Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Grækenland

Sid ned og vent, her kommer der noget spændende

Generelt om Grækenland

Megalitter i Grækenland

Delphi Temple

Delphi ligger flot hvor man kan se ud over et skønt område, da området ligger oppe på en høj med udsigt langt væk.

Gammelt tempel dedikeret til Apollo og placering af det berømte orakel. særskilt side vedrørende Delphi og de sagn, der knytter sig til stedet.

Mykene

Hillfort på Peleponeserne fra ca. 1500 til 1100 f.Kr.

Hovedcitadell af Achaen-grækere fra den myceniske civilisation, der til sidst ville erobre Troy, som beskrevet i Homers Illiad. Det er mindeværdig på baggrund af de monumentale løver gate, Grave Circle A, hvor den såkaldte maks af Agamemnon blev fundet samt en spådommelig cisterne. Der blev også fundet kunstværker af høj kvalitet, der ligner minoanerne. Paladset ser ud til at have brændt omkring 1200 fvt og den myceniske civilisation ophørte med at eksistere omkring 1100, da Dorianerne invaderede, hvilket førte til en græsk mørk tidsalder.

Dette markerede også afslutningen på bronzealderen. Der er adskillige Tholoses i området og fæstningen ser ud til at have styret over Thyrinth ved kysten. 280 meters højde.

Round Barrow i Attica

Tumulus rejste sig for platæerne, der faldt sammen med athenske tropper i 490 fvt slaget ved Marathon. En slags Dromos ser ud til at være blevet skåret i siden og en dør installeret, hvilket ikke ser ældgammelt ud.

En styrke på 7.000 athenere og platæere besejrede 20.000 persere. Grækerne tabte 192 mænd og perserne 7.000. Perserne flygtede derefter i uorden på deres skibe og deres invasion af Grækenland blev brudt. Grækerne sendte Pheidippides på et 42 km løb til Athen til annoncerer sejren, men den lykkelige helt døde af udmattelse kort efter at have afsluttet sin mission.

Korintens tempel af Apollo

Gamle tempel på Peloponesisk halvø

Det arkaiske tempel i Apollo er et dorisk peripteralt tempel, bygget omkring 540 f.Kr., oprindeligt konsiterer 6 af 15 monolitiske søjler, der blev stenbrudt fra kalkryggen nær templets placering. I dag står kun 7 af de originale 38 doriske søjler stadig. De er cirka 4 meter høje og 2 meter i diameter. Stylobaten måler 54 x 21 meter. Templet, der står på bakken over det romerske forum ved Korinth, er en af de græske bygninger, som de romerske kolonister restaurerede til deres brug. Det var blevet bygget til at erstatte et endnu tidligere tempel på samme sted.

Sounion Temple of Poseidon

Poseidons tempel

 Poseidons tempel ved Sounion blev bygget i 444–440 f.Kr. Dette var under opstigningen af den athenske statsmand Pericles, der også genopbyggede Parthenon i Athen. Det blev bygget på ruinerne af et tempel fra den arkæiske periode. Det ligger ved havet i en højde af næsten 60 meter.  Kun nogle af søjlerne i Sounion-templet står i dag, men når de var intakte, ville det nøje lignede det moderne og velbevarede Hephaestus-tempel under Akropolis, som måske er tegnet af den samme arkitekt.

Som med alle græske templer var Poseidon-bygningen rektangulær med en kolonnade på alle fire sider. Det samlede antal originale kolonner var 36: 15 kolonner står stadig i dag. Søjlerne er af den doriske orden. De var lavet af lokalt stenbrudt hvid marmor. De var 6,10 m høje med en diameter på 1 m ved bunden og 79 cm øverst.

Athenas tempel

Athena Sounias tempel ca. 300 m nordøst for Poseidons tempel, er bygget på en lav bakke. Det blev bygget i 470 f.Kr. og erstattede en ældre bygning fra det 6. århundrede. Dets arkitektur var usædvanlig, for så vidt den havde en kolonnade på den sydlige og østlige, men ikke på den vestlige eller den nordlige side, en særegenhed nævnt af Vitruvius. 

Et mindre dorisk tempel ved siden af Athenas tempel antages at være blevet dedikeret enten til helten Phrontis eller til Artemis.

Athenas tempel blev revet i det 1. århundrede e.Kr., og dele af dets søjler blev ført til Athen for at blive brugt i det sydøstlige tempel i Agora.

Fæstning

I 413 f.Kr., under den Peloponnesiske krig mod spartanerne, befæstede athenerne stedet med en mur og tårne for at forhindre, at det faldt i spartanske hænder. Dette ville have truet Athens havbårne kornforsyningsrute fra Euboea. Athens forsyningssituation var blevet kritisk, da byens landforsyningslinjer var blevet skåret ned af den spartanske befæstning af Dekeleia i det nordlige Attika. Sounion-fæstningen blev senere beslaglagt fra athenerne af en styrke af oprørsslaver fra de nærliggende sølvminer i Laurium.

https://www.360cities.net/image/temple-of-poseidon-sounio-ahens-greece

Det minoiske palads Knossos

Det minoiske palads Knossos ligger ca 8 km fra byen Heraklion på vejen mod Archánes. Det er beliggende på Kephala højen tæt ved Kairatos floden. Beliggenheden bød på mange naturlige fordele: en stærk forsvarsposition, god vandforsyning, adgang til havet – og på den anden side ikke for tæt på havet – samt udstrakte skove lige i nærheden. I dag skal man dog kigge langt efter skov, men da Knossos blev bygget, leverede skoven materiale til de mange søjler, som indgår i paladsets konstruktion. Evans mente, at den udbredte brug af træ skyldes, at det er mere robust ifm jordskælv. Udgravningen eller museumsområdet omfatter udover Knossos paladset “de minoiske huse”, “det lille palads”, “den kongelige villa”, villaen “Dionysos” med de berømte romerske mosaiker. Kun Knossos paladset og de minoiske huse er åbne for offentligheden.

