Megalit.dk

Google translate

Oldtid til nutid

Bornholm - Danmark

Generelt om Bornholm

Bornholm er væsentlig forskellig fra det øvrige Danmark på grund at naturen og at det er en klippeø.

Ingen dansk landsdel kan fremvise så mange og forskelligartede fortidsminder som Bornholm. De ældste synlige levn fra menneskers færden på øen er dysser og jættestuer, som er gravmonumenter fra den yngre stenalder (4000-1800 f.Kr). Disse monumentale anlæg blev opført i tiden fra 3600-3200 f.Kr. I modsætning til det øvrige Danmark blev der kun opført få dysser på Bornholm, og kun et fåtal af disse er bevaret i dag. 

Også jættestuerne afviger fra det øvrige land, idet kamrene generelt er mindre. l ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) begravede man de døde ubrændte i træ- eller stenkister under store kuplede jordhøje. I den yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) brændte man de døde og bisatte dem under små stenhøje, såkaldte røser. Denne gravform er især knyttet til stenede og muldfattige egne af Skandinavien. På enkelte af de bornholmske røsegravpladser ses endvidere de specielle skibsformede røser, der også har dækket over ligbrændingsbål.

Bronzealderens helleristninger kendes især fra Bornholm. På de store klippeflader og større sten finder man indhuggede skibe, fødder, cirkler, hjulkors, skålgruber m.m. I den ældre jernalder (500 f.Kr. — 400 e. Kr.) begravede man almindeligvis resterne fra ligbålet i et hul i jorden, en såkaldt brandplet. Mod slutningen af perioden blev ligbrændingsskikken ikke længere enerådende, og man begyndte igen at begrave de døde ubrændte. Denne gravskik, som der ikke havde været tradition for siden den ældre bronzealder, blev meget almindelig i yngre jernalder (400-800 e.Kr.). I denne periode begravede man de døde under stenlægninger eller lave, forholdsvis brede høje af jord eller sten.

Bornholm er det sted i landet, hvorfra der kendes flest. Disse indskriftsløse mindesten kan markere grave fra bronze- og jernalderen. De ældste bautasten blev placeret enkeltvis og ofte øverst på en lille gravhøj eller røse. Fra jernalderen kendes bautastensamlinger, hvor flere sten tilsammen danner cirkulære eller skibsformede stensætninger. Dele af tilsvarende stensætninger formodes udover enkeltstående bautaer også at indgå i de største bautastensamlinger.

Fra jernalderen kendes også flere tilflugtsborge De er anlagt fjernt fra havet på højtliggende svært tilgængelige bakkedrag. Et voldanlæg fra vikingetiden (800-1100 e.Kr.) er opført omtrent midt på øen — muligvis af den kongemagt, som ifølge en engelsk rejseberetning fra ca. 890 e. Kr. beherskede øen på dette tidspunkt.

Ved overgangen til kristendommen blev der rundt omkring på øen rejst over 40 runesten. De fleste har et kristent præg og er rejst mellem 1050 og 1150, dvs. efter, at skikken ophørte i det øvrige Danmark. Hovedparten af runestenene findes i dag ved kirker og broer, hvor de har været genanvendt som byggematerialer.

Der er fri adgang til de fleste fortidsminder, men mange af anlæggene ligger på privat ejendom. Vis derfor hensyn og lad være med at benytte fortidsmindet som rasteplads. Alle fortidsminder er fredede ved lov. Hærværk, beskadigelser og enhver form for gravning er strafbart. Med mindre der foreligger skriftlig tilladelse, er det forbudt at anvende metaldetektor i statsskovene, på amtslige og kommunale områder, på fredede fortidsminder og på steder, hvor der foretages arkæologiske undersøgelser.

Hammershus Slotsruin

Opført af kirkemagten i Danmark (ærkebiskoppen i Lund) efter midten af 1200-tallet for at beskytte sig imod kongemagten.

Ærkebispens borg og Bornholms hovedbefæstning fra 1260 til 1689. Det blev forladt omkring 1745 og forfaldt. Det er Nordeuropas største borgruin

https://www.360cities.net/image/hammershus-castle-ruins-bornholm-2

Helleristninger ved li. Strandbygård

Helleristningsfeltet ved Ll. Strandbygård er det største på Sydbornholm.

Helleristningerne findes her på en lille klippe, der ligger i flugt med den omgivende markoverflade. På klippefladen er afbildet 11 store hjulkors.

Det største af hjulkorsene har en dobbelt ring og to hornlignende udvækster. Omkring hjulkorsene ses et halvt hundrede skåltegn, hvoraf fire er forbundet i en korslignende figur. Helleristningerne ved Ll. Strandbygård blev fundet i 1878.

Drej fra Søndre Landevej af mod Ll. Strandbygård.

Parkering udenfor gården, skilt viser herfra vejen til helleristningerne

Østerlars

Østerlars rundkirke – også kaldet Skt. Laurentius’ kirke – regnes for at være den ældste af de fire bornholmske rundkirker, selvom man ikke helt præcist ved, hvornår kirkerne blev bygget. Sandsynligvis går kirken tilbage til ca. 1150 – og har som de øvrige kirker på Bornholm været anvendt både som kirke og som værn mod fjender fra havet. Taget er først lagt på langt senere (i 1744), hvor kirken har mistet sin betydning som forsvarsbygning.

Nogen hævder, at Østerlars Rundkirke indgår som en central del af teorien om sammenhængen mellem de franske tempelridderes orden og de bornholmske middelalderkirkers placering.

https://www.360cities.net/image/sterlars-rundkirke-02 

Nylars kirke

I rundkirkens våbenhus ses to runesten med kristne indskrifter. Rundkirken ligger lidt nord for Nylars by ved Kirkevej. Kirken er åben fra 9-17, undtagen på søndage.

Lundestenen

Bornholms største og bedst bevarede jættestue fra den yngre stenalder. Drej af ved Hovedgårdsvejen mod Tornegård. Ved gården er der P-plads og skilt, der viser hen til jættestuen. Spadserestien går over en dyrket ager.

Ringborgen

Tilflugtsborg fra jernalderen. På den yderste del af et højtliggende næs er opført en 115 m lang og op til 3 m høj jordvold med foranliggende grav.  Fra Pederskervej er der ved Bukkevadsvej skilt mod Ringborgen. Ved Borregård er der en stor P-plads og et skilt, der viser vejen til borgen.

Gryet

Bornholms største samling af bautasten beliggende i en lille skov. Ved Bodils kirke er der ved Bjergegårdsvej skilt, der viser vejen til bautastensamlingen. Fra en lille P-plads fører en spadseresti over Øleåen til bautastenene.

Hellig Kvinde

Enkeltstående bautasten, Hellig Kvinde, samt hendes børn. De mindste sten indgår i en skibssætning. Stenene står på kystsiden af vejen sydøst for Gyldensåens udløb.

Madsebakke

Danmarks største helleristningsfelt fra bronzealderen. På en skrånende klippeflade er afbildet skibe, fodtegn, hjultegn og et stort antal skålgruber:: Ved Nordlandshallen er der via Stadionvej flere skilte, der viser hen til helleristningerne.

Østermarie kirke

4 runesten fra vikingetid-tidlig middelalder, samt ruinerne fra en romansk kirke med særprægede bygningstræk. Kirken ligger i den sydlige udkant af Østermarie by syd for landevejen til Svaneke.

https://www.360cities.net/image/stammershalle-on-bornholm