Templeridderne

Tempelridderne blev stiftet af den franske cisterciensermunkeorden. I 1118 drager 9 riddere til Jerusalem. Deres officielle formål var at "beskytte pilgrimsvejene til Jerusalem". 9 riddere har ikke kunne udgøre nogen beskyttelse af den lange og farefulde vej, hvorfor dette næppe var den egentlige mission. De 9 riddere opholdt sig da også primært inde i Den Hellige Gravkirke, hvor de var meget interesserede i at foretage udgravninger. Ikke en helt almindelig beskæftigelse for en ridder...

I 1127 vendte ridderne tilbage til Europa og gav følgende besked til deres Stormester Bernhard af Clairvaux: "Opgaven er løst".


Bornholm som Skjulested ?

Bornholm som Skjulested

Hvor er skatten gemt?

Hverken Paven eller den franske konge fandt, hvad de søgte hos Tempelriddderne. Ingen betydningsfulde værdier eller dokumenter. Derfor har alverdens skattejægere lige siden 1300-tallet søgt efter Tempelriddernes skat. I de senere år er Bornholm blev nævnt som et muligt skjulested.

Var tempelridderne af bornholmsk afstamning?

De 9 tempelriddere, der drog til Jerusalem, og "løste opgaven", som gav magt og velstand til Tempelridderne var alle burgundiske adelsmænd. Den spanske/romanske historiker Paulus Orosius skrev i begyndelse af det 5. århundrede, at de franske burgundere oprindeligt kom fra "Burgundaholm", som Bornholm hed på det tidspunkt. En lille flok burgundere var udvandret fra Bornholm og havde efter ophold i Tyskland bosat sig i Frankrig. Der er derfor blodlinier mellem Bornholm og burgunderne i Frankrig, hvorfor Tempelridderne må antages at have haft kendskab til Bornholm.

De Bornholmske Rundkirker

Forfatteren og teoretikeren Erling Haagensen har gennem mange år forsket i de Bornholmske rundkirker. Traditionelle historiebøger siger, at rundkirkerne blev brugt som tilflugtssted for lokalbefolkningen i ufredstider. Erling Haagensen har imidlertid bevist, at rundkirkerne af mange årsager har været særdeles uegnede til disse formål.

I stedet har Erling Haagensen påvist, at rundkirkerne sammen med øvrige bornholmske middelalderkirker ligger i et helt specielt geometrisk mønster, der er identisk med placeringen af Tempelridderkirker i Frankrig.

Ærkebiskop Eskil

Eskil var dansk Ærkebiskop fra 1137 til 1177 og ejede 2/3-dele af Bornholm. Formentlig var det i denne periode, at de bornholmske rundkirker blev opført, hvorfor Eskil har været den egentlige bygherre. Eskil var en særdeles god ven med Bernhard af Clairvaux. Da de 9 tempelriddere i 1127 vender hjem til Europa er det Bernhard af Clairvaux, at ridderne rapporterer til med ordene: "Opgaven er løst". Det er også Bernhard, der efterfølgende tager kontakt til Paven og får den pavelige anerkendelse.

De bornholmske rundkirker har mange arkitektoniske fællestræk med tempelherrerkirker i det øvrige Europa. Der er således også her en forbindelse mellem Bornholm og tempelridderordenen, da det må formodes, at idéen til rundkirkerne er skabt via Ærkebiskop Eskils venskab med Bernhard af Clairvaux.

Skattekort

Tempelridderne var kendt for at have meget stor matematisk indsigt, og at det er næppe en tilfældighed, at de placerede deres kirker i specielle geometriske mønstre. I Erling Haagensens teorier peger de geometriske mønstre på Østerlars Rundkirke som en slags centrum for de bornholmske kirker. Hvis man tror på teorien om, at Bornholm er skjulestedet for en tempelridderskat, burde en skat derfor være placeret i Østerlars Rundkirke.

Efter afdækningen af de geometriske mønstre har Erling Haagensen fremsat teorier om, at der under Østerlars Rundkirke skulle findes et stort hulrum. Radarundersøgelser initieret af Erling Haagensen har fornylig bekræftet, at dette er rigtigt. Dybt under under kirken findes et hulrum, der 10 meter langt, har en højde på 3 meter og en bredde på 2 meter.

Et sådant hulrum på 60 m3 kan kun være menneskeskabt. Alle ansøgninger om tilladelse til nærmere undersøgelser af hulrummet er blevet afslået. Hvorfor?





Tempelriddernes Skat

Gemte Tempelridderne deres skatte på Bornholm?

Efter det fantastiske salg af Da Vinci Mysteriet har der været meget omtale af den hemmelige ridderorden "Tempelherrerne". Med biograffilmen "Tempelriddernes Skat" er også børnene begyndt at interesere sig for den spændende skattehistorie, der trækker spor til Bornholm:

Hvorfor ligger Bornholms Rundkirker i et helt specielt geografisk mønster identisk med tempelridderkirker i Frankrig? Var det tempelridderne, som byggede de bornholmske rundkirker? Tempelridderne skulle være i besiddelse af nogen af Kristendommens største skatte - måske den hellige gral. Radarundersøgelser har påvist et stort hulrum 12 meter under Østerlars Rundkirke. Hvorfor må hulrummet ikke blive undersøgt?

Den franske cistercienser munkeorden, der skabte tempelridderne i middelalderen, har i dag et godt gemt kloster på Bornholm. Tilfældigheder? Eller gemmer Bornholm på tempelriddernes skat?

Forfatteren og teoretikeren Erling Haagensen har gennem en årrække undersøgt Bornholms rundkirker, og han er kommet frem til nogle meget spændende resultater. Oplysningerne på disse sider er for en stor dels vedkommende hentet fra Erling Haagensens materiale, hvorfor Erling Haagensen har copyright til dette materiale. På www.merling.dk kan du læse mere om Erling Haagensen samt købe hans bøger.

Tempelridderne

Mission

Tempelridderne blev stiftet af den franske cisterciensermunkeorden. I 1118 drager 9 riddere til Jerusalem. Deres officielle formål var at "beskytte pilgrimsvejene til Jerusalem". 9 riddere har ikke kunne udgøre nogen beskyttelse af den lange og farefulde vej, hvorfor dette næppe var den egentlige mission. De 9 riddere opholdt sig da også primært inde i Den Hellige Gravkirke, hvor de var meget interesserede i at foretage udgravninger. Ikke en helt almindelig beskæftigelse for en ridder...