Omkring 1700 BC rammer et voldsomt jordskælv Ægæerhavet og næsten udsletter de kretiske byer samt de mykenske byer på det græske fastland. Knossos bliver ødelagt, men på ruinerne opføres et palads endnu mere strålende end det tidligere. Men ca. 100 år senere bliver paladset igen ødelagt. men den minoiske civilisation rejser sig og kulminerer i virkeligheden i perioden efter ødelæggelserne.

I 2008 havde kong Minos’ palads i Knossos over 600.000 besøgende, og det er Grækenlands næststørste turistattraktion efter Akropolis ved Athen.

Myter om Kreta – Zeus og kongedatteren Europa

Zeus får en dag øje på den skønne kongedatter Europa fra Fønikien. Zeus, som jo altid har et godt øje for kvindelig skønhed, viser sig for hende i skikkelse af en kæmpemæssig hvid tyr, og prinsessen begynder at lege med det store dyr og udsmykker dens horn med guirlander af blomster. En dag sætter hun sig op på ryggen af tyren, som springer i vandet og svømmer hele vejen til Kreta, hvor den går i land. På strandbredden forfører/voldtager Zeus Europa, og de får sammen sønnerne Minos, Rhadamanthys og Sarpedo. Da Zeus forlader den smukke prinsesse, sørger han for, at hun bliver godt gift, nemlig med kong Asterion af Kreta. Ægteskabet er barnløst, og kongen adopterer Zeus’ og Europas sønner. Da Asterion dør, overtager Minos tronen. Hans brødre protesterer, men Minos påstår, at han er udvalgt af guderne til hvervet. Som bevis herfor beder han Poseidon om at sende en tyr, som han så efterfølgende vil ofre til hans (altså Poseidons) ære.

Anmodningen bliver imødekommet, og den smukkeste tyr dukker op af havet. Så smuk er tyren, at Minos ikke kan ofre den. Han beslutter at beholde den og i stedet ofre sin egen bedste tyr i det naive håb, at den vældige Poseidon ikke vil opdage det. Minos bliver følgelig accepteret af befolkningen – og af sine brødre – som øens konge. Dette finder sted et par generationer før den trojanske krig!!! Minos styrker sin magt på øen og vælger Knossos til hovedstad.

Kong Minos, hans hustru og Minotaurus

Poseidon bliver selvfølgelig rasende over Minos’ bedrageri, og han forvandler tyren til et vildt dyr, som hærger overalt øen. Som en ekstra raffineret hævn lader han Minos’ hustru Pasiphae blive dybt forelsket i tyren. Pasiphae røber sine følelser overfor Daidalos, og han konstruerer et bur i skikkelse af en ko, og ved hjælp af denne indretning bliver det muligt for dronningen af forenes med tyren. Resultatet af denne forening er Minotaurus, et uhyre med tyrehoved og -hale, men med menneskekrop. For at dække over skandalen lader Minos Minotaurus indespærre i labyrinten. Så kompliceret er denne labyrint, at det er umuligt for Minotaurus at slippe ud.

Minos mister sin søn Androgeus under nogle religiøse lege eller konkurrencer i Athen. Da Minos har mistanke om, at det er kong Aigeus af Athen, som står bag denne udåd, indleder han en krig mod Athen, og efter påkaldelse af sin fader Zeus, lykkes det ham at vinde krigen. Oraklet i Delfi tilråder athenienserne at opfylde Minos’ krav. Som bod for sin søn kræver Minos hvert år 7 unge mænd og 7 unge kvinder fra Athen, som skal rejse til Kreta. Her bliver de lukket ind i labyrinten, hvor den frygtelige Minotaurus fortærer dem. Dette er foreløbig sket to gange.

Daidalos bygger labyrinten på Kreta

 Daidalos, som er født i Athen, er tidens dygtigste håndværker, arkitekt og opfinder, uddannet af selveste Pallas Athene. Imidlertid bliver han overgået af Talus, hans yngre nevø, som bl.a. opfinder saven og passeren. Den jaloux Daidalos fører nevøen op på taget af Athenes tempel og skubber ham ned, hvorefter han bliver dømt til landflygtighed for mordet. Minos inviterer Daidalos til Kreta, for at han skal udsmykke øen med de livagtige statuer, som han var så berømt for, og sammen med andre dygtige håndværkere tager han ophold hos kong Minos på Kreta. Her får han sønnen Ikaros sammen med én af Minos’ slavinder. Under sit ophold bygger han flere paladser, bl.a. det store palads i Knossos. I forbindelse med dette bygger han en stor labyrint, som uhyret. Minotaurus blev spærret ind i

For at undgå at Daidalos afslørede labyrintens hemmelighed holdt Kong Minos, Daidalos og hans søn Ikaros fanget på Kreta.

Der var ikke mulighed for at flygte fra øen, da Kong Minos undersøgte hver eneste båd der afgik. Daidalos spekulerede længe over hvordan de skulle komme fra øen, og han fik den idé, at de skulle flyve fra øen.

Han konstruerede derfor et sæt vinger til dem hver, fremstillet af fjer, voks og tråd.

Flyv, Ikaros, flyv – Højt at flyve, dybt at falde

Daidalos havde advaret sønnen Ikaros mod både at flyve for højt eller for lavt. Ikaros blev overmodig og fløj alligevel for højt og kom for tæt på solen, som smeltede voksen mellem fjerene, så han styrtede i havet og døde.

Daidalos var naturligvis meget ulykkelig over sin søns død, men det lykkedes ham at flyve til Sicilien og lande sikkert der.

Helten Theseus dræber den frygtelige Minotaurus

Kong Aigeus af Athen besøger én af de andre græske konger. Under det muntre drikkelag havner Aigeus i sengen hos kongens datter – det kan jo ske. Prinsessen har imidlertid også haft besøg af Poseidon. Om morgenen beder kong Aigeus kongens datter om ikke at afsløre hans identitet overfor barnet, hvis det viste sig, at hun er blevet gravid. Hun føder en søn, som hun kalder Theseus. Da Theseus er vokset op, tager hun ham med hen til en stor klippe, som han løfter med lethed. Under stenen finder han et sværd, som kong Aigeus har efterladt. Herefter drager Theseus til Athen for at møde sin far.

