Megalitter på Sjælland


PÅ Sjælland er der mange spændende stendysser.

Megalitgravene / Storstensgravene

Området omkring Tystrup-Bavelse Sø rummer mange langhøje, dysser og jættestuer. Kellerød-dyssen [sb. 1] er med sine 124 m Sjællands længste langdysse. I skovene ligger en del megalitter bevaret, men også i det åbne land ligger mange. Her er desuden oplysninger om adskillige sløjfede dysser. Udover megalitter er registreret adskillige stenalderbopladser (sb. 25 og 29) og der må være mange andre. Den store koncentration af forskellige gravanlæg/territoriemarkeringer indikerer, at søerne og formodentlig også de tilløbende vandløb har spillet en væsentlig rolle i yngre stenalder.



Megalitgravene/Storstensgravene

Periodens gravskikke betyder bl.a., at der i Øresundsregionens kulturlandskab endnu er markante spor efter disse tidlige og driftige bønder i form af storstensgrave. De såkaldte dysser og jættestuer. Tilsammen kaldes de for megalitter.

I dagens Danmark kendes omkring 6.000 stendysser og 700 jættestuer, men ofte er det dog kun resterne af dem, man kan se. Kvalificerede beregninger anslår, at der oprindeligt har været 20-25.000 af disse megalitter i perioden 3.500-3.200 f.kr..(Jf. Odense Museum)

Traditionelt daterer man normalt stendysserne til tidlig neolitikum og jættestuerne til mellemneolitikum, men de to megalitter hører dog uløseligt sammen. Storstensgravene blev i flere hundrede år benyttet først som enkeltmandsgrave (til Høvdinge?) og senere som lokalområdets fælles gravplads.

Langhøje En speciel type af grave, de såkaldte ”langhøje” var en slags forløbere for det egentlige dyssebyggeri. De er dateret til den ældste del af bondestenalderen - altså den del, der betegnes som tidlig-neolitikum.

Langhøjene kan virke meget imponerende, selvom højden ofte kun er nogle få meter. Bredden er under 10 meter, men længden kan være ganske betydelig. Langhøjene er de første monumentale fortidsgrave over jordlaget, som vi kender. Til forskel fra de senere langdysser er selve gravkammeret ikke opbygget af sten, men af træ. Det som udefra kendetegner en langhøj er imidlertid, at hele det aflange, rektangulære gravområde er afgrænset af oprejste sten/randstene.

Et eksempel på en sådan langhøj er den såkaldte ”Jättegrav” ved Trelleborg i Skåne. Her er der ca. 60 stene omkring gravområdet tilbage, men i stenalderen har der ganske givet været mindst det dobbelte. Graven er kun ca. fem meter bred, men er til gengæld hele 64 meter lang. Dette gør den til den største af sin slags i Sverige.

Runddysser Dysser er stenkammergrave, hvor man på store støttesten placerer en større stenblok. Blandt dysserne skelner man –alt efter form- mellem runddysser og langdysser. Mellemrummene mellem de store sten har man udfyldt med mindre sten lagt oven på hinanden.

I nutiden ser man ofte dysser, som er helt fritstående. Sådan var det ikke i fortiden. Da lå disse gravkamre næsten helt skjult under et lag af opkastet jord.

Skegridyssen

Gantoftedyssen

Dysse ved Höör i Skåne

Klosterris Hegn i Nordsjælland

Langdysser

Ofte dannede højens kanter en kvadratisk platform markeret med randstene. Resterne efter en langdysse er bl.a. gravet ud i Fosie udenfor Malmø. I 1980´ erne blev den rekonstrueret i Skånes Dyrepark tæt ved Höör i midten af Skåne.

I Nordsjælland, ved Trollesminde tæt ved Hillerød, fandt man i 1855 en af Danmarks største langdysser: ”Rokkestenen”. Langdyssen er 40 meter lang og 25 meter bred og består af et kisteformet gravkammer, som er omkranset af en række randsten, hvoraf nogle af dem er ca. to meter høje. Taget på langdyssen, dækstenen, måler ca. to gange tre meter og vejer skønsmæssigt 12-14 tons. Under udgravningen af den kolossale dæksten opdagede man, at stenen kunne rokkes frem og tilbage. Således fik ”Rokkestenen” sit navn. Hillerød Kommune har i 2007 i samarbejde med Nationalmuseet ryddet området omkring fortidsmindet, så man på marken mellem Peder Oxes Allé og motortrafikvejen kan glæde sig over synet.

Langdysse ved Hillerød

Jættestuer

Jættestuerne er et rektangulært eller ovalt gravkammer ofte benyttet som kollektiv gravplads. De er opført inden for et relativt kort tidsafsnit og hører i Danmark tidsmæssigt til omkring mellemnolitimun ca.3.200 f.Kr.

