Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Danmark

Generelt

Hvis man er interesseret i et overblik over alle megalitsteder i Danmark se på følgende link

https://www.megalithic.co.uk/leaflet_megalith_map.php?country=8

Jeg vil kun beskrive nogle af de mest spændende herunder.

se også www.fortidsmindeguide.dk 

Historien om fredninger af dysser og jættestuer

Historien om fredninger af dysser og jættestuer i Danmark er en lang vej mod den fredning der er i dag, og lidt af en gyser.

Den historiske interesse for de danske megalitgrave blev indledt af Saxo ca. år 1200 e. Kr., i den danske befolkning har stendysser og jættestuerne stået som monumenter over forfædrene, lige siden de blev bygget.

Det vil sige bortset fra dem, som mente de bare kunne bruge dem som byggemateriale, eller materialistiske bønder, som for ussel mammon pløjede gravhøje ned for at opnå en forøgelse af deres markareal på nogle få kvadratmeter.

Først i 1969 blev det ulovligt at ødelægge fortidsminder.

Mindst 9.000 forhistoriske gravsteder i Danmark er beskadiget, og danske landmænd står for næsten en tredjedel af ødelæggelserne. Det viser en foreløbig undersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Landmænd har beskadiget 3.000 fortidsminder under pløjning og såning, og det er ifølge naturbeskyttelsesloven ulovligt. Man skal nemlig holde sig på to meters afstand fra et fortidsminde, når man arbejder på marken.

Hvis ikke det bliver overholdt, kan det føre til bøder eller i værste fald fængselsstraf.

Det koster klejner for landmænd, der kommer for tæt på gravhøje.

Landmænd, der ikke holder deres maskiner mindst to meter fra en af de 20.000 fortidsminder på åbent land kan miste op til 20 procent af hektarstøtten.

Danmark 1000 år før Kristus

Hvad er en megalit?

Betegnelsen megalit kommer af de to græske ord “mega” (stor) og “lithos” (sten), og betyder altså “stor sten”. Inden for arkæologien er ordet megalitgrav en betegnelse for bondestenalderens storstensgrave (dysser og jættestuer), der netop er bygget af store sten. Anvendelsen af betegnelsen megalitgrav er et relativ ny inden for arkæologien, og tidligere anvendtes udelukkende ordene dysser, jættestuer og storstensgrave.

I Danmark anlagdes megalitgravene mellem 3500 f.Kr. og 2800 f.Kr.

Langhøje, dysser og jættestuer – Hvad er hvad, og hvad kom først?

Det tidligste bevis for det markante skifte i den første bondebefolknings opfattelse af livet og døden udgør de mægtige langhøje med træbyggede kamre, hvoraf de ældste dateres til ca. 3800 f. Kr. Hidtil havde man gravlagt de døde i mere simple jordfæstegrave. Som navnet siger, er langhøjene lange jordhøje på op mod 80-90 meters længde med gravlæggelser inde i højen. Nogle af de kendteste eksempler på langhøje er Bygholm Nørremark nær Horsens og ved Barkær på Djursland.

Dysserne begyndte man først at opføre i det sydskandinaviske område omkring 3500 f. Kr. Dysserne blev bygget af store sten men er dog betydelig mindre end de senere jættestuer.

De ældste dysser havde ikke nogen indgang, men bestod kun af et enkelt, rektangulært kammer med højest to dæksten over gravkammeret. Overalt i landet findes tusindvis af bevarede dysser, som eksempelvis Carlsstenen ved Frederiksværk (afbildet på ældre 5 kr. sedler.) Til de senere dyssekamre førte en kort gang, der altid var bygget i forlængelse af kammeret.

Omkring 3300-3200 f. Kr. afløstes dysserne af de mere komplicerede jættestuer, som bestod af et aflangt gravkammer, hvortil der førte en gang, hvis retning altid er vinkelret på gravkammeret. Jættestuerne blev opført over en ganske kort periode på måske kun hundrede år.

Omkring 2800 f.Kr. skete der et skift til enkeltgrave i høje uden stensætning. Enkeltgravene er ofte lagdelte. Nye begravelser er sket oven på en gammel høj, der så har fået et nyt lag jord. Enkeltgravskulturen kaldes somme tider Stridsøksekulturen eller stridsøksefolket, og blev før i tiden regnet for de første spor af indoeuropæisktalende folk i landet.

Danmark 4000 år før Kristus

Saxo’s giganter

Den danske historieskriver Saxo, der i middelalderen skrev bogen “Danernes bedrifter”, var af den opfattelse, at storstensgravene var blevet bygget af jætter, en slags store mennesker. Dette byggede han på de store stenkamre, der efter hans opfattelse ikke kunne være opført af almindelige mennesker. Senere tiders udforskning af dysserne og jættestuerne har dog vist, at de personer, som opførte de store stengrave ikke var jætter, men derimod højtspecialiserede håndværkere.