Da Theseus når frem Athen, hører han om den frygtelige Minotaurus og om ofringen af de unge mennesker. Han beslutter at gøre en ende på dette, hvorfor han melder sig som frivillig. Inden han rejser, lover han sin fader kong Aigeus, at han ved tilbagekomsten fra Kreta vil udskifte det sorte flag med et hvidt, hvis det er lykkedes ham at dræbe uhyret. Da Theseus kommer til Kreta, møder han Minos’ datter, den smukke Ariadne, som straks bliver forelsket i Theseus. Hun lover at hjælpe Theseus med at finde tilbage til udgangen af labyrinten, hvis han til gengæld vil love at gifte sig med hende efterfølgende. Theseus indvilliger, og hun giver ham et garnnøgle, som han fastgør ved indgangen. Derefter trænger han ind i labyrinten, hvor han finder den sovende Minotaurus og dræbte den. Herefter leder han de øvrige ofre tilbage til udgangen ved at følge tråden.

Theseus flygter sammen med de øvrige ofte samt Ariadne over havet mod Athen. På vejen standser de på øen Naxos. Her er delte meninger om, hvorvidt Theseus blot efterlader Ariadne, eller om hun bliver forelsket i guden Dionysos og vælger at blive tilbage. Under alle omstændigheder er Theseus så beruset af sin sejr, at han glemmer at hejse det hvide flag. Kong Aigeus, som på lang afstand ser det sorte flag, forstår, at hans elskede søn er død, og han styrter sig i døden i havet. Det hav, som stadig bærer hans navn: Ægæerhavet. Theseus bliver konge i Athen efter sin faders død.

Hvor er labyrinten

Et nedlagt stenbrud på den græske ø Kreta, der er fyldt med et omfattende netværk af underjordiske tunneler, kunne være det originale sted i den gamle labyrint, den mytiske labyrint, der husede den halve tyr, halvmands Minotaur fra den græske legende.

Man har fundet et tunnelsystem nær landsbyen Gortyn 30 kilometer fra kong Minos’ palads i Knossos, som mane er overbevist om må være den labyrint, de gamle grækere selv har betragtet som hjemsted for sagnuhyret. Tunnelsystemet består af i alt 2,5 kilometer gange og huler og ligger ved et stenbrud fra romertiden og  har været regnet for et af de steder, labyrinten kan have ligget, hvis den har eksisteret i virkeligheden.

https://www.360cities.net/image/minoan-palace-knossos-crete-greece

Templet for den olympiske Zeus, Athen

Templets herlighed blev kort levetid, da det faldt i brug efter at have været plyndret i en barbarisk invasion i det 3. århundrede e.Kr. Det blev sandsynligvis aldrig repareret og blev derefter reduceret til ruiner. I århundrederne efter Romerrigets fald blev templet i vid udstrækning stenbrudt til byggematerialer til levering af byggeprojekter andre steder i byen. På trods af dette forbliver betydelige rester synlige i dag, og det er fortsat en stor turistattraktion.

Templet ligger omkring 500 m (1640 fod) syd-øst for Akropolis og omkring 700 m (2.300 fod) syd for centrum af Athen, Syntagma-pladsen. Dens fundamenter blev lagt på stedet for en gammel udendørs helligdom dedikeret til Zeus. Et tidligere tempel stod der, konstrueret af tyrannen Pisistratus omkring 550 f.Kr. Bygningen blev revet efter Pisistratus ‘død, og opførelsen af et kolossalt nyt tempel af Olympiske Zeus blev påbegyndt omkring 520 f.Kr. af hans sønner, Hippias og Hipparchos. De søgte at overgå to berømte moderne templer, Samos Heraion og Artemis-templet i Efesos, som var et af de syv vidundere i den antikke verden. Designet af arkitekterne Antistates, Callaeschrus, Antimachides og Porinus, var templet til Olympus Zeus beregnet til at blive bygget af lokal kalksten i Dorisk stil på en kolossal platform, der måler 41 m gange 108 m.  Det skulle flankeres af en dobbelt kolonnade på otte søjler over for- og bagside og 21 på flankerne, der omgiver cellaen.

Arbejdet blev forladt, da tyrannien blev styrtet og Hippias blev udvist i 510 f.Kr. Kun platformen og nogle elementer i søjlerne var afsluttet ved dette punkt, og templet forblev i denne tilstand i 336 år. Templet blev efterladt uafsluttet i årene med athensk demokrati, tilsyneladende fordi grækerne syntes det var hubristisk at bygge på en sådan skala. I afhandlingspolitikken citerede Aristoteles templet som et eksempel på, hvordan tyrannier engagerede befolkningen i store værker for staten og efterlod dem ingen tid, energi eller midler til at gøre oprør.

Parthenon

er et tempel for den græske gudinde Athena, der blev bygget i det 5. århundrede f.Kr. på den athenske Akropolis. Det er den vigtigste overlevende bygning i det klassiske Grækenland, der generelt betragtes som kulminationen til udviklingen af den doriske orden. Dens dekorative skulpturer betragtes som et af højdepunkterne i græsk kunst. Parthenon betragtes som et varigt symbol på det gamle Grækenland og det athenske demokrati og et af verdens største kulturelle monumenter. Det græske kulturministerium gennemfører i øjeblikket et program for genopretning og genopbygning.

Parthenon erstattede et ældre tempel af Athena, som historikere kalder Pre-Parthenon eller Ældre Parthenon, der blev ødelagt under den persiske invasion i 480 f.Kr. Som de fleste græske templer blev Parthenon brugt som et skattekammer og fungerede i en tid som skattekammeret i Delian League, som senere blev det athenske imperium. I det 6. århundrede e.Kr. blev Parthenon omdannet til en kristen kirke dedikeret til Jomfru Maria. Efter den osmanniske erobring blev den omdannet til en moske i de tidlige 1460’ere, og den havde en minaret bygget i den. Den 26. september 1687 blev et osmannisk ammunitionsdepot inde i bygningen antændt af venetiansk bombardement. Den resulterende eksplosion beskadigede Parthenon og dens skulpturer alvorligt. I 1806 fjernede Thomas Bruce, 7. jarl af Elgin nogle af de overlevende skulpturer med osmannisk tilladelse. Disse skulpturer, nu kendt som Elgin eller Parthenon Marbles, blev solgt i 1816 til British Museum i London, hvor de nu vises.

