har varme kilder og et veludviklet wellness industri.

Ischia er vulkansk og kan prale af over hundrede termiske kilder med vand, der er kendt for at have terapeutiske fordele. Besøgende kan vælge mellem et antal steder at bade i det vulkanske farvand, fra luksuriøse kurbade til smukke vandland som de dejlige, Negombo-termiske bade. Du kan besøge Terme di Cavascura og bade, hvor de gamle romere gjorde det, eller du kan besøge Sorgeto-stranden og slappe af gratis i termiske kilder, der boble op i havet.

Er man på Capri kan man tage en færge direkte til Ischia på en dag tur.

Aragonese Slot er et middelalderligt slot ved siden af Ischia i den nordlige ende af Napoli-bugten, Italien. Slottet står på en vulkansk stenet holme, der forbinder til den større ø Ischia ved en vej.

Slottet blev bygget af Hiero I fra Syracuse i 474 f.Kr. På samme tid blev to tårne bygget til at kontrollere fjendtlige flåders bevægelser. Klippen blev derefter besat af parthenopere (de gamle indbyggere i Napoli). I 326 f.Kr. blev fæstningen fanget af romerne og derefter igen af parthenoperne. I 1441 forbandt Alfonso V fra Aragon klippen til øen med en stenbro i stedet for den forudgående træbro og befæstede murene for at forsvare indbyggerne mod piraternes angreb.

Det tilgås gennem en tunnel med store åbninger, der lader lyset komme ind. Langs tunnelen er der et lille kapel indviet til John Joseph fra korset ( italiensk : San Giovan Giuseppe della Croce ), øens skytshelgen. Uden for slottet ligger Immacolata-kirken og Assunta-katedralen. Det første blev bygget i 1737 på placeringen af et mindre kapel dedikeret til Saint Francis og lukket efter undertrykkelsen af Convents i 1806 såvel som Clarisses nonnekloster.

 https://www.alt.dk/artikler/rejsetips-til-italiens-oe-ischia    Ischia

Dolmen Li Scusi

Li Scusi Dolmen er en af de mest kendte i Salento takket være den særlige lyseffekt, der produceres af et hul i graven. En kort afstand derfra ligger Monticelli Menhir.

Består af en stor firesidet bundsten understøttet af otte søjler, hver sammensat af stablede sten, og står i en frodig olivenlund ved provinsvejen fra Minervino til Uggiano la Chiesa.

Hvert år besøger aficionados og forskere af den megalitiske dysse, som skylder sit navn til et ord fra den lokale Salento-dialekt, hvilket betyder ”at skjule”. Kort før middag den 21. juni, sommersolhverv, passerer en solstråle gennem hullet i den øverste del af hovedstenen og skaber en magisk lysende cirkel.

Dolmen of Chianca

Chianca dolmen er et imponerende forhistorisk megalitisk monument, der dateres tilbage til bronzealderen.

Navnet Chianca stammer fra det dialektale udtryk chienghe fra Bisceglie, det vil sige en sten- eller lavaplade . I nogle tekster og på nogle guider kaldes Chianca dolmen som dyssen fra Bisceglie; med dette navn identificeres også serviceområdet på motorvejen A14 mod Bari, hvor det tidligere kunne besøges efter en kort gåtur, mens det i øjeblikket kan nås via SP 85.


Den blev opdaget af arkæologer Francesco Samarelli og Angelo Mosso den 6. august 1909 i lokaliteten “la Chianca” på Bisceglie område, i et område nogle få kilometer væk fra Pulo di Molfetta, meget tæt på en lang og dyb dal kaldet “lama di Santa Croce “, fuld af huler, der var sæde for menneskelig frekvens i flere faser. De første udgravninger blev foretaget af opdagerne på opdagelsestidspunktet og blev videreført af arkæologen Michele Gervasio i de sidste måneder af 1910. Da dyssen blev opdaget, havde de lokale landmænd allerede fjernet alt inden udgravningerne, selvom nogle spor af bunkerne af sten og snavs, der dækkede bygningen, var åbenlyse for arkæologernes øjne.