I 1127 vendte ridderne tilbage til Europa og gav følgende besked til deres Stormester Bernhard af Clairvaux: "Opgaven er løst".

Eksplosiv vækst og brat afslutning

Efter riddernes hjemkomst til Europa fik Tempelridderordenen straks pavelig anerkendelse, og ordenen voksede eksplosivt. Den opsamlede umådelige rigdomme. I næsten 200 år var Tempelridderne særdeles indflydelsesrige i såvel Europa som under korstogene til det "Det Hellige Land".

Fredag den 13. oktober 1307 fik Tempelriddernes magt imidlertid en brat afslutning, da den franske konge Filip IV - kaldet "Filip den Smukke" - beordrede alle ordenens medlemmer arresteret efter en efter datidens forhold uhørt stor og koordineret aktion. En aktion, som ikke har kunne lade sig gøre uden Pavens viden, godkendelse og deltagelse.

Motivet for den franske konge var uden tvivl penge, idet han var i bundløs gæld til tempelridderordenen. Pavens motiv står derimod mere uklart. Tempelridder-ordenen var jo Kristendommens beskytter og havde kæmpet for Paven under korstogene. Havde Tempelridderne en hemmelig viden, som kunne underminere Paven og Kristendommens magt?

Såvel den franske konge som Paven blev imidlertid skuffede. Selv efter hård tortur af tempelridderne fandt de ingen betydningsfulde værdier eller dokumenter.

Nogle få tempelriddere undslap kongens klapjagt fredag den 13. oktober. Eksempelvis forlod tempelriddernes flåde i hast sin base i La Rochelle i Frankrig natten mellem den 12. og 13. oktober. Nåede tempelridderne at bringe skatten i sikkerhed? Var Bornholm deres destination...









Bornholm, Bornholm, Bornholm Du, min dejligste ferieø!

Den glade feriemusik skratter ud af højttalerne, da Villum Clausen lægger til i Rønne. Det er sol, og det er sommer, og der er mobiltelefoner i lommen og GPS i bilen, da vi snart efter sætter kursen mod Olsker og Østerlars.

Afstandene er små på Bornholm. I det mindste de geografiske. På andre måder er afstandene enorme på en ø, hvor fortidens tavshed vejer tungt bag hvert et muntert knæk i markvejen.

Ikke længe efter lukker jeg øjnene og forestiller mig selv stå med brynje, hjelm og bue af aske- eller takstræ. Parat til at forsvare Østerlars Rundkirke mod vendiske pirater eller hvem det nu er, der hujer og slår på skjolde uden for de tykke, hvidkalkede mure.

Så åbner jeg øjnene igen. De vilde barbarer viser sig bare at være et trindt tysk ægtepar og en jysk lejrskole med bumser i panden og bøjler på tænderne.

Gud ske lov! Thi jeg må give den bornholmske rundkirkekætter Erling Haagensen ret, når han hævder, at den traditionelle forklaring på de usædvanlige rundkirker må være skrupforkert. Rundkirkerne kan umuligt være bygget som kombination af kirke og fæstning.

Læser man om øens historie på Bornholms Museums hjemmeside, står der imidlertid vanen tro, at der fortsat er enighed om, at rundkirkerne er bygget som forsvarskirker.

Det er en enighed, som bestemt ikke omfatter Erling Haagensen, når han energisk med hvide ankelsokker i kondiskoene fører an i en rundvisning på jagt efter sandheden i Østerlars Rundkirke denne blæsende bornholmske junidag.

Erling Haagensen er en ihærdig herre og en stædig krabat. I maj måned skrev han således til overinspektør Michael Andersen fra Nationalmuseet og inviterede ham til Bornholm.

Så overinspektøren ved selvsyn kunne konstatere, at den traditionelle fortolkning af rundkirkernes funktion altså ikke kan passe. En konklusion, der faktisk på ingen måde er ny.

Smitsom nysgerrighed
Allerede i 1954 affærdigede Nationalmuseets undersøgelser i ’Danmarks Kirker VII, Bornholm’ forsvarsteorien. Det har bare ligesom ikke gjort indtryk på den populære forestilling om barrikaderede bornholmere i rundkirkerne, der spejder efter fjenden, mens de lever på en streng diæt af røgede sild og Krølle-Bølle is.

Ligesom det åbenbart ikke gjorde større indtryk, da en Oberst Otto Blom så tidligt som i 1895 detaljeret afmonterede forsvarsteorien i Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie.

Michael Andersen takkede høfligt nej til invitationen. Der er nok at se til andre steder i den danske historie. Så nu er jeg taget herover i stedet.

For som en slags uvidenskabelig stand-in at give Erling Haagensen en lejlighed til at fortælle, hvorfor han nu lægger 15 års rundkirkelig nysgerrighed på hylden. En nysgerrighed, der er temmelig smitsom.

De usædvanlige bornholmske rundkirker er den mest inciterende gåde i det danske landskab, og Erling Haagensens forsøg på at løfte sløret har ikke gjort dem mindre spændende. Men først skal forsvarsteorien skydes i sænk.

Fugleskydning og knæbeskyttere
Et stykke uden for Østerlars standser Erling Haagensen bilen og viser med fagter klart og tydeligt, at øens største rundkirke ganske som de andre bornholmske ’forsvarskirker’ er placeret fuldstændig ulogisk, hvis forsvarshensyn har vejet tungt.

Skal man forsvare sig, bygger man på et højtbeliggende punkt i landskabet. Men de fleste ’forsvarskirker’ ligger i så henseende tilsyneladende helt tilfældigt placeret og for fleres vedkommende decideret uhensigtsmæssigt.

Da vi først er kommet op til kirkens tredje stokværk, kommer næste argument. Erling Haagensen peger på overgangen i murværket. Hertil gik det oprindelige murværk.

Herfra kunne man se ud over det bornholmske landskab. En forsvarer vil have været glimrende beskyttet, hvis man altså ser bort fra den ikke uvæsentlige del af kroppen, der rager mere end 80 cm i vejret!

Inde i kirkens svale mørke sætter Erling Haagensen trumf på. I korte bukser og med målrettet mine fører han os hen til de såkaldte skydeskår i de tykke mure.