 

Den første bestræbelse på at bygge et fristed for Athena Parthenos på stedet for det nuværende Parthenon blev påbegyndt kort efter slaget ved Marathon (ca. 490-488 f.Kr.) på et muskuløst kalkstensfundament, der var på den sydlige del af toppen af Akropolis. Denne bygning erstattede en hekatompedon (der betyder “hundrede fod”) og ville have stået ved siden af det arkaiske tempel dedikeret til Athena Polias. Den ældre eller før-Parthenon, som det ofte omtales, var stadig under opførelse, da perserne fyrede byen i 480 f. Kr. Og raserede Akropolis.

I midten af det 5. århundrede f.Kr., da Athenernes Akropolis blev sæde for Delian League og Athen var dets største kulturelle centrum, indledte Pericles et ambitiøst byggeprojekt, der varede hele anden halvdel af århundrede. De vigtigste bygninger, der er synlige på Akropolis i dag – Parthenon, Propylaia, Erechtheion og templet til Athena Nike – blev opført i denne periode. Parthenon blev bygget under  generel opsyn af billedhuggeren Phidias, der også havde ansvaret for den skulpturelle dekoration. Arkitekterne, Iktinos og Kallikrates, begyndte i 447 f.Kr., og bygningen blev i alt væsentligt afsluttet i 432, men arbejdet med dekorationer fortsatte indtil mindst 431. Nogle af de finansielle konti for Parthenon overlever og viser, at den største enkeltudgift var transport af sten fra Mount Pentelicus, ca. 16 kilometer fra Athen, til Akropolis.

The pyramid of Hellinikon

Tilstedeværelsen af megalitiske pyramider i Grækenland var ukendt for de fleste mennesker indtil for nylig.

Græske pyramider, også kendt som Pyrolis i Argolis, henviser til adskillige strukturer beliggende på sletten Argolid, Grækenland. Den bedst kendte af disse er kendt som Pyramid of Hellinikon. I geografen Pausanias tid blev det betragtet som en grav.

Troja

Troja ligger i dag i Tyrkiet, men på den tid historierne foregår var det en græsk bystat.

Flere historier hører hjemme her

Krigens baggrund

Ti år før den trojanske krig brød ud blev både Zeus og Poseidon forelsket i en smuk havnymfe ved navn Thetis men der var forudsagt at hvis hun fik en søn med en af dem ville sønnen blive meget magtfuld, mere end selv Zeus, så for ikke at risikere noget, besluttede Zeus at give Thetis ‘hånd i ægteskab med kong Peleus.

Da Thetis og Peleus blev gift, inviterede de naturligvis guderne fra Olympen, men glemte (måske helt bevidst) skænderiernes gudinde, Eris. Hun kom alligevel og skrev på et æble “Til den skønneste gudinde” og kastede det ind i forsamlingen. Her var både Pallas Athene, Hera og Afrodite, der hver især mente, at de var den smukkeste.

For at afgøre, hvem af dem der var den skønneste, blev der afholdt en konkurrence, og prins Paris fra Troja blev valgt til dommer. Alle tre gudinder ville sikre sig sejren og tilbød Paris bestikkelse.

Hera ville give ham både politisk magt og tronen på kontinentet Asien; derefter tilbød Athena ham visdom og fremragende færdigheder i kamp; endelig lovede Afrodite Paris den smukkeste kvinde i verden, Helene fra Sparta, datter af selveste Zeus og prinsesse Leda, som Zeus besøgte i skikkelse af en svane. Paris valgte kærligheden og dermed Afrodite som den skønneste.

Der var lige det problem at Helena uheldigvis allerede var gift med kongen af Sparta, Menelaos.

Da Helena skulle vælge ægtemand havde hendes far fået alle bejlerne til at love, efter råd af Odysseus, der fik kongens niece Penelope som tak, at ligegyldig hvem hun valgte skulle de andre beskytte hendes ægteskab. Da prins Paris bortførte hende til Troja, tvang Menelaos de andre konger til at holde deres løfte. Efter nogle år er flåden samlet og på vej mod Troja under ledelse af kongen af Mykene Agamemnon, storebror til Menelaos.

Paris kom til Sparta i hemmelighed, og med gudindernes indflydelse og en af Amors pile, hilste Helen Paris alt for varmt velkommen, og efter en nat med lidenskab og løfter accepterede hun at tage med ham til Troja.

Odysseus var taget tilbage som konge af Ithaca, lykkelig gift far til en et år gammel dreng ved navn Telemachus, og han havde fået at vide af seeren Halitherses, at hvis han deltog i den trojanske ekspedition, ville det tage ham mange år for at vende hjem. Så da den udsending, der var ansvarlig for hans rekruttering, ankom til hans palads i Ithaca, lod han som om han var gal ved at udnytte et æsel og en okse til en plove og så salt i stedet for korn i sine marker. Udsendingen gennemskuer ham, satte sønnen foran ploven, så Odysseus havde intet andet valg end at ændre kurs, og således afslørede han både sin plan og sin sundhed.

Så startede Odysseus lage rejse som endte med at vare 20 år.

Odysses i den Trojanske krig. jvf. Odyssen og Illiaden.

Homers Illiaden og Odyssen fortæller om afslutningen af krigen og Odysseus lange rejse hjem.

Her er en kort gennemgang.