Dolmen of San Silvestro

Den indhegnede Dolmen di San Silvestro ligger ved SP 107-vejen til Terlizzi, ca. 6,0 km syd for Giovinazzo mellem Bari og Molfetta i Apulia i Italien. Dyssen blev opdaget i 1961, da en bunke sten, som en bulldozer havde skåret i midten, blev afmonteret. Det er et smukt eksempel på den megalitiske arkitektur i 2. årtusinde f.Kr. I det sydlige Italien.

Oprindeligt havde den formen af en rund bakke lukket af tørre stenvægge med en diameter på 40 m og en højde på 10 m. Som andre systemer af denne type kan den dateres til bronzealderen (1500–1200 f.Kr.).

Inde i bakken er der et langt, nord-syd orienteret galleri lavet af plader og murværk, der er dækket med store plader. I sin sydlige ende er der et stort rundt kammer lavet af tørt murværk i form af en tholos. På nordsiden er kammeret, ca. 50 cm højt, fyldt med sten.

Giants' grave of S'Ena'e Thomes - Sardinien

Et af de mest fascinerende mysterier på den nuraghi ø er bestemt  Tombs of Giants. Tomb of Giants of S’Ena e Thomes er et af de mest imponerende og spændende eksempler, måske fordi det er en af de bedst bevarede grave. S’Ena e Thomes er mægtig og imponerende, stadig meget ligner det, det kunne have været som for tusinder af år siden. Dets exedra (halvcirklen, der sandsynligvis trækker et tyrhorn), har en bredde på over 10 meter, og dens centrale stele er næsten 4 meter høj og vejer ca. 7 ton.


Disse enorme dimensioner forklarer, hvorfor disse nuragiske begravelsesmonumenter er blevet kaldt Giganternes grav (sardisk: Tumba de zigantes / gigantis) er det navn, som lokalbefolkningen og arkæologerne har givet til den type sardinsk megalitisk gallerigrav, der blev bygget under bronzealderen af den nuragiske civilisation. De var kollektive grave og kan findes overalt på Sardinien, hvor 800 er blevet opdaget

Nekropolis Tuvixeddu - Sardinien

Nekropolis Tuvixeddu (er en punic nekropolis, en af de største i Middelhavet. Det er beliggende på en bakke inde i byen Cagliari, Sardinien kaldet Tuvixeddu (der betyder “de små huls bakke” på sardinsk).

Mellem det 6. og 3. århundrede f.Kr. valgte kartagerne denne bakke for at begrave deres døde: disse begravelser nås gennem en brønd, der blev gravet ned i kalkstenen (fra to til elleve meter dyb), en lille åbning introduceret til gravkammeret. Gravkamrene var smukt dekoreret; der blev fundet amforaer og ampuller til essenser. Af særlig interesse blandt de puniske grave, er Uraeus-graven og “Jagergraven” dekoreret med malerier af palmer og masker, stadig godt bevaret. En anden berømt grav er den “aflet”.

I skråningerne af Tuvixeddu-bakken er der en romersk nekropolis, der overså vejen ved udgangen af byen. Den romerske nekropolis består hovedsageligt af arkosolium grave og columbaria.

Det arkæologiske område er stort, det bestod oprindeligt af et areal på ca. 80 ha

Sa Coveccada Dolmen -Sardinien

En meget komplet 3,0 meter høj og 5 meter lang dolmen med et “sjælhul” mod sydøst, men med manglende bagvæg.

Dette er den største dysse på Sardinien. Det menes at stamme tilbage til slutningen af det tredje årtusinde f.Kr. og er konstrueret af vulkansk trachytklippe. Det består af et rektangulært kammer afgrænset af tre kæmpe ortostater og en bundsten, der vejer 25 ton. Der er en lille blænde i den forreste ortostat og en lille niche til siden foran, hvor det menes, at tilbud til de døde kan have været placeret. Stedet er ret fjernt og alligevel tilgængeligt i bil. Fra Mores landsby kør mod øst på SS128bis og drej sydpå efter 1,4 kilometer. 6 kilometer ned ad denne vej drej til højre (syd) ved skiltet til stedet og følg denne til tider dårligt vej i yderligere 3 kilometer til en gårdens indgang til højre med stedet skiltet. Kør nordover forbi denne gård for at nå skiltet og parkeringspladsen. Gå de sidste 200 meter gennem en port og ned til stedet. I oktober 2010 gennemgik stedet meget krævet restaurering, da hovedstenen havde splittet og var i fare for sammenbrud.