Her behøves ingen forklaring. For hvis man skulle få den tanke at skyde med bue og pil ud ad disse huller, så ville fordums forsvarere højst kunne gøre sig håb om at ramme en uheldig allike, der tilfældigvis kom flyvende forbi uden at ane, at det var middelalderen, den befandt sig i.

Hvad hullerne i murene til gengæld kunne bruges til, var at bestemme vinter- og sommersolhverv og andre kalendermæssigt praktiske lysindfald. Hullerne er nemlig anbragt med stor omhu og nøjagtighed i forhold til solens bane.

Så hvad er meningen med Østerlars?

Ifølge Erling Haagensen er Østerlars et solobservatorium, der indgår i en kompliceret geometrisk figur, som med fikspunkt på Christiansø forvandler Bornholm til en 36 km lang astronomisk forsøgsopstilling fra 1100-tallet.

En stædig krabat
Det lyder vildt, og flere har prøvet at affærdige Erling Haagensen som amatør og fantast. Men det betyder ikke, at han ikke kan vise sig at have ret.

Det er snart mange år siden, Erling Haagensen satte spørgsmålstegn ved rundkirkernes funktion. Det førte naturligt videre til spørgsmålet om, hvad der så var forklaringen på de runde kirker.

Her opdagede han som sagt, at rundkirkerne og de øvrige middelalderkirker på Bornholm med mærkværdig nøjagtighed passede ind i en usædvanlig geometri.

Ifølge Erling Haagensens teori er de bornholmske rundkirker anlagt som et astronomisk observatorium, der næsten på centimeteren ville gøre en kyndig videnskabsmand i stand til at måle Jordens omkreds, størrelse og form.

Men hvem pokker ville finde på den slags på Bornholm, 400 år før Galilei blev truet med bålet for at tage hul på fremskridtets Europa med beslægtede kætterier?

»De bornholmske bønder havde næppe den viden, der skulle til for at arbejde med avanceret geometri i dét format«, konstaterer Erling Haagensen tørt, da vi sidder bænket med basser og kaffeslabberas ved bordet i huset uden for Rø.

Tempelherrerne står bag
Erling Haagensens svar på spørgsmålet om, hvem der stod bag geometrien, blev tempelherrerne.

Den mystiske ridderorden, som blev udraderet af Philip den Smukke i 1307, men som siden har spøgt i Europas esoteriske historie.

Kunne de mystiske tempelherrer have været på Bornholm i forbindelse med korstogene i Østersøen? Det er en funky teori, hvilket alene den popularitet, børnefilmene om ’Tempelriddernes skat’ har opnået, vidner om.

Selvfølgelig er den slags sjovt og spændende. Det mest spændende er dog, at de historiske brikker viser sig at passe besnærende godt sammen. Lidt for godt, måske?

Er der ikke sådan en alarmklokke, der ringer, når ordet ’tempelridder’ dukker op? At der så er vidtløftige konspirationsteorier på banen?

»Jo, og det er jo på en måde meget naturligt. Vi har ikke tempelherrernes arkiv, og så kan man jo påstå alt muligt. Det skal man ikke som videnskabsmand. Man skal være skeptisk og kritisk«, siger Erling Haagensen.

Han ved godt, at han som amatør ikke er videnskabsmand i akademisk forstand, men til gengæld nu nok mener, at han med lige dele skepsis og fordomsfri nysgerrighed efterlever en ægte videnskabelig ånd.

»Men jeg havde jo nok håbet, at man havde set lidt mere alvorligt på, hvad jeg siger, i stedet for bare at afvise det«, siger han og tænker her nok ikke mindst på professor Jes Wienberg, der i 2001 i artiklen ’Arkæologi, pseudoarkæologi og sakral topografi’ gav bornholmeren denne begmand:

»Med 16 punkter (15 kirker samt Christiansø), en computer, fritid, ingen klare regler og lidt ad hoc-løsninger er der statistisk utallige muligheder for at bygge geometriske modeller«.

Vi snakker ikke om ufoer
Erling Haagensen understreger, at det vigtigste for ham ikke er tempelridderne, men at påvise den særlige bornholmske geometri.

Men tempelridderne passer ind i et logisk mønster, uanset at tempelridderne for mange står parkeret lige ved siden af ufoerne på fantasteriets holdeplads.

»Ja, der er straks nogle, der tænker på rumvæsner, når man snakker om den slags. Men det behøver vi jo slet ikke. Det er gammel viden. I det østlige middelhav har denne viden om, hvordan man opmåler verden, været kendt siden Eratosthenes 250 år før Kristus. På samme tid kunne man også lave stjernekort med stor nøjagtighed. Men i Vesteuropa forsvandt denne viden om, hvordan man måler verden, i mange hundrede år«.

Men i 1120’erne dukker de gamle kundskaber op igen i ’Practica Geometria’ skrevet af munken Hugo af Victoire.

Peter den Ærværdige af Cluny i Burgund satte netop på den tid gang i oversættelser af arabisk litteratur. Man ville kende sin fjende og opdagede ad den vej, at en af grundene til, at araberne var så meget længere fremme, var, at de allerede i 800-tallet havde oversat den videnskabelige græske litteratur fra Antikken.

»Spørgsmålet er, hvordan denne viden kunne være kommet til Bornholm, og her opdagede jeg snart, at tempelridderne var en oplagt mulighed«.

Tempelridderne var eliten i korstogene i middelhavsområdet. Der var også korstogsaktiviteter i Østersøen, hvor togene kørte mod hedningerne i øst.

Ærkebiskop Eskil fra Lund havde Bornholm som en del af sit stift. Eskil var en del af inderkredsen omkring cisterciensermunken Bernard af Clairvaux fra Burgund. Eskil opholdt sig samlet mindre på Bornholm end i Burgund hos Bernard af Clairvaux, der var Tempelherreordenens beskytter og manden, der i 1147-49 opflammede til det andet korstog.

Det var i 1149, at hans bonkammerat Eskil fik overdraget Bornholm af den danske konge som en særlig gave. Man udnævnte også en biskop af Estland, som blev lagt under ærkebiskop Eskil. Estland var mål for næste korstog, og Bornholm var et logisk sted at organisere sådan et korstog.