For et uddybende resume af Odysséen og Iliaden, se følgende hjemmeside:

http://www.aerenlund.dk/mytologi/odysseus.html

Da krigen havde varet 10 år udtænkte Odysseus en plan for at kunne afslutte krigen. Han bad om, at der skulle bygges en træhest med en hul mave. Soldater skjulte sig inde i hesten, som derefter blev hjulet foran Troys byporte. I mellemtiden sejlede den græske flåde bort til den nærliggende ø Tenedos og efterlod en dobbeltagent ved navn Sinon. Efter en vis overvejelse overbeviste Sinon trojanerne om, at grækerne var trukket tilbage, og at trojanske hesten var en guddommelig gave, der skulle bringe Troja meget held. Selvom profetinden Kassandra havde advaret dem om ikke at tage hesten ind, eller måske derfor, da man viste at hendes ord ikke stod til troende, det var jo den forbandelse Apollo havde givet hende.

De begyndte derefter at feste og fejre sejren. I løbet af natten sejlede de græske skibe dog tilbage, og soldaterne, der var skjult inde i hesten, sprang ud af den og åbnede portene. En massakre fulgte, og til sidst, efter en årti lang krig, faldt Troja.

Grækerne satte meget af byen i brand, ødelagde templer og hellige grunde og begik lovovertrædelse efter lovovertrædelse mod de olympiske guder.

Guderne glemmer aldrig og tilgiver sjældent. De overlevende græske helte vil lære dette på den hårde måde: selvom sejrende, vil de fleste af dem blive straffet hårdt for deres overtrædelser. Faktisk er det kun få, der nogensinde når deres hjem.

Trojaneren Æneas

Æneas, der var søn af Anchises og gudinden Afrodite, var en af de ganske få trojanere, som overlevede Trojas ødelæggelse. Æneas blev siden romernes “nationalhelt.” Ifølge sagnet lykkedes det Æneas at flygte fra det brændende Troja, og efter mange genvordigheder kom han til Latium, hvor han blev gift med latinerkongens datter Lavinia. Sammen med hende blev han stamfader til alle senere romere, heriblandt også Romulus og Remus, Cæsar og Augustus.

Således fik romerne et sagn, der knyttede sig til grækernes sagn om Troja, uden at de selv blev efterkommere af de grækere, som de dels beundrede og dels kunne føle sig underlegne overfor. Dette sagnstof om trojaneren Æneas anvendte digteren Vergil (71-19 f.Kr.) til sit store heltedigt om romernes tidligste historie, Æneiden.

Odysses hjemrejse - genskabning af sejlruten.

Selve historien om Odysseus hjemrejse kan du f.eks.  læse her:

http://www.aerenlund.dk/mytologi/odysseus.html

Homer bruger fiktive stednavne i sin historie, men historikere ser tilbage til den antikke græske og romerske tid for at prøve at lokalisere de faktiske steder, der er beskrevet i Odysséen.

Så der er mange forslag til hvor de enkelte steder kunne være, hvis de eksisterede i virkeligheden. Og det bliver ikke lettere af at nogle steder opfinder myter og steder, der passer til historien, for det er en stærk måde at få turister til at komme til netop deres sted. Steder som Malta, Mallorca, Elba og Valencia og endda øer ude i Atlanterhavet har været foreslået af nogle historikere..

Den variation som jeg bruger her har den fordel, at der findes flere steder der har en myte og et stednavn, kendt på Homers tid, der kunne passe med hans oplevelser og hænger sammen i placeringer. Så måske kendte Homer til disse myter og brugte dem i sin beskrivelse. Det er nok ikke rent tilfældigt.

Som Agatha Christie siger det: ”En tilfældighed er bare en tilfældighed. To tilfældigheder er en ledetråd. Tre tilfældigheder er et bevis ”

Når man læser om Odysseus skal man opfatte ham som en person, der ikke er særlig gudfrygtig, han foretager sig meget på rejsen som gør guderne vrede, og hans besætning er en flok rødder, dr flere gange snakker om mytteri og som får Odysseus til at acceptere ting som han ved vil bringe vrede hos guderne.

Allerede mens de var i Troja skændede de gudernes templer og allerede der var guderne opmærksom på dem. Da Odysseus sejlede fra Troja, så startede han med 12 skibe, da han nåede hjem var der ingen skibe tilbage og han drev i land som skibbruden.

Odysses hjemrejse - Nordlig Grækenland - Kikonernes ø

Man kommer til Kikonernes ø, hvor man plyndrer byen, og en præst gav Odysseus tolv krukker vin for sit liv, og den vin kom til glæde senere. Beboerne som var i slægt med folk fra Troja angreb dem og tvang den væk fra øen.

Zeus blev også vred og sender en voldsom storm, som driver skibene langt væk fra deres bestemmelsessted.

Odysses hjemrejse - Tunesien – Lotus spiserne.

De venligsindede beboere tilbyder Odysseus’ folk nogle af de velsmagende bær, men så snart en mand har spist et bær, glemmer han straks alt om at komme tilbage til sit hjemland, og ønsker blot at få flere af de dejlige frugter. Til sidst må Odysseus med magt føre folkene ned til skibene og surre dem fast, men de jamrende beder om at komme tilbage

Odysses hjemrejse - Sicilien – Etna - Kykloiperne

De kommer til Kyklopens hule, medbringende den vin, de har fået tidligere. Odysseus folk var bange og foreslog at de skulle tage noget ost og nogle får med tilbage til skibet, men han er nysgerrig for at se beboeren. Det viste sig at være en enøjet menneskeædende kæmpe. Odysseus tilbød han vinen og da kæmpen sov dybt, så stak de hans øje ud.

Kyklopen havde spurgt til Odysseus navn og der havde han klogt sagt det var ”Ingen” – så da kæmpen i smerte skreg på hjælp og naboerne spurgte ham hvad der var sket sagde han ”Ingen har stukket mit øje ud” så de troede han bare talte i vildelse.’

Det lykkes Odysseus og hans folk at undslippe fra hulen og komme ned til skibene og sejle ud. Men her blev Odysseus overmodig og råbte til kyklopen at han var Odysseus den store kriger og det fik stor betydning for hans hjemrejse, for kæmpen var søn af Poseidon og da han anråbte sin far, der havde kontrol over havene og ønskede at Odysseus aldrig kom hjem,  betød det at det kom til at vare  næsten 10 år at komme hjem.