Domus de Janas

Domus de Janas er en type præ-nuragiske kammergraver fundet på Sardinien. De består af adskillige kamre, som San Ciriaco befolkede i sten gennem Ozieri-kulturer og efterfølgende kulturer, der ligner huse i deres layout.

De blev bygget hovedsageligt mellem 3400 og 2700 f.Kr. og dateres til den sene neolitiske, kalcolithiske og tidlige bronzealder. En nekropolis af dem på stedet for Anghelu Ruju nær Alghero består af 38 grave. Andre store steder er Montessu, nær Villaperuccio, og Sant’Andrea Priu ved Bonorva. Mange andre domus de janas findes overalt på øen, med undtagelse af Gallura (hvor den afdøde normalt blev begravet i megalitiske kredse, såsom dem fra Li Muri).
Formen på de indre kamre kan variere fra en afrundet hytte med konisk eller trekantet loft. Væggene er ofte dekoreret med relieffer eller ætsninger, der skildrer magiske og religiøse symboler såsom spiraler, zig-zag-motiver og tyrehorn

Domus de janas-bygninger er tegn på den sardinske gamle civilisation; en kultur, der bor tæt på naturen.

Den folkloristiske imaginære arbejdede i århundrede om denne form for bygning, der krævede sig fra klipperne og spredte sig på hele Sardinien og tegner legender, der stadig er fascinerende. De mange åbninger med hovedområdet på Sardinien, uhyggelig adgang til underverdenen, er befolket af overnaturlige væsner: janaserne. Ifølge de forskellige versioner af de traditionelle fortællinger er janas skrøbelige feer eller akavede hekse, der kun kommer ud fra deres lur, domus de janas (trad. Feernes huse), om natten.

Hulens kunstige vægge er ofte dekoreret med præget magiske symboler og rød okker malet.

På Sardinien er der cirka to tusind i alle disse gravgrave, der er gravet ud af klippen; af populær tradition er de blevet kaldt domus de janas (“hus af feer”), små boliger beboet af legendariske små skabninger, der utrætteligt væver pragtfulde klude med deres dyrebare gyldne væve, mens de synger søde melodier

En stor del af dem, faktisk en nekropolis, ligger i det arkæologiske område Anghelu Ruju nær Alghero. 36 gravplads kendetegnet ved præget stiliserede tyrehoveder.

Et andet hovedområde er det nær Bonorva: Sant’Andrea Piru. Der kan du finde “Tomba del capo” (høvdingens grav): et domus med 18 værelser, ændret og brugt som kirke under den romerske og byzantinske æra.

Pimentel, Villaperuccio, Ittiri, Sedini, Porto Torres: er et andet sted, hvor der er yderligere eksempler på domus de janas.

https://en.wikipedia.org/wiki/Domus_de_Janas

https://www.sardegna.com/en/blog/domus-de-janas-sardinia-history-legends/

http://www.costarossasardegna.com/website/storia-e-cultura/domus-de-janas/?lang=en

https://www.algheroturismo.eu/en/inserimenti/domus-de-janas/

https://www.italian-traditions.com/domus-de-janas-home-to-the-fairies/

https://www.campingbungalowlapineta.it/en/blog-en/ogliastra-domus-de-janas-history-and-magic/

Cumae

Cumae var den første gamle græske koloni på Italiens fastland, der blev grundlagt af nybyggere fra Euboea i det 8. århundrede f.Kr. og blev snart en af de stærkeste kolonier.

Der blev bygget et tempel for Apollo, og der blev oprettet et orakel i en hule, der nu er styrtet sammen.

På sin evige jagt på jomfruer kom Apollo forbi Cunea og fik øje på Sibylla som var oraklets sibyl, og han kontaktede hende straks.