Det i dag kendte antal megalitter fordeler sig på godt 6.000 dysser og knap 700 jættestuer; desværre er langt de fleste af disse kun synlige som en plet på de arkæologiske kort, mens mindretallet kan påtræffes rundt omkring i landskabet. Kvalificerede beregninger baseret på kendskabet til topografi, arkæologiske fund samt de faktorer, der har ført til sløjfningen af tusindvis af megalitter gør det realistisk at anslå, at der oprindelig har været opført 20-25.000 storstensgrave i Danmark i perioden 3.500-3.200.

Ikke ganske overraskende har det vist sig, at megalitterne er opført i umiddelbar nærhed af en boplads. Udbredelsen af gravene giver således tillige et billede af den bebyggelsesmæssige udnyttelse af landskabet på den tid. Og konklusionen må nødvendigvis være, at der er tale om et samfund i vækst og balance.

Overskuddet – åndeligt såvel som rent arbejdsmæssigt – kommer dels til udtryk i opførelsen af megalitterne, dels i den håndværksmæssige kunnen, der arkæologisk er let påviselig i oldsagsmaterialet. Redskaberne har høj kvalitet, og lerkarrene er i fremstilling og udsmykning noget af det bedste, der kendes fra oldtiden.

En mængde fortidsminder er blevet jævnet med jorden for ikke at være i vejen for det stadig mere effektive landbrug. Mange stendysser og jættestuer blev hugget op og anvendt til husbyggeri og vejanlæg.

I Danmark findes 30.000 fredede fortidsminder. En stor del af fortidsminderne er gravhøje fra sten- og bronzealderen, men blandt de fredede fortidsminder findes der også dysser, jættestuer, runesten, voldsteder, kirkeruiner, gl. broer og hulveje. Mange fortidsminder er forsvundet i tidens løb, og omkring 2/3 af alle gravhøje er blevet fjernet.

Fortidsminder - regler

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside er det muligt at se, hvor de fredede fortidsminder ligger. Du finder link til siden i højre spalte.

I bogen ”Guide til danske fortidsminder ”, fra Gyldendals forlag findes en kort beskrivelse af et udvalg af kendte fortidsminder i Danmark med oversigtskort og kørselsvejledning. I guiden kan du læse om adgangsmulighed til fortidsminderne.

Beskyttelse af fortidsminder

De fredede fortidsminder er omfattet af både museumsloven og naturbeskyttelsesloven. Kulturarvsstyrelsen administrerer museumslovens bestemmelser om beskyttelse af selve fortidsminderne og 2 meter bræmmerne omkring dem. Kommunen administrerer naturbeskyttelseslovens bestemmelse om 100 meter beskyttelseslinjen omkring fortidsminderne.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminderne. Det er ikke tilladt at skade eller ændre fortidsminderne ved eksempelvis gravning, pløjning, kørsel og beplantning. Det er også ulovligt, at aflæsse affald eller sten på fortidsminderne (museumslovens § 29 e).

Bøndernes uansvarlig omgang med gravhøje – Artikel fra Politiken, 27. okt. 2008:

Den unge mand sad højt til vejrs og bumlede hen over marken.

Han var hyret af landmanden til at passe jorden, og med den ene hånd på rettet og den anden på mobiltelefonen pressede han ploven gennem jorden, mens et par af fingrene var i færd med at skrive en sms. Og så gik det galt.

Uden at opdage det styrede han sin plov hen over en gravhøj. Højens ene side blev pløjet helt lige. Det så fjollet ud, mente han. Derfor gik han i gang med at pløje gravhøjens andre sider. Til sidst var højen helt firkantet.

Først i 1969 blev det ulovligt at ødelægge fortidsminder. Inden ødelæggelse skal de undersøges. Siden da er tusindvis af bopladser, gravhøje etc. udgravet som redningsgravninger, dvs. reddet fra den rene udslettelse til en kontrolleret ødelæggelse. Mekanisering og anden ny teknik har givet en stribe nye oldtidsmindetyper, og navnlig bragt helt ny indsigt i husarkitekturen gennem oldtid og middelalder. Den helt store trussel er landbrugets stadige afhøvling af de endnu bevarede jordlag.

Yderligere information

http://www.megalithic.co.uk/topics.php?countries=1&kmldown=1          Hvis Google Earth er installeret kan man bruge de KLM filer, der er på den side til at se kort over megalitområderne, enten efter land eller type af megalitter.

https://udinaturen.dk/map-page?scIds=2798       Friluftkortet

http://www.kulturarvsforening.dk                          Danmarks Kulturarvs Forening

http://www.guderoggrave.dk                                 Nationalmusseet, Guder & Grave

http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Dolmens_in_Denmark  Category:Dolmens in Denmark

http://www.lejre-historiske-forening.dk                  Lejre Historiske Forening

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminde           Det kulturhistoriske Centralregister. Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database med oplysninger om over 150.000 kulturhistoriske lokaliteter – på land og til havs

http://www.kulturarvsforening.dk                 Danmarks Kulturarvs Forening