Odysses hjemrejse - Pamtelleria – flydende øer

De næste sted, de kommer til, er Aiolie, den svømmende ø, hvor Aiolos bor sammen med sine seks sønner og seks døtre, som er gift med hinanden.

Her bliver grækerne en hel måned og fordriver tiden med fester med masser af god mad og dejlig vin. Ved afskeden giver Aiolos Odysseus en lædersæk som gave. I sækken har Aiolos indespærret de susende vinde; Aiolos er nemlig af Zeus er sat til at vogte vindene. Sækken bliver bragt om bord, forsvarligt surret med en sølvsnor, så ikke den mindste luftning slipper ud. Kun den blide vestenvind er ikke spærret inde, så skibet sejler rask afsted på en blid bør. På den tiende dag får de landkending af Ithaka og kan se røgen stige til vejrs på øen. Mens den udmattede Odysseus tager sig en blund, begynder hans folk at diskutere, hvad der er i sækken. Nogle mener, at det er en skat af sølv og guld, han har fået af Aiolos, og det ender med, at de åbner for sækken, da de føler, at de skal have del i skatten. Øjeblikkelig farer vindene ud og driver i rasende fart skibet bort fra den hjemlige kyst tilbage til Aiolos. Aiolos spørger, hvorledes det er gået til, og da Odysseus forklarer ham det, sender han dem bort i vrede, da han kan se, at Odysseus er forhadt af guderne.

Odysses hjemrejse - Nordlig Sardinien - Laistrygonernes land

Havstrømmen førte dem hid og did og de blev ramt af adskillige storme. Poseidon var i gang.

Derpå kommer de til Telepylos i Laistrygonernes land, som viser sig at være befolket med menneskeædende kæmper. Odysseus mister 11 af sine 12 skibe og de fleste af sine folk, og kun med nød og næppe lykkes det ham at slippe afsted.

Man har identificeret bugten Porto Pozzo i den nordøstlige del af øen, i Bonifacio-strædet, som placeringen af Lestrigoni.

Odysses hjemrejse - Kirkes ø - Aeaea - ved Rom

Derfra rejser Odysseus og hans mænd til Aeaea, hjemsted for den smukke heksegudinde Kirke, der gav Odysseus udsendte folk et narkotikum og forvandlede dem til svin.

Odysseus går for at redde dem, så nærmer en gud Hermes ham sig i form af en ung mand. Han giver Odysseus en urt, muligvis en vintergæk og siger han skal tage den i øret som beskyttelse mod hendes trolddomskunstner.

Da Kirkes trolddom ikke virker på Odysseus trækker han sværd og tvinger hende til at forvandle sine mænd tilbage fra svin til menneske.

Odysseus bliver Kirkes elsker, og han og hans mænd bor sammen med hende i luksus i et år. Kirke får et barn med Odysseus kaldet Telegonus (som senere får stor betydning for Odysses fremtid.)

Ifølge nogle fortællinger fik Odysseus 4 børn med Kirke, Telemakos, Telegonos, Argius og Latinus;

det er virkelig godt klaret, når han kun var hos Kirke i et år !!!

Da han vil rejse videre siger Kirke at han må sejle til Hades, de dødes rige, for at tale med Tyresias ånd, en blind profet, der vil fortælle ham, hvordan han kommer hjem.

Mount Circeo på Cape Circeo (Cape Circaeum) på den vestlige kyst af Italien – omkring 100 kilometer syd for Rom, der har man identificeret en hule eller grotte som “Grotta della Maga Circe”, Circe hule. Et andet sted med samme navn blev fundet på den nærliggende ø Ponza. Det antages, at Kirke havde sit sommerhus på Kirke-bjerget og sit vinterhjem på Ponza, som muligvis er øen Aeaea.Halicarnassus.

Odysses hjemrejse - Underverden – nær Camae

Grækerne og romerne mente, der var nedgange til dødsriget mange steder bl.a. gennem søen Avernus nær Cumae. Det passer også godt med at det er i det område han allerede opholder sig.

Avernus var et gammelt navn for et vulkansk krater nær Cumae (Cuma), Italien , i regionen Campania vest for Napoli . Del af Phlegraean Fields af vulkaner, Avernus er ca. 3,2 km (2,0 mi) i omkreds. Inden i krateret ligger søen Avernus ( Lago d’Averno ).

Foran indgangen til underverdenen lever Sorg (Penthos), Angst (Curae), Sygdom (Nosoi) og Alderdom (Geras). Frygt (Phobos), Sult (Limos), Behov (Aporia), Død (Thanatos), Vrede (Algea) og Søvn (Hypnos) sammen med Skyldige glæder (Gaudia). På den modsatte tærskel er Krig (Polemos), Hævnlyst og Uenighed (Eris). Tæt på dørene er der mange dyr, inklusive Centaurs, Scylla, Briareus, Gorgons, Lernaean Hydra, Geryon, Chimera og Harpies. Midt i alt dette kan man se en elm, hvor Falske drømme (Oneiroi) klamrer sig fast under hvert blad.

Indenfor sidder dommerne af underverdenen der bestemmer, hvor de dødes sjæle skal sendes hen – til de velsignede øer (Elysium) eller til Tartarus.

https://da.qwe.wiki/wiki/Underworld                                                      navnet i forskellige mytologier

https://www.thoughtco.com/the-ancient-greek-underworld-118692       undereverden 

Odysses hjemrejse - Sirenerne – Capri – Ischia

De klippesøjler, der var i havet omkring Capri, var hjemsted for de lokkende sirener, der fristede Odysseus

Odysseus var nysgerrig efter, hvad sirenerne sang for ham, og på råd fra Kirke fik han alle sine sejlere til at stikke ørerne sammen med bivoks og binde ham til masten. Han beordrede sine mænd til at forlade ham bundet tæt til masten, uanset hvor meget han måtte tigge. Da han hørte deres smukke sang, beordrede han matroserne at løsne ham, men de bundede ham stra

Sirenerne var bestemt til at dø, hvis nogen hørte deres sang og undslap dem, og at de, efter at Odysseus kom forbi, derfor kastede sig ud i vandet og omkom.