Alt i alt passer timingen gevaldigt godt til Erling Haagensens bud på den rigtige historie om rundkirkerne. At de usædvanligt konstruerede rundkirker med den hule rotunde i midten ganske nøje ligner de få kendte tempelridderkirker i andre lande, svækker ikke just argumentationen for, at rundkirkerne og tempelherrerne har noget med hinanden at gøre.

Bevis for tempelherrer i Danmark
At tempelridderne kan have været til stede på Bornholm, er således ikke spor urimeligt at antage. Man har tidligere undret sig over den noget forvoksede fæstning Hammershus.

Nye undersøgelser tyder imidlertid på, at Hammershus er ældre end tidligere antaget. Hammershus kan meget vel have været en del af en stor korstogsoprustning på øen sidst i 1100-tallet.

»Man har sagt, at det ikke kan være tempelherrerne, fordi ingen historiske dokumenter fortæller, at der nogensinde har været tempelherrer på Bornholm eller i Danmark for den sags skyld. Men det passer faktisk ikke«, afslører Erling Haagensen.

»Tempelherreordenen bliver opløst i 1312 ved et paveligt dekret. Samtidig besluttes det, at tempelherrernes ejendomme skal overgå til en anden orden, Johanniterne. Paven skriver et brev til samtlige biskopper, som har tempelherreejendomme, om straks at overdrage dem til Johanniterne«.

»Brevet bliver kun sendt til de relevante biskopper. Der bliver sendt brev til biskoppen i Roskilde, biskoppen i Lund og biskoppen i Riga. Vi har ni bispesæder i Danmark på det tidspunkt. De øvrige får ikke noget brev. Så alt tyder på, at der har eksisteret tempelridderejendom i det danske rige«, siger Haagensen og peger igen på ’korstogstrekanten’ Lund-Bornholm-Riga med Biskop Eskil som samlingspunkt.

Kommer ikke længere
I mere end 15 år har Erling Haagensen forfulgt sagen.

Han udgav i 1993 ’Bornholms mysterium’, og i sidste års ’Sigtet for tavshed’ opsummerer han sagens akter, som han ser dem. Nu sætter han altså punktum for sin undersøgelse. Foreløbig passer puslespillet. På egen hånd kan han ikke komme længere.

Men er det ikke sådan, at hvis man leder efter noget, så har man en tilbøjelighed til at finde det, der understøtter det, mens man har sværere ved at få øje på noget, der taler imod? Ville du have set tegn på modbeviser?

»Ja, det synes jeg selv, jeg er meget opmærksom på. Der skal jo ikke meget til, før korthuset vælter. Men der har ikke været noget. Tværtimod. Da jeg først undersøgte geometrien, mente jeg, at unøjagtigheden var 1/10 grad. Det har vist sig at være helt nede på 1/100 grads unøjagtighed. Der har været masser af muligheder for at falsificere min teori, men den er i stedet kun blevet bekræftet«, hævder Haagensen og kaster sig ud i detaljerede geometriske forklaringer, som er langt hinsides min lasede børnelærdom.

Så jeg afbryder og spørger til den professor Niels Lind fra universitetet i Waterloo i Canada, som flere gange er kommet Haagensen til hjælp, når den akademiske skepsis har været mest afvisende.

Kan det ikke være tilfældigt, at der ligger nogle kirker strøet lidt pudsigt ud over Bornholm?

»Professor Lind har offentliggjort en artikel i det svenske, arkæologiske tidsskrift Meta (Medeltidsarkeologisk tidskrift, 2002;2, red.), hvor han konkluderer, at der ud fra hans beregninger er en meget stor sandsynlighed for, at kirkerne med vilje er placeret i forhold til Christiansø. At præcisionen er så stor, gør det langt mere usandsynligt, at det ikke skulle være tilfældet. Østerlars, Nylars, Nyker og Olsker udgør sammen med Christiansø ét sammenhængende observatorium med 36 km i udstrækning«, mener Erling Haagensen at kunne konkludere.

»Og det er altså på et tidspunkt, hvor man ikke anede, man havde observatorier i Europa. Jeg tror, at når man er færdig med at undersøge Bornholm, vil man vide, hvad man skal lede efter, og så vil man finde tilsvarende observatorier andre steder i Europa. Det er derfor, det er så utroligt betydningsfuldt at komme videre med det«.

Hvordan er den lokale stemning? Vil turistforeningen give dig en medalje, eller skal du rulles i tjære og fjer?

»Ja, Menighedsrådet i Østerlars er ikke så begejstrede for mig. De bryder sig ikke om tanken om, at deres kirke skulle være bygget af de ’ukristelige’ tempelherrer. De bryder sig ikke om mine forsøg på at få afsløret, hvad der befinder sig i det ti meter lange skjulte hulrum, der, som det nu bl.a. med hjælp af georadar er veldokumenteret, befinder sig under kirkegulvet. Men jeg må indrømme, at jeg har forståelse for, at de synes, de nuværende 120.000 turister om året i Østerlars Rundkirke er mere end rigeligt, når man også skal passe de kirkelige handlinger«, siger Erling Haagensen.

Tempelherrerne er i de mellemliggende år blevet en slags international dille, og en ny slags turister er begyndt at opsøge de bornholmske attraktioner.

Hvis nu det i morgen viser sig, at det hele alligevel ikke passer. Hvordan vil du have det med alle de år, du har brugt på det?

»Ja, så ville jeg jo have gået og spekuleret forkert. Men jeg kan godt love dig, at det er meget udviklende at beskæftige sig så meget med geometri. Og at læse historie er jo heller ikke dumt«.

Hvad er det kommet til at betyde for dig?

»Det er jo kommet til at betyde alt for meget. Jeg har brugt alt for meget tid på det. Men jeg har ikke kunnet lægge det til side. Ikke før nu. Med det, jeg nu har fundet frem til, hænger tingene sammen«.

Hvis du kunne få bevilget tre ønsker til den videre efterforskning?

»Som nummer et ville jeg gerne have nedsat en ekspertgruppe med ekspertise i arkæologi, astronomi og geodæsi – altså landmåling. Det er de tre ting, der skal til for at undersøge det her ordentligt«.

»Jeg ville håbe, at man nede i Vatikanets bibliotek vil åbne for de arkiver, som jeg er helt sikker på, at de har. Vi er i historisk tid. Der må findes historisk materiale! Og når det ikke er, hvor det burde være – nemlig i Lund – så må det være et andet sted«.