Jættestuerne er en arkitektonisk videreudvikling af dysserne forstået på den måde, at selve gravkammeret nu er vældig stort og har flere dækstene. For at komme ind til gravkammeret skal man igennem en 4-6 meter lang og trang gang. Der findes desuden jættestuer med to gravkamre.

På den skånske side af Øresund findes to velbevarede jættestuer, dels ved Barsebäck, dels ved Ålabodarna. Begge disse stenaldergrave kan man krybe ind i. Husk at tage en lommelygte med!

På den danske side af Sundet findes der, bl.a. ved Roskilde, en velbevaret jættesstue, hvor der er adgang året rundt. Og i skovene og på markerne i Helsingør Kommune er der mange, mere eller mindre, velbevarede spor efter både dysser og jættestuer.



Baseret på Kulturarvsstyrelsens Centralregister og med god hjælp fra Hørsholm Museum er de følgende kort sammensat over samtlige registrerede gravhøje i Nordsjælland - uanset højenes tilstand. De fleste registreringer stammer fra de sognebeskrivelser, som blev udarbejdet sidst i 1800-tallet før den voldsomme udbygning af Nordsjælland. Disse sognebeskrivelser blev ikke udarbejdet ens i de forskellige sogne. Bl.a. viser det sig, at man efterhånden strammede op, så man fik flere høje med baseret på interviews og indicier (la Cour 1927). De ældste sognevandringer vil således generelt være mindst dækkende. Farum og Ganløse sogne blev allerede berejst i 1875 af en ung Sophus Müller hjulpet arkitekten Schiødte, hvorimod Værløse sogn først blev berejst i 1889. Udgravningerne i Ryget Skovby tyder på, at Neergård her fik de fleste høje med. Efter Sophus Müllers gennemgang i 1875 af Ganløse Orned er der til gengæld fundet tre gange så mange høje her i 1900-tallet (bedre gik det øjensynligt i Farum Lillevang), men dette gælder til en vis grad også i Hareskoven, som Neergård berejste, da der også her er fundet yderligere høje i Laumann Jørgensens tid. Ved berejsningen af Farum har man ikke noteret sig, at udskiftningskort og 1682-matrikel taler om "De store dysser" ved for enden af Toftegårdsvej, Maglehøj ved Lillevangsvej og "Dysserne" ved Høveltevej. 2



http://www.dkconline.dk/ Fund og Fortidsminder. Det kulturhistoriske Centralregister. Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database med oplysninger om over 150.000 kulturhistoriske lokaliteter - på land og til havs





Lejre

Skibssætning Gl. Lejre er fra Vikingetiden ca. 800 – 1050. Skibssætninger er skibsformede stensætninger. Det er den eneste velbevarede Skibssætning fra 900-årene, den er ca. 80 meter lang, bredden over midten er ca. 10,5 meter. Af den nordøstlige side står endnu 13 + 2 sten, af den sydvestlige side står der 12 sten, andesteds på arealet 6 sten.

Nordfor ligger Grydehøj og Margrethe Sten:

Grydehøj blev udgravet i 1958, og har en diameter på 36 meter, højden er ca. 3 meter. Den indeholdt en brandgrav med rester af rige oldsager, guldtråde fra en fornem klædning, bronzestumper og jernnavler. Graven er dateret til ca. 550, den tid hvor de sagnomspundne Skjoldunger skulle have boet i Lejre! Navnet Lejre knytter de fleste danskere sammen med sagnkongerne ”Skjoldungerne”. Danmarks ældste kongeslægt. Margrethe Sten er måske en sidste rest af en skibssætning. Det er en fritstående sten, ca. 2 meter høj.

Rundhøjen Ravnshøj ligger lidt østfor Margrethe Sten. Den er fra Oldtiden og har en diameter på ca. 26 meter, højden er ca. 3,25 meter.

Lidt nordligere på venstre hånd ligger Hyllehøj, der er fra Oldtiden. Hyllehøj er ca. 30 meter i diameter, højden er ca. 5 meter.

Der er mange andre seværdigheder at se i Gl. Lejre-området: Bl.a ”Lejre Forsøgscenter” Se oversigtkort over Gl. Lejre-området, under foto ”Velkommen til Gl. Lejre-området".

Kongedyssen (Dæmpegårdsdyssen).

Tokkekøb Hegn lige nord for Blovstrød er meget rig på oldtidsminder fra især bondestenalderen (4.000 - 1.700 f.Kr.) I skovens sydlige del omkring "Lille Hjortemose" ligger ikke mindre end 4 langdysser samt flere gravhøje, og spredt i den centrale del ses yderligere en del gravhøje.

