Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Fyn - Danmark

Gudbjerglund stendysser

På bakken syd for Gudbjergøst for landevejen til Svendborg ligger der en lille skov, Gudbjerglund, er sydfynsk sidestykke til “Glavendruplund” på Nordfyn. Her ligger 4 stendysser fra bondestenalderen (3500-3100 f.kr.), to lange på henholdsvis 117 meter og 106 m lange og to mindre på henholdsvis 41 m og 19 m – alle 7,5 m brede. I 1872 blev de fredet på foranledning af godsejer N.F.B. Sehested fra Broholm, egnens store arkæologiske skikkelse.

Ifølge et gammelt sagn skulle Gudbjerg Kirke have været bygget oven på stendysserne, men der boede trolde, og om natten rev de alt det ned, der var blevet bygget op om dagen. En due viste derpå arbejderne, hvor de skulle bygge, og det var der, hvor kirken ligger i dag.

Dammestenen ved Hesselager

Dammestenen, damestenen eller Hesselagerstenen er de navne, som Danmarks største sten kendes under. Den ligger på Østfyn tæt ved landsbyen Hesselager. Damestenen er en såkaldt vandreblok, hvilket betyder, at den ikke oprindeligt er fra Danmark, men er blevet ført hertil af isen under sidste istid. Stenen er næsten 10 meter høj, har en omkreds på 45,8 meter og vejer 1000 tons. Dammestenen består af lys, rød-grå, middelkornet granit, der flere steder har smalle mørke bånd af den vulkanske bjergart diabas. Granitten er mange 100 mio. år gammel, hvorimod diabasen er noget yngre. De mørke diabasbånd er opstået ved, at magma i form af diabas er trængt op i sprækker og revner i granitten og herefter størknet.

Dammestenen er trods sin imponerende størrelse ikke den største af sin slags i verden. I Canada findes verdens største vandreblok, der måler 9x41x18 meter og vejer 16.500 tons.

Man kan godt forstå, at en sten af Dammestenens størrelse i gamle dage var baggrund for overtro, myter og sagn. Her er to versioner af de adskillige sagn, der omhandler stenens oprindelse:

”Man fortæller, at en dame, der boede i Hou (den nordre ende af Langeland), forbitret over, at spiret af Svinninge kirke tjente de søfarende til for godt et mærke, i vrede engang kastede den omtalte sten imod Svinninge spir. Men uagtet man ikke kan nægte, at den gode dame har haft kræfter og forstået at tage sigte, har stenen dog kun nået 2/3 af vejen”.

En anden version:

”Da heksen havde kastet stenen og den var godt på vej til Svinninge, kom der en engel ned fra himlen og satte sin fod på den, så den faldt ned, der, hvor den nu ligger. Og ovenpå er der et mærke, som af en fod”.

Brudager Langdysse

Brudager Langdysse, beliggende ved Sognevej i Brudager.

Langdyssen er ca. 60 meter lang og orienteret næsten nord-syd. Oprindelig har den været noget længere. Tidligere brugtes dysser som regulære stenbrud, når der skulle bygges huse eller veje. Langdyssen har således leveret sten til flere byggerier i omegnen.

I den sydlige ende af højen ses resterne af et større gravkammer og midt i højen ses resterne af endnu et. Indtil begyndelsen af 1800-tallet var begge gravkamre intakte med dæksten. I bredden måler højen ca. 17 meter. Et særligt træk ved denne langdysse er, at den er forsynet med 2 randstens-kæder. I den ydre kæde er der i dag bevaret 52 sten og i den indre ca. 45 sten.

Altid åben

Pipstorn, langdysse

Pipstornskoven øst for Fåborg må betegnes som det fortidsminderigeste område på Fyn. Ud over en snes mere eller mindre velbevarede gravhøje, ligger der også fem megalitter i området. Offentlighedens adgang til området – der er privat ejet af Holstenshus – foregår fra parkeringspladsen ved skovens nordvestlige hjørne. Megalitterne ligger tæt på hinanden og kun få minutters gang fra p-pladsen.

Takket være restaurering fremstår en langdysse beliggende lige i skovens nordlige udkant bedst bevaret. Den har tre kamre nogenlunde symmetrisk placeret i langhøjen, der oprindelig har været fyldigere. To af kamrene – det midterste og det vestligste – er små og rektangulære, hvilket tyder på at de er ældst. Det yngste kammer er større og orienteret vinkelret på langhøjen med indgang mod sydvest, mens de to andre er orienteret i højens længdeakse.