Han spurgte hende, hvad hun skulle have som gave  for sin jomfrudom.Hun tog en håndfuld sand i hånden og bad om at leve et år for hvert sandkorn, hun holdt. Apollo imødekom hendes ønske, men da hun vidste at en sådan gave ikke kunne trækkes tilbage, hånede hun Apollo, og sagde hun alligevel ikke ville give ham sin jomfrudom. Men man laver ikke grin med guderne, så Apollo, der jo ikke kunne trække gaven tilbage, sagde til hende: ”Du bad om at leve tusind år, så det vil du; men du bad mig ikke om ungdom, så du bliver gammel, med den hastighed, som du ellers normalt ville have gjort. Evigvarende ungdom ville have været min ekstra gave til dig, hvis du havde holdt din side af forhandlingen,

Hun forstod straks konsekvenserne, og viste hendes liv ville blive en pine, han gik, hun løb hen modil ham. ”Vent, jeg er din,” hun forsøgte at friste ham tilbage, men han var væk – i en pust af røg.

Hun vidste da, i det øjeblik, der fulgte det, hvor hendes falske stoltheds havde ødelagt hendes liv, at intet kunne ændre hendes skæbne. Hun var da sytten, men hun vidste, at hendes ungdom snart ville flygte, og tiden ville begynde at æde rynker i hendes aldrende hud. Hendes led begyndte snart at knække, hendes tænder ville falde, og hendes ryg ville bøje sig. Hun vidste, at hun ville nå det punkt i livet, hvor døden ville være en velkommen lettelse, men hun ville ikke kunne dø

Efterhånden som Sibylla blev ældre, krympet hun i størrelse og blev til sidst så lille, at hun boede i en flaske og kun ønskede at dø..

I en anden velkendt fortælling tilbød Sibylla at sælge ni bøger til den romerske konge Tarquin. Han nægtede at købe dem. Sibyl brændte tre af bøgerne og kom tilbage for at tilbyde de resterende seks til samme pris. Igen nægtede han. Hun brændte tre mere og vendte tilbage igen. Denne gang købte Tarquin bøgerne, som indeholdt profetier om Roms fremtid.

Sibylline-bøgerne blev opbevaret i Jupiters tempel, på Capitoline-bakken i Rom, hvor embedsmænd konsulterede dem ved særlige lejligheder for at fortolke profetierne, men de blev ødelagt i 83 C.E., da templet, der husede dem, blev brændt i en af datidens mange krige.

Sibylline Books (nogle gange kaldet Cumaean Books) blev afgørende i de igangværende beslutninger i Rom. Når senatets seere ikke kunne udlede betydningen af ekstraordinære begivenheder, eller når Rom havde brug for retning i krisetider, beordrede de disse mænd til at konsultere Sibylline Books.

Lake Avernus temple

Avernus-søen (italiensk: Lago d’Averno) er en vulkansk kratersø beliggende i Avernus-krateret i Campania-regionen i det sydlige Italien, ca. 4 km vest for Pozzuoli. Det er nær det vulkanske felt, der kaldes Phlegraean Fields (Campi Flegrei) og omfatter en del af den bredere kampanske vulkanbue. Søen er omtrent cirkulær og måler 2 km i omkreds og 60 m dybde.

Romertid

Avernus var meget vigtig for romerne, der betragtede det som indgangen til Hades. Romerske forfattere brugte ofte navnet som et synonym for underverdenen. I Virgils Aeneid falder Aeneas ned til underverdenen gennem en hule nær søen. I Hyginus ‘Fabulae rejser Odysseus også til den nedre verden fra dette sted.

I 37 f.Kr. konverterede den romerske general Marcus Vipsanius Agrippa søen til en flådebase ved navn Portus Julius efter Julius Caesar. Det var forbundet med en kanal til en nærliggende sø (Lucrinus Lacus) og derfra til havet. Søbredden var også forbundet til den græske koloni Cumae ved en underjordisk passage kaldet Cocceios hule (Grotta di Cocceio), som var 1 km (0,62 mi) lang og bred nok til at blive brugt af vogne. Dette var verdens første store vejtunnel; det forblev anvendeligt indtil så sent som i 1940’erne.