»Og så ville jeg jo godt have lov til at kigge ned i krypten i Østerlars. Beskeden fra Nationalmuseet er, at de ikke rigtigt har nogen, der interesserer sig for rundkirker i øjeblikket. Men hvis man er interesseret i at forstå de bornholmske middelalderkirker, er det jo utroligt vigtigt. Disse krypter, hvis det er krypter, indeholder sandsynligvis begravelser og er efter alt at dømme forseglet meget tidligt. Måske helt tilbage i 1200-tallet. I så fald ville det jo kunne gemme på nogle meget væsentlige arkæologiske fund, der måske kunne forklare mangt og meget«.

Så du forstår ikke helt, hvorfor der ikke er arkæologisk udrykning på dette her?

»Nej«.

Erling Haagensen har afsluttet sit rundkirkeeventyr. Med afmonteringen af forsvarsteorien, den geometriske teoris ekstreme nøjagtighed, de stadig mere detaljerede indicier for tempelherretilstedeværelse på Bornholm og ikke mindst den skjulte krypt under kirkegulvet i Østerlars er der frit slag for at følge forestillingen om de astronomiske tempelherrer på Bornholm til dørs.

Men foreløbig holder Nationalmuseet sig i ro. Måske ryster man bare på hovedet ad halløjet på øen med de mange badehoteller. Eller også har Michael Andersen fra Nationalmuseet allerede læst Erling Haagensens ’Da Vinci på bornholmsk’-krimi ’Mordet på Ordet’, som starter med, at direktøren for Nationalmuseet i København findes myrdes brutalt og rituelt.

Og Erling Haagensen? Ja, han skal vel vænne sig til at se på landskabet uden at se riddere til hest og skyggebilleder af ukendte astronomiske konstruktioner i landskabet, der nu til dags mest er til golf, fadøl, økologisk is og glaskunst. Men der var engang. Måske.











BORNHOLM OG TEMPELRIDDERNE

Tempelridderordenen skulle være i besiddelse af kristendommens største skatte – eksempelvis den hellige gral. Bornholms fi re rundkirker ligger i et geografi sk mønster præcist magen til tempelridderkirker i Frankrig. Sammen med de øvrige af Bornholms middelalderkirker danner rundkirkerne en formation, der ligner et skattekort med Østerlars Rundkirke som centrum. Nye radarundersøgelser har påvist et hidtil ukendt - og meget stort - hulrum 12 meter under denne rundkirke. Hvorfor må hulrummet ikke blive undersøgt? Den franske cistercienser munkeorden, der skabte tempelridderne i middelalderen, har i dag et kloster godt gemt på Bornholm. Tilfældigheder? Eller gemmer Bornholm på tempelriddernes skat? Lad os spole tiden tilbage…



Bjernede Rundkirke:

Kirken i Bjernede adskiller sig markant fra de fleste andre landsbykirker, idet kirken er én af Danmarks 7 middelalderlige rundkirker. Opridelig blev der bygget 8 Rundkirker på Sjælland, som blev bygget både som forsvars-værker og kirker. Men Bjernede Kirke er nu den eneste Rundkirke på Sjælland, og sammen med Horne Kirke på Vestfyn og Thorsager Kirke i Jylland – udgør den den særlige gruppe af "Absalon-rundkirker", idet disse tre kirker menes at være bygget af Absalon-familien. De kendes på de fire søjler, til forskel fra de bornholmske rundkirker, der alle har én bærende søjle midt i rummet. Bjernede Rundkirke ligger ca. 11 km. vest for Ringsted omkring 2 kilometer nord for hovedvej 1. Kirken er opført 1170 som gårdkirke for Bjernedegårdens ejere, og den fungerede også som sognekirke for egnens befolkning. Den nederste del er opført af små, kvadertilhuggede kampesten på en dobbeltsokkel af granit og med dør- og vinduesindfatninger af frådsten. Øverste del af kirken er opført i tegl (munkesten). Murtykkelsen er 1,5-1,7 m. Kirken er sammensat af et rundskib i to stokværk, hvorover der hæver sig et midtertårn. Hertil slutter sig et retkantet kor med en genopført apsis og mod syd et gotisk våbenhus. Ud over selve kirkerummet, findes der også et stort magasin-rum ("Ovensalen") over kirkerummet, som man kan komme op i via en smal spindeltrappe. Det er også tilladt at gå helt op i tårnet, hvorfra der er en ganske imponerende udsigt. Bjernede Rundkirke er åben alle ugens dage fra kl. 9 til kl. 16. Her er et par billeder fra vores besøg i Bjernede Rundkirke:



Der findes i alt syv rundkirker i Danmark – de fire på Bornholm, som du arbejder med (Nylars, Østerlars, Skt. Ols og Ny Kirke); og så Bjernede Kirke på Sjælland, Horne Kirke på Fyn og Thorsager Kirke på Djursland i Jylland. De er alle sammen bygget i 1100-1200-tallet, altså i højmiddelalderen, hvor både kirken og kongemagten var stærke. Der var derfor fra tid til anden alvorlige uenigheder om, hvem der skulle bestemme mest – paven i Rom og hans mænd i kirken eller landets konge.

Det har fået nogle til at gætte på, at de runde kirker er bygget sådan, fordi de skulle kunne bruges som tilflugtsborge og forsvarsfæstninger, hvis der udbrød krig i landet. Det kan godt være, dette militære sigte har spillet en rolle; men det er slet ikke sikkert, at kirkerne af den grund blev runde.

Der findes runde kirker andre steder i Europa – i Sverige, England og Italien; og den mest berømte rundkirke lå i Jerusalem, og var bygget over den klippehule, hvor Jesus lå begravet fra Langfredag aften til Påskemorgen.

Man kalder den ”Gravkirken”; men dens rigtige navn er græsk: Anastasis – som betyder: Opstandelsen. Og centrum i denne kirke er faktisk lige udenfor gravhulen, der, hvor englen fortalte kvinderne, at graven var tom, fordi Jesus var opstået fra de døde. Det kan meget vel tænkes, at de runde kirker rundt om i middelalderens Europa skulle ligne Opstandelseskirken i Jerusalem.