Fra selve dyssen haves ingen fund, men lokal tradition siger ikke desto mindre at Frederik VII har udgravet kamrene. I forbindelse med restaureringen fremkom der ved randstenene to flintøkser og to mejsler, utvivlsomt placeret der som ofre. En anløbet runddysse og tre langdysser.

Kun ungefær 100 m syd for langdyssen og helt ud til skovvejen ligger en noget anløbet runddysse med et dårligt bevaret kammer. Mere substans er der i tre langdysser et par hundrede m. længere mod øst – ligeledes beliggende i en lysning helt ud til vejen.

Alleskoven på Fyn

I den vestlige del af skoven ligger tre langdysser samlet godt 50 m fra vejen. Disse dysser blev bygget omkring 3.500 f.kr. I Alleskovens østlige udkant ligger tre bronzealderhøje. Desværre kan de være svære at finde frem til på grund af skovvæksten. Følg stendiget. Få meter inde i skoven ser man gravhøjene.

Gravendrup runesten

Runerne på den store sten fortæller, at stenen er rejst over Alle af hans kone Ragnhild og af Alles sønner. Indskriften er Danmarks længste runestensindskrift.

I lunden ved Glavendrup findes en skibssætning af sten og en runesten fra vikingetiden samt flere ældre gravhøje fra bronzealderen. Gravpladsen ved Glavendrup er samtidig blevet genanvendt i de seneste århundreder, hvor der i løbet af 18-1900-tallet er opsat flere mindesten for det danske demokrati og særlige nationale begivenheder som Genforeningen i 1920 og den tyske besættelse 1940-45. Ved Glavendrup smelter oldtiden og nutiden således sammen i en fælles historie.

Lindeskov

I området ved Lindeskov er der bevaret et stort antal fortidsminder. Ialt 7 dysser og en jættestue kan ses på en vandretur i området. En af langdysserne er 168 m lang og ca. 10 m bred. Det er Danmarks længste langdysse.

Dysser og jættestuer stammer fra den såkaldte ‘bondestenalder’, ca. 3000 år før vor tidsregnings begyndelse.

Møllehøj

Møllehøj, også kaldet Ringshøj eller Ringstedhøj, syd for Årslev og Sønder Nærå, er en af Fyns allerstørste gravhøje. Den blev længe regnet for den største indtil en finopmåling viste, at Buskehøj ved Voldtofte på Sydvestfyn er knap en halv meter højere. Lokalt siges det at sagnkongen Ring er begravet her. Hvem han er ved vi ikke, men måske er der tale om et fjernt ekko fra oldtidens gravlæggelser af samfundsspidserne i området for der er ingen tvivl om, at den eller dem der ligger begravet i højen har tilhørt samfundets elite.

Hulbjerg Jættestuen Langeland

Da Hulbjerg Jættestue blev udgravet, fandt arkæologer resterne af 40 mennesker, som var begravet på forskellige tidspunkter af den yngre stenalder. Hovedparten var børn og voksne fra den tidligere del af tragtbægerkulturen. Kulturen var dominerende fra 4800-6000 år siden. De afdøde lå sorteret, så lemmeknogler og kranier lå i adskilte dynger. Et af kranierne havde spor af verdens ældste kendte tandbehandling. Man havde med et flintebor boret ind til og punkteret en smertefuld rodbetændelse.

Renehuse Langdyssen Langeland

På bakkeryggen over den smalle vej ses langdyssen tydeligt og tiltrækker sig straks opmærksomheden på vej mod Renehuse. Et spændende oldtidsminde, der med årene er blevet temmelig medtaget af pløjning, afgravning og stenplyndring, men ikke desto mindre fremstår som et smukt, dragende sted i landskab. Stenalderfolkets monument. Bygget af landets tidligste bønder i den yngre stenalder for omkring 5500 år siden.

Dyssen, cirka 25 meter lang og 8 meter bred, har fire kamre, hvoraf de to stadig har dæksten – det var nok dem, karlene fra sagnet sad på – og er orienteret øst-vest. Der er randsten hele vejen rundt om end der flere steder er blevet hentet sten til husfundamenter og hvad er nu ellers skulle bygges inden fredningerne af oldtidsminderne trådte i kraft. Et ganske almindeligt syn.