Man siger ar Sorrento blev grundlagt af folkegruppen ausoni, ledet af kong Liparos, der var søn af Odysseus og heksen Kirke. De gamle romere mente, at byens navn betød “Sirenernes land”, fordi byens græske navn var Syrrention.

Det er nemlig det område mellem Sorrento, Amalfi og Capri, hvor disse mytologiske væsener boede

Odysses hjemrejse - Messinastrædet - mødet med Skylla

Kirke havde fortalt Odysseus at han skulle forbi Messina strædet, men det ikke var uden omkostninger. I en hule i bjerget bor den frygtelige Skylla med seks par fødder og seks hoveder med frygtelige tænder. Endnu er ingen skipper kommet forbi hende, uden at hun med hvert af sine seks hoveder har snappet en af sømændene. Under den anden klippe sidder den frygtelige Karybdis og suger det frådende vand ind i sin mund. Tre gange i døgnet spyr hun vandet ud, tre gange suger hun det ind. Du må ikke sejle forbi, når hun suger vand ind, så kan selv Poseidon ikke redde dig, nej det er nok bedst, at du vælger Skylla og betaler hende med seks af dine mænd.

Odysseus valgte at holde sig nærmest Skylla og betalte med 6 af hans sømænds liv, men kom igennem.

Odysses hjemrejse - Island of Helios – Thrinacia – Sicilien

På denne ø havde solguden Helios sin husdyrbesætning.

Odysseus var blevet advaret af Kirke om ikke at gå i land der, ingen dødelig havde lov til at gå i land der.å han ville bare fortsætte. Men mandskabets talsmand Eurylokos modsætter sig dette, og truer med mytteri, at de må i land for at spise og hvile sig, så kan de sejle videre den følgende dag. Odysseus bøjer sig, men får sine mænd til at sværge, at de ikke vil forgribe sig på solgudens kvæg. Desværre kommer en dårlig vind, som gør, at de må ligge stille en hel måned. Så længe de har føde, holder mændene sig i skindet, og da provianten slipper op, tvinger Odysseus dem til at fange fisk og fugle.

Men mens Odysseus ligger og sover, overtaler Eurylokos folkene til at slagte de bedste af solgudens okser og ofre dem til guderne og drikke det vin de havde fundet. Da Odysseus vågner, kan han mærke lugten af branket fedt, og han bebrejder sine folk, at de har brudt deres ed. Helios henvender sig til Zeus og kræver hævn. Zeus beroliger ham og siger, at han vil sende sin tordenkile og splintre det formastelige skib og kun lade Odysseus overleve fordi han ikke havde spist af kødet. Zeus rejser en voldsom storm, som slynger alle Odysseus’ folk over bord. Odysseus får fat i en planke og driver omkring i 10 dage, inden han skylles op på Kalypsos ø.

Odysses hjemrejse - Calypso ø – Ogyga (sydlige Sardinien)

Calypso var en gudinde af berømt skønhed. Hun kontrollerede havene sammen med Poseidon, og hendes humør var velkendt for at være lige så uforudsigeligt som bølgerne. Odysseus blev skyllet i land på Ogygia, kort efter at han mistede alle sine mænd. Hun tog ham ind i hendes smukke hule og blev straks forelsket i ham. Hun var kendt for sin musik og sang, og hun brugte det til at fortrylle ham i syv år på hendes ø og tvang ham til at blive sin elsker. I følge Hesiod resulterede denne forening i to sønner, kaldet Nausinous and Nausithous.

Mens Poseidon er bortrejst, samles de øvrige guder på Olympen, hvor Athene varmt taler Odysseus’ sag og opfordrer til, at den ulykkelige mand får lov til at vende hjem til sine kære. Guderne beslutter, at det nu er tide at Odysseus får lov at vende tilbage til sit hjem og sender Hermes til Kalypso med besked om at sætte Odysseus fri.

Odysseus bygger sig en flåde og rejste fra øen. Men Poseidon, der jo ikke var med til det møde, hvor han fik lov at komme hjem, så han rejste en ny storm, der ødelagde hans flåde og endnu en gang bliver han skibbruden, denne gang helt nøgen.

Men nu får Leukothea, den hvide bølgegudinde øje på Odysseus og får ondt af ham. (det ser ud til, at Odysseus altid får hjælp af kvinderne omkring ham) Hun giver ham et beskærmende slør, som sætter ham i stand til at svømme rundt i to dage. Nu blander Athene sig og sørger for at alene nordenvinden får lov til at blæse, og den sender med at blæse op på stranden af Faiakernes ø, hvor han afkræftet falder i en dyb søvn.

Odysses hjemrejse - Faiakernes ø - Scheria - Corfu

Mens Odysseus ligger i en dødlignende søvn, svæver Athene ind i soveværelset til Nausikaa, kong Alkinoos’ datter. Hun iklæder sig skikkelse af Nausikaas veninde og foreslår, at de næste morgen tager ned til stranden for at vaske prinsessens tøj.

Mens tøjet tørrer, spiller kongedatteren bold med sine tjenestepiger og kommer derved til at vække Odysseus. Han går ydmygt hen til Nausikaa og beretter om sin sin nød. Hun er klar over, at alle hans trængsler kommer fra guderne, men fatter medlidenhed over ham og giver ham en kjortel og kappe, så han kan skjule sin nøgenhed. Når du kommer ind på slottet, skal du kaste dig ned og favne min moder, dronning Aretes knæ og bede til, at du må vende tilbage til dit hjemland. Hvis du først vinder hendes gunst, skal hun nok hjælpe dig hjem.