Så kan du spørge: Hvorfor var den kirke i Jerusalem så rund? Det skyldtes, at det var en kejserinde, Helena – mor til den første kristne kejser, Konstantin den Store, der fik den bygget. Og på den tid (i 300-tallet) var der tradition for, at kun medlemmer af kejserens familie, måtte begraves i runde bygninger, hvor man faktisk holdt ceremonier til ære for de afdøde.

Selvfølgelig skulle det sted, hvor den himmelske majestæts søn havde været begravet, udsmykkes med en rund helligdom, hvor man kunne fejre, at han havde besejret døden.

Du må huske, at vi er så langt tilbage i tiden, at man endnu ikke helt havde bestemt sig for, hvordan gudstjenesterne skulle være. De har i hvert fald været meget anderledes end dem, vi kender i dag; bl.a. har folk bevæget sig rundt i kirkerne under gudstjenesten – og så var det måske ikke så tosset med netop en rund kirke – for så vidste man, hvad der var det vigtigste: det, der var centrum i det hele.

Da rundkirkerne på Bornholm blev bygget, havde man glemt alt om det med kejsere og gudstjenester, hvor menigheden gik rundt om det hellige sted i kirken. Derfor blev alteret sat hen til væggen – måske endda i en lille tilbygning – for at understrege, at det var et særligt sted i kirken, hvor kun præsten måtte komme.

Da reformationen kom, og man fandt ud af, at alteret bare var et spisebord og ikke spor helligt – og havde glemt alt om opstandelseskirken i Jerusalem, fordi man i mange hundrede år slet ikke kunne rejse dertil; ja, så blev rundkirkerne stående som gådefulde monumenter over en tid, hvor man tænkte helt anderledes – og så begyndte man at spekulere på skjulte skatte under gulvet, og hemmelige koder og alt det, du sikkert har hørt, læst og set film om. Men det er altså røverhistorier – selv om de er gode.



Godt 220.000 danskere har været i biografen og set "Tempelriddernes skat", en eventyrfilm for de lidt større børn, som handler om en jagt på den formidable skat, den karismatiske middelalderorden Tempelridderne menes at have skjult, inden den franske konges omfattende arrestation af ordenens medlemmer den 13. oktober 1307. Filmen argumenterer for, at denne skat blev skjult på Bornholm. Nu har det bornholmske turisterhverv fanget denne appelsin i deres turban. Bornholm tilbyder en ø med skattejagt for børnefamilier, med levende Tempelriddere i øens Middelaldercenter, med udstillinger, der har fokus på Tempelridderne og med historiske informationer.

Lad det derfor være sagt med det samme: Der er ikke skyggen af historisk bevis for, at en eneste tempelridder nogensinde har sat sine ben på Bornholm. Jamen er det hele så ren fiktion? Det ville nok blive konklusionen, hvis dette var en historisk doktorafhandling. Men det betyder ikke, at sandheden findes der, hvor fantasien er holdt op med at udfolde sig, for ganske vist har vi ikke beviser, men vi har en kæde af historiske omstændigheder, der samlet set gør det muligt, at Tempelridderne kan have gemt nogle af deres skatte på denne ø.

Det første er en strid mellem den danske konge Sven Grathe og den danske ærkebiskop Eskil. Det har betydning, fordi kongen til forsoning i 1149 forærer ærkebiskoppen størstedelen af Bornholm. Det næste er det nære venskab mellem Eskil og den franske abbed Bernhard af Clairvaux. Det har betydning, fordi Bernhard spiller en uhyre central rolle i forbindelse med oprettelsen af Tempelridder-ordenen, hvilket kort fortalt går sådan til:

Bernhard modtager Tempelriddernes første stormester, da denne ni år efter ordenes stiftelse i Jerusalem vender hjem til Europa. På det tidspunkt er der stadig kun de oprindelige ni riddere i ordenen. Hvad de har foretaget sig i Jerusalem i ni år, ved vi stort set intet om. Men stormesteren meddeler Bernhard, at de har udført deres opgave. Bernhard skriver derefter ordenens regler og tager initiativ til et kirkemøde med pavens deltagelse, hvor ordenen i 1129 får sin pavelige anerkendelse. Bernhard får titlen Tempelridderordenens Beskytter.

Det tredje er Eskils mange besøg i det kloster i Burgund, Clairvaux, hvor Bernhard af Clairvaux er abbed, og hvor Tempelriddernes generalkapitel har sit sæde. Eskil opholder sig stort set lige så meget i Clairvaux som i Lund. Vi ved, at han er der i 1152, hvor han beder Bernhard om at blive munk i hans kloster. Det råder Bernhard ham fra. Han rejser hjem igen, men kun for at erfare, at Bernhard nu er død. Han rejser derfor igen til Clairvaux for at bede ved Bernhards grav, siger han. Vi ved, han bliver kidnappet og fængslet i Burgund tre år efter. Det er derfor sandsynligt, han har været i Burgund det meste af denne periode.

Netop i 1153 udnævner Tempelridderne ifølge visse kilder Bertrand de Blanchefort som stormester. Der er også vedholdende hypoteser om, at Bertrand de Blanchefort får til opgave at finde skjulesteder for skatte, som Tempelridderne menes at have søgt og fundet i Jerusalem. Eskil kommer tilbage til Lund, men kort efter, i 1160, rejser han igen, denne gang til Jerusalem, og derefter tager han igen ophold i klosteret i Clairvaux, nu i de følgende syv år!

Cirka 1164 udnævner Eskil her -- med pave Alexander III's godkendelse -- en biskop over Estland. Det får sandsynligvis direkte betydning for Bornholm. Med udgangspunkt i denne udnævnelse siger den tyske historiker Friderich Benninghoven: "Der blev nu planlagt en omfattende militær operation mod de estiske hedninger". En sådan operation betyder, at en flåde skal sejle tæt forbi Bornholm. Det vil være utænkeligt, hvis der ikke er planlagt en mobilisering af øen.

I 1171 udsteder Alexander III en proklamation, der sætter Danmark i spidsen for korstog mod Estland. Paven skriver (den 11. september 1171): "Thi tilstår vi ... dem, som magtfuldt og storslået kæmper mod de ofte nævnte hedninge, et års eftergivelse af deres synder, om hvilke de har skriftet, og for hvilke de har påtaget sig at gøre bod, på samme måde som vi plejer at tilstå det til dem, som besøger Herrens grav. Men vi tilstår dem, som måtte dø i kampen, eftergivelse af alle deres synder, hvis de måtte have påtaget sig en bodsydelse." Med dette løfte om syndsforladelse har paven gjort operationen til et egentligt korstog.