Castello Ruffo di Scilla, Calabria

Castello di Ruffo di Scilla (også kendt Ruffo di Calabria slot) er en gammel befæstning, oprindeligt bygget i det 5. århundrede f.Kr., og beliggende på Scillèo-udkanten, med udsigt over Messina-strædet. Slottet ligger i byen Scilla, ca. 20 km nord for Reggio Calabria. Slottet huser også en af marinens fyrtårne, Scilla fyrtårn.

Mythologien fortæller os, at Skylla var en smuk ung pige, datter af Niso, der var konge af Megara. Hun blev elsket af havguden Glauco og omdannet af en troldmand ved navn Kirke til et monster med seks hoveder af vildfarne hunde, der fortærede sejlere, der passerede gennem Messina-strædet. På grund af de uforudsigeligt stærke strømme, var Messina-strædet altid frygtet af gamle søfarende. Skylla optræder i det græske heltedigt Odysseen

Messina

Havmonsteret Charybdis blev antaget at leve under en lille klippe på den ene side af en smal kanal i udkanten af Messina

Siderne af sundet befandt sig i et pilskud fra hinanden, og sejlere, der forsøgte at undgå en af dem, ville komme inden for rækkevidde af den anden. At være ” mellem Scylla og Charybdis ” betyder derfor at blive præsenteret for to modsatte farer, idet opgaven er at finde en rute, der undgår begge.

Tre gange om dagen slugte Charybdis en enorm mængde vand, før hun spyttede det ud igen, hvilket skabte store boblebad, der var i stand til at trække et skib under vand

Den teoretiske størrelse på Charybdis forbliver ukendt, men for at forbruge græske skibe kan boblebadet estimeres til ca. 23 meter overalt.

Charybdis havde hjulpet sin far Poseidon i hans fejde med hendes fadder onkel Zeus og hjalp ham som sådan med at opbygge lande og øer i vand. Zeus, vred over det land, hun stjal fra ham, fangede og bandt hende til havbunden. Charybdis blev derefter forvandlet af guden til en afskyelig blære af et monster med flippere til arme og ben og en ukontrollerbar tørst efter havet.

Klippemalerier i Valcamonica.

Stentegningerne i Valcamonica (Camonica Valley) er placeret i provinsen Brescia, Italien, og udgør de største samlinger af forhistoriske helleristninger i verden.  Samlingen blev anerkendt af Unesco i 1979 og var Italiens første anerkendte verdensarvssted. Unesco har formelt anerkendt mere end 140.000 figurer og symboler, men nye opdagelser har øget antallet af katalogiserede snit til mellem 200.000 og 300.000. Helleristningerne er spredt på alle overflader i dalen, men koncentreret i områderne Darfo Boario Terme, Capo di Ponte, Nadro, Cimbergo og Paspardo.

Langt størstedelen af helleristningerne er fremstillet på subglacialt strømlinet grundfjeld og glatte overfladiske overflader afsløret som den sidste gletscher, der dannede dalen, trak sig tilbage for ca. 15.000 år siden.

Mange af snittene blev foretaget over en tidsperiode på otte tusind år forud for jernalderen (1. årtusinde f.Kr.), mens helleristninger fra den sidste periode tilskrives befolkningen i Camunni, nævnt af latinske kilder. Helleristningstraditionen slutter ikke brat. Graveringer er blevet identificeret (dog i meget lille antal; ikke sammenlignelig med den store forhistoriske aktivitet) fra den romerske periode, middelalderperioden og er muligvis endda moderne indtil det 19. århundrede. De fleste af nedskæringerne er foretaget ved hjælp af “martellina” -teknikken og mindre antal opnået gennem graffiti.

I 1960’erne udarbejdede arkæologen Emmanuel Anati blandt de første, der systematisk studerede området, en kronologi af helleristninger. Den sammenlignede symbolernes stil og typer for at identificere mulige sammenhænge med den traditionelle historiske periodisering, fra forhistorie til middelalderen.