Han bliver godt modtaget på lottet. Næste morgen fortæller Odysseus om alle de genvordigheder, han har udstået, og bønfalder om hjælp til at komme tilbage til Ithaka. Kongen fortæller Odysseus, at han gerne havde set ham blive på øen og gifte sig med Nausikaa, men dersom han vil hjem skal hans dygtige sømænd allerede næste dag sejle ham til Ithaka. Odysseus bryder ud i frydesråb og takker Zeus

Der indrettes et leje på skibet, hvor Odysseus kan sove, mens de faiakiske sømænd sejler ham til Ithaka, og Odysseus falder snart i en dødlignende søvn. Tidligt næste morgen lander de på Ithaka, hvor sømændene bærer den endnu sovende Odyssseus i land hvilende på sine tæpper. Poseidon har ikke helt glemt sin vrede over Odysseus, og da det faiakiske skib er ud for deres egen kyst, forvandler han det til en klippe som straf for, at de har sejlet Odysseus hjem.

Odysses hjemrejse - Hjemkomst til Ischia

Samtidig vågner Odysseus på stranden, men Athene har indhyllet ham og stedet i en tågesky, for at han ikke skal blive genkendt, og Odysseus kender heller ikke sin egen hjemstavn. Men nu åbenbarer Athene sig for ham i skikkelse af en ung fårehyrde. Han spørger til hvilket sted, han er ankommet, og frydes, da hyrden fortæller, at det er Ithaka. Hyrden fortæller, at han er Athene, som er kommet for at hjælpe ham med at lægge planer for, hvorledes han skal komme bejlerne til livs.

Penelope har æret Odysseus tro i 20 år, men nu er bejlerne ved at blive utålmodig med hum skulle vælge en f dem som ny mand. I mange år have hun afvist dem og sagt, af hun først måtte væve et ligklæde til sin gamle svigerfader, den gamle Laertes.

Men en tjenestepige røber at Penelope væver på ligklædet om dagen og piller det op igen om natten, så nu kræver de hun tager en beslutning. Heldigvis er det på samme tid som Odysseus kommer hjem.+

Forklædt som tigger lykkede det med hjælp af sønnen og nogle andre trofaste folk at dræbe alle bejlerne.

Penelope har svært ved at tro det er Odysseus der er kommet hjem, så hun beder ham flytte en seng ud af et rum så han kan sove der, men Odysseus siger, at han selv har kåret sengen ud af et træ og sengen ikke kan flyttes, så tror hun endelig på det er ham

Odysses videre skæbne.

Her vil enhver god historie ende, men guderne var ikke færdig med ned ham.

Kirke informerede sin søn Telegonus, da han var ældre, om at hans far var Odysseus

Telegonus tog til Ithaca på jagt efter sin far, som han dræbte uforvarende. Hans spyd var smurt med et djævlerock gift, hvorved profetien i Homers Odyssey blev opfyldt om, at døden ville komme til Odysseus “fra havet.” Telegonus vendte tilbage med Odysseus enke, Penelope og hendes søn (hans halvbror) Telemachus til Aeaea, Kirkes ø, for at begrave Odysseus.

Efter at have begravet Odysseus gjorde Kirke de andre udødelige. Kirke giftede sig med Telemakos og Penelope giftede sig med Telegonus.

Alternativ version.

I henhold til en alternativ version brugte Kirke magiske urter for at bringe Odysseus tilbage til livet, efter at han var blevet dræbt af Telegonus. Odysseus gav derefter Telemachus til Kirkes datter Cassiphone i ægteskab. Nogen tid senere havde Telemachus et skænderi med sin svigermor Kirke og dræbte hende. Cassiphone dræbte derefter Telemachus for at hævne sin mors død. Efter at have hørt om dette døde Odysseus af sorg.

Denne version rejser dog nogle spørgsmål, hvor kommer Kirkes datter ind i historien, Det siges hun er datter af Odysseus, som Kirke allerede skulle have tre sønner med også, så Odysseus skulle have givet hende 4 børn på det år han var hos Kirke, det er en virkelig stor præstation. Og hvordan kan Kirke blive dræbt, når hun er udødelig ?

Zeus-oraklet i Dodona

I en dal godt tyve kilometer syd for Joannina i det nordvestlige Grækenland ligger de udgravede rester af en af de store old-græske helligdomme, Dodona. Dodona var først og fremmest Zeus’ tempel, og hans vigtigste funktion i Dodona var at give orakel-svar – han gav her menneskene et lille bitte blik ind i den altid usikre fremtid.

Mod vest ligger det knap to kilometer høje bjerg Tomaros; dalen selv er vandrig og frodig. Stedet lægger bestemt op til, at der skal være en helligdom her.

Man har fejret religiøse fester heroppe, hvor der på et eller andet tidspunkt også er blevet indført både sportskonkurrencer og teaterkonkurrencer. Den ene ende af løbebanen og et meget velbevaret teater kan stadig ses i udgravningerne.

Der er plantet en eg på det sted i Zeus-templet, hvor man mener, den må have stået engang. Hele anlægget var bare ca. 20 gange 20 meter stort.

Hvert spørgsmål blev samlet i en krukke med mange andre blyplader med spørgsmål. Når pladen så igen blev trukket ud, trak man samtidig, fra en anden krukke, en perle eller bønne, hvis farve angav gudens svar: ja eller nej. Spørgsmålene måtte derfor være formuleret, så der kunne svares ja eller nej til dem.

Alt dette er langt mindre suggestivt end den inspirerede Apollon-præstinde, Pythia, i Delfi længere mod syd, tættere på det græske kerneland. Delfi spiller en langt større rolle i historien, på snart sagt alle måder, og det var da også dér, de store bystater normalt hentede deres guddommelige rådgivning. Men undertiden kom Delfi under politisk kontrol af ens fjender, og det kunne så ske, at en bystat – f. eks. Athen – søgte sine råd i f. eks. Dodona i stedet for. Under alle omstændigheder havde Dodona den fordel at være både det ældste orakel i Grækenland – det siger Herodot – og hente sine oplysninger direkte hos Zeus. I Delfi fik man ‘kun’ kontakt med Apollon – der vel så for sin del måtte spørge Zeus, der jo var og blev verdensherskeren.