Nu har vi så følgende ingredienser:

1. En dansk ærkebiskop, der har rådighed over Bornholm og som har stærke bånd til det egentlige magtcentrum for Tempelridderne, klostret Clairvaux.

2. Militære operationer i Baltikum i form af et korstog, hvor planlægningen foregår i Tempelriddernes magtcentrum. Når vi så dertil ved, at et af Tempelriddernes speciale er flådetransport af forsyninger til kampene i Det Hellige Land, er det fristende at lægge disse faktorer sammen og nå til den konklusion, at Tempelridderne har haft en finger med i spillet ved planlægningen af det baltiske korstog, hvor netop forsyningerne til korstogsflåden må have spillet en central rolle.

Og her kommer så Bornholm ind i billedet. Øen har de bedste ankerpladser i Norden. Jorden hører til blandt Danmarks frugtbareste egne. Der er masser af fisk i havet. Og ikke mindst: De bornholmske indbyggere skal betale skatter til deres ejer -- ærkebispesædet -- i form af naturalier. Det må have været oplagt for rutinerede militærstrateger som Tempelridderne at fokusere på de muligheder for forsyninger, Bornholm har at tilbyde.

Alt dette er indicier. Der er ikke et eneste historisk bevis. Men der er endnu et væsentligt indicium, nemlig de bornholmske middelalderkirker. Historikere og lægmænd har i mere end 100 år diskuteret formålet med disse ejendommelige, multifunktionelle bygningsværker. Kan kirkernes massive hvælvede rum være beregnet som lagerplads til bispesædets naturalier? Er det derfor de trænede militærstrateger i Tempelridder-ordenen, der står bag det ejendommelige kirkebyggeri?

I 1989 udkom en artikel med titlen "Bornholms runde kirker og Tempelridderne" skrevet af kunsthistorikeren Mette Wivel. Hun gør her opmærksom på, at de bornholmske rundkirker har en arkitektur, der på mange punkter er sammenlignelig med den arkitektur, der er karakteristisk for Tempelriddernes kirker. Som et forslag til, hvordan dette kan være opstået, skriver Mette Wivel: "Det er meget nærliggende at antage, at Bernhard (af Clairvaux) har præget Eskil med sine tanker om arkitektur og diskuteret tempelherrernes arkitektur med ham."

Men måske er det mere nærliggende at sætte de bornholmske middelalderkirker direkte i forbindelse med planlægningen af de baltiske korstog. Her er det så, fantasien får mulighed for at arbejde uhindret videre. For hvis tempelriddernes stormester, Bertrand de Blanchefort, er arkitekten bag det bornholmske kirkebyggeri, og hvis hans opgave har været at finde skjulesteder til skatte, som Tempelridderne har hentet fra Jerusalem til Europa, så er det ikke utænkeligt, at han kan have brugt Bornholm som sin hemmelige skatteø.

Det viser sig nemlig, at de bornholmske middelalderkirker er udlagt i et geometrisk system med den største af rundkirkerne, Østerlars, som centrum, og udført med en nøjagtighed, der overgår enhver forestillingsevne. Min hypotese, som jeg ikke er færdig med at fremlægge, tager udgangspunkt i, at øens rundkirker ikke er forsvarsværker, men astronomiske observatorier, og at Bornholm er blevet brugt til et videnskabeligt eksperiment i geodæsi (måle Jordens form og størrelse).

Dette skal efter min opfattelse ses i lyset af, at ny viden kommer til Europa i denne periode, og min antagelse er, at den videnskabelige nysgerrighed i det 12. århundrede har været lige så stor, som den videnskabelige nysgerrighed var i det 17. århundrede, og hvor vi har dokumentation for sådanne eksperimenter.





-- Når tempelherrerne nu skulle finde et meget hemmeligt gemmested, er det utænkeligt, at de har lagt skatten her under den største af rundkirkerne, siger han.

Derfor regner han da heller ikke med, at skatten ligger i den mere end 20 kvadratmeter store krypt, som undersøgelser har antydet skulle befinde sig fire meter under Østerlars Rundkirke. Alligevel kunne Erling Haagensen godt tænke sig at komme ned og se efter, men her er han stødt på en mur.

-- Det undrer mig, at hverken Nationalmuseet, Bornholms Museum eller menighedsrådet har vist interesse for at finde ud af, hvad der er neden under kirken. Jeg kunne ønske mig, at man foretog fuldstændige målinger under alle de fire rundkirker, men det afviser man.

Mange forhold omkring de bornholmske rundkirker er gådefulde, og historikerne er usikre på både hvornår og hvorfor, de er bygget. Erling Haagensen har et svar på spørgsmålene, og igen vender han blikket mod tempelherrerne og deres korstog i Østersøområdet. Han mener, at vi her finder baggrunden for rundkirker, som han kalder "multifunktionelle bygninger". De består af tre stokværk eller etager, hvor der nederst var den egentlige kirke og i midten forrådskamrene til korsfarerne.

Den tredje etage tilskriver han ophavsmændene til rundkirkerne, nemlig en sydfransk, intellektuel elite med udspring i tempelherrerne og cistercienserordenen. De fire rundkirker er nemlig opført som intet mindre end observatorier. Og kirkernes opbygning omkring en central midterpille opfatter han som tempelherrernes arkitektoniske varemærke, som ses i tempelherrekirker i flere lande.

-- Netop i Clairvaux-området, hvor Bernhard altså boede, var man dengang langt fremme med målinger af jordens form og størrelse. De havde brug for at lave målinger et andet sted i Europa, og her har ærkebiskop Eskil igen kunne tilbyde Bornholm, siger Erling Haagensen.

Den tanke fik Haagensen, da han en dag sad og spekulerede på, om Bornholms fire rundkirker mon er placeret i et eller andet overordnet geometrisk system. Han begyndte med at finde ud af, at to af kirkerne ligger på en linje fra Christiansø gennem Østerlars Rundkirke til Nylars Rundkirke. Senere fandt han frem til, at andre af øens middelalderkirker ligger med en vinkel på 30 grader ud fra denne linje.