Den bedst bevarede dysse er dog "Dæmpegårdsdyssen" lige syd for Fr. VII´s vej i norddelen af skoven. Her kan du opleve en smuk langdysse med to gravkamre, som blev opført omkring 3.400 f.Kr. Langdyssen kaldes også "Kongedyssen", idet Kong Fr. VII. deltog i udgravningen af den i 1860.

Kongens navnetræk og datoen 30/5 1860 står indhugget i en randsten i nordvesthjørnet til minde om begivenheden. På sydsiden af den store overligger er indhugget initialerne L.D. (Louise Danner). Den 25. juni 1903 blev dyssen fredet.

Stuehøj Stuehøj ligger nystaureret i et grønt område midt i Ølstykke, og tæt ved en S-togstation. Stuehøj blev allerede i 1834 tømt for oldsager ved en privat udgravning. Adgangen til jættestuen foregik gennem et hul i loftet på højens top, fordi den oprindelige indgang var tilkastet med jord.

I midten af 1960"erne blev adgangen til Stuehøj spærret, da der var fare for sammenstyrtning.

I 2006 er Stuehøj blevet restaureret, og fremstår i dag som en stor flot gravhøj med indgang til jættestuen.

Selv om Stuehøj blev tømt for oldsager i 1834, fandt man alligevel nogle gode fund, bl.a en flintøkse, et par flintdolke, samt en ragekniv af bronze, fra den sidste del af bronzealderen. Se billeder under fund.

Den flotte gravhøj med jættestue er absolut et besøg værd. Beliggenheden tæt ved S-togstationen, gør det nemt at besøge den.

Husk en lygte når du skal ind i jættestuen, der ligger en sten i hver sin ende, som rager op fra gulvet, og uden lys kan man nemt falde over dem.

Elverhøj

Stevns - "Elverkongensrige" ******

Bronzealderhøj, der har fået navn efter J.L.Heibergs skuespil 'Elverhøj', og som har inspireret H.C. Andersen til eventyret. Højen hed tidligere Ellehøj. Sagn kan fortælle, at i høsttiden efter mørkets frembrud står højen ofte på gloende pæle, så man kan se elverfolket danse i højen.

Ved Barup lige øst for vejen Hellested og Karise ligger en bronzealderhøj med en storslået udsigt over Tryggevælde Ådal. Højen er kendt over det ganske danske land som "Elverhøj" - elverkongens bolig. Hvidtjørnen på højen er ifølge et gammelt sagn en gave fra høvdingen på Stevns. Elverfolket værnede tilsyneladende nidkært over gaven. I hvert fald foræller andre sagn om folk, hvis heste døde, efter de havde taget grene fra tjørnen!

Elverkongen herskede over Stevns Herred og tålte ingen anden konge i sit rige. I Danmarks mest opførte skuespil "Elverhøj" vovede den danske nationalkonge, Christian IV, dog at overskride Tryggevælde Å og betræde Stevns jord med de berømte ord: "Vel er dette ikke Rubicon, og vel er jeg ikke Cæsar, dog siger jeg: Jacta est alea (terningerne er kastet)", inden han ilede til sin kongsgård for at optrevle gamle rænker og forene de unge elskende med de lige så berømte ord: "Og nu af sted til Højerup".



Valby hegn rummer mange flotte oldtidsmonumenter - især i den vestlige del af skoven, hvor der ligger ikke mindre end 7 langdysser fra Den tidlige bondestenalder fra. ca. 4.200 til 2.800 f. Kr. også kaldet Tragtbægerkulturen . En afmærket og skiltet rute viser vej.

Flere af langdysserne er meget velbevarede med næsten intakte gravkamre, og demonstrerer således på fornemmeste måde viser stenalderfolkets evner for byggeri for mere end 5.000 år siden. På toppen af flere dæksten over gravkamrene ses flere steder indhuggede "skålgruber": Små indhuggede, cirkelformede fordybninger.



Externe referencer

For yderliger information, prøv at se på følgende hjemmesider:

toBeAdded











MegalitCulture
MegalitCulture large

Megalit kulturens
udbredelse i Europa

 
  Indledning
  Rejser
  Fotogalleri
  Kalender
  Links
  Europa >>
         Belgien
         Danmark >>
                  Bornholm
                  Fyn
                  Jylland
                  Sjælland
                  Øerne
         England
         Frankrig
         Grækenland
         Holland
         Irland
         Italien
         Malta
         Norge
         Portugal
         Skotland
         Spanien
         Sverige
         Sweitz
         Tyskland
         Wales
         Østrig
  Verden
  Arkæoastronomi
  Orbs fænomener
  Tempelridderne
  Glastonbury Webcam
  Karon beach
  Free PageRank Checker