-- Jeg satte mig så for at finde ud af, hvor en sådan geometriske viden var kommet fra. Jeg tror ikke, at bornholmske bønder i 1100-tallet besad den nødvendige viden til at kunne placere kirkerne så nøjagtigt, som det er tilfældet, og jeg tror heller ikke, at den viden er kommet via marsmænd. Men i århundreder har man kendt til geometri i Egypten, og netop via tempelherrernes skat af dokumenter fra Egypten kan den geometriske viden være nået til Bornholm, siger Erling Haagensen.

Han breder nogle flere kvadratmeter store kort ud på gulvet foran brændeovnen hjemme i sit hyggelige hus i Rø tæt ved Østerlars og forklarer ivrigt om de meget indviklede geometriske sammenhænge, han har set.

Det var gennem den iagttagelse, at Erling Haagensen for få år siden kom i kontakt med den engelske forfatter Henry Lincoln, som sammen med to andre forfattere gennem bogen "Helligt blod, hellig gral" har leveret baggrunden for Dan Browns succesroman Da Vinci Mysteriet. De tre forfattere tabte tidligere på året en retssag, hvor de krævede erstatning fra Dan Brown for simpelthen at have kopieret store dele af deres bog.

-- Jeg ringede til Henry Lincoln for at fortælle om det mønster, jeg fandt på Bornholm. Han fortalte, at han havde fundet det samme mønster i den sydfranske by Rennes-le-Chateau og i netop den uge havde udgivet en bog om det.

Der går direkte linjer fra den myteomspundne by Rennes-le-Chateau til Da Vinci Mysteriet, og Erling Haagensen ser også en forbindelse videre til Bornholm.

Men er der da noget guddommeligt ved den geometriske måde, kirkerne i de to områder så langt fra hinanden er anbragt på?

-- Ifølge forestilling fra middelalderen brugte Gud en passer, da han skabte verden. Gud har jo brugt geometri mange steder i sit skaberværk, så det er da naturligt, at når man vil tilbede Gud i nogle bygninger, så laver man noget, som nærmer sig den perfekte geometri, når man skal anbringe dem i landskabet, siger Erling Haagensen.

Han viser, hvordan kirkerne på Bornholm blandt andet passer ind i den femtakkede stjerne, pentagrammet, som spiller en stor rolle i Da Vinci Mysteriet, og han mener, at den vilde skattejagt passende kan fortsætte på solskinsøen.





Også korsfarere blev inspireret

Flere religionshistorikere har beskæftiget sig med den inspiration, som korsfarerne havde med sig hjem fra Jerusalem efter 1099, men besøgende i Jerusalem kunne også før den tid rejse hjem med samme inspiration. Byggelysten med hensyn til runde kirker både herhjemme og i resten af Europa, havde med korstogene at gøre. Flere korsfarere, herunder også de i vor tid meget omtalte ridderordner, johanniterridderne og tempelridderne, men også private adelsmænd fik opført kirker efter deres hoved. Et eksempel på sidstnævnte ses i Northampton i England, hvor en rundkirke blev opført på foranledning af Simon of Senlis, der deltog i det første korstog. Rundkirken i Cambridge blev opført af Johanniterne (også kaldet Hospitalsridderne) og tempelridderne opførte også en rundkirke, nemlig Temple Church i London, mens en anden er 12-kantet (Tomar) og flere er ottekantede. En del korsfarere (herunder tempelridderne) og lokale i Jerusalem mente i middelalderen,, at Klippemosken (Kubbat al-Sakhra) var en del af det tidligere tempel og indrettede den til kirke. Klippemoskeen var bygget som et byzantinsk martyrium (ottekantet), og i dets indre var den inspireret af Gravkirken. Så for tempelridderne var det en optimal måde at bygge kirker på, med ottekantet ydre (som Salomos tempel, eller Templum Domini - hvilket i virkeligheden var Klippemoskeen) og med en indre rotunde omkring det allerhelligste



Externe referencer

For yderliger information, prøv at se på følgende hjemmesider:



Temple Church, London

Knights Templar

The Knights Templar

Knights Templar

Knights Templar

Knights Templar

Knights Templar and Rosslyn

Knights Templar

Knights Templar in England

Round Churches - are they Knight Templar Churches?

Sacred Sites of the Knights Templar

The History of the Knights Templar in relation Scottish chronology

The Templar Church of St. Michaels - Garway

Churches Were Always Built to a Circular Design

Bornholm som Skjulested

Rundkirke

rundkirker uden for Bornholm

Convent of the Order of Christ



Locations in The Da Vinci Code






















Bemærk:

Jeg har fået følgende kommentar fra en, der har læst denne side, hvor han morsomt nok mener, at Haagensen har aflivet forbindelsen til tempelridderne, selv om "han ikke vil indrømme det", hvordan kan man overhovedet sige sådan noget ??? Og som desuden vil lave CENSUR på internettet ved at kræve at disse oplysninger fjernes, fordi han ikke er enig med mig !!

Han mener at der også er faktuelle fejl uden direkte at nævne nogen specifikke i sin henvendelse. Så det er jo op til den enkelte læser at gøre, som man jo altid bør gøre, når man læser noget på internettet, studere flere kilder, også dem, der giver udtryk for modsatte meninger, og så ud fra det danne sin egen mening om tingene ud fra de forskellige kilder.

Hvad der står her er et udtryk for min mening, ikke nødvendigt den endegyldende sandhed .

Kommentaren modtaget:

Jeg er faldet over din beskrivelse af tempelridderne og de bornholmske rundkirker.

Ærlig talt, så burde du undgå at blamere dig med den beskrivelse, den rummer mange faktuelle fejl ud over en overfortolkning af Haagensens teorier.

Haagensen har selv aflivet forbindelsen til tempelridderne (selv om han ikke vil indrømme det).

Gør verden en tjeneste: fjern din web-side.


 
  Indledning
  Rejser
  Fotogalleri
  Kalender
  Links
  Europa >>
         Belgien
         Danmark >>
                  Bornholm
                  Fyn
                  Jylland
                  Sjælland
                  Øerne
         England
         Frankrig
         Grækenland
         Holland
         Irland
         Italien
         Malta
         Norge
         Portugal
         Skotland
         Spanien
         Sverige
         Sweitz
         Tyskland
         Wales
         Østrig
  Verden
  Arkæoastronomi
  Orbs fænomener
  Tempelridderne
  Glastonbury Webcam
  Karon beach
  Free PageRank Checker
































Wrong sid