Megalitter på Bornholm


Bornholm er væsentlig forskelleig fra det øvrige Danmark på grund at naturen og at det er en klippeø.

Gryet - bautasten



Bornholms største samling af bautasten beliggende i en lille skov.

Vejvisning

Ved Bodils kirke er der ved Bjergegårdsvej skilt, der viser vejen.

Parkeringforhold

Fra en lille P-plads fører en spadsersti over Øleåen til bautastenene.



Hammershus Slotsruin



Opført af kirkemagten i Danmark (ærkebiskoppen i Lund) efter midten af 1200 tallet for at beskytte sig imod kongemagten.

Hammershus indtager derfor en plads i den regnum-sacerdotium strid, der udspilledes i middelaldertidens Europa - og som også fandt sted her i Danmark.

Ved reformationen overgik Hammershus til kongen.

Det blev forladt omkring 1745 og forfaldt.

Noreuropas største borgruin







Helleristninger ved li. Strandbygård

Helleristningsfeltet ved Ll. Strandbygård er det største på Sydbornholm.

Helleristningerne findes her på en lille klippe, der ligger i flugt med den omgivende markoverflade. På kloppefladen er afbildet 11 store hjulkors.

Det største af hjulkorsene har en dobbelt ring og to hornlignende udvækster. Omkring hjulkorsene ses et halvt hundrede skåltegn, hvoraf fire er forbundet i en korslignende figur. Helleristningerne ved Ll. Strandbygård blev fundet i 1878.

I samme område har man i tidens løb fundet flere helleristningssten med skålguber. Disse er sammen med en række gravhøje fra bronzealderen fjernet i tidens løb. Meget tyder på, at her har været en tæt bebyggelse i dette tidsrum.

Drej fra Søndre Landevej af mod Ll. Strandbygård.

Parkering udenfor gården, skilt viser herfra vejen til helleristningerne



Ingen dansk landsdel kan fremvise så mange og forskelligartede fortidsminder som Bornholm. De ældste synlige levn fra menneskers færden på øen er dysser og jættestuer, som er gravmonumenter fra den yngre stenalder (4000-1800 f.Kr). Disse monumentale anlæg blev opført i tiden fra 3600-3200 f.Kr. I modsætning til det øvrige Danmark blev der kun opført få dysser på Bornholm, og kun et fåtal af disse er bevaret i dag (7, 10). Også jættestuerne afviger fra det øvrige land, idet kamrene generelt er mindre (2, 4, 7, 9). l ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) begravede man de døde ubrændte i træ- eller stenkister under store kuplede jordhøje (40). I den yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) brændte man de døde og bisatte dem under små stenhøje, såkaldte røser (32, 37). Denne gravform er især knyttet til stenede og muldfattige egne af Skandinavien. På enkelte af de bornholmske røsegravpladser ses endvidere de specielle skibsformede røser, der også har dækket over ligbrændingsbål (38). Bronzealderens helleristninger kendes især fra Bornholm. På de store klippeflader og større sten finder man indhuggede skibe, fødder, cirkler, hjulkors, skålgruber m.m. (5, 26, 27, 31). I den ældre jernalder (500 f.Kr. -- 400 e. Kr.) begravede man almindeligvis resterne fra ligbålet i et hul i jorden, en såkaldt brandplet. Mod slutningen af perioden blev ligbrændingsskikken ikke længere enerådende, og man begyndte igen at begrave de døde ubrændte. Denne gravskik, som der ikke havde været tradition for siden den ældre bronzealder, blev meget almindelig i yngre jernalder (400-800 e.Kr.). I denne periode begravede man de døde under stenlægninger eller lave, forholdsvis brede høje af jord eller sten (13). Bornholm er det sted i landet, hvorfra der kendes flest. Disse indskriftsløse mindesten kan markere grave fra bronze- og jernalderen. De ældste bautasten blev placeret enkeltvis og ofte øverst på en lille gravhøj eller røse (32). Fra jernalderen kendes bautastensamlinger, hvor flere sten tilsammen danner cirkulære (12, 25) eller skibsformede (19, 24) stensætninger. Dele af tilsvarende stensætninger formodes udover enkeltstående bautaer også at indgå i de største bautastensamlinger (14, 21). Fra jernalderen kendes også flere tilflugtsborge (11, 15). De er anlagt fjernt fra havet på højtliggende svært tilgængelige bakkedrag. Et voldanlæg fra vikingetiden (800-1100 e.Kr.) er opført omtrent midt på øen -- muligvis af den kongemagt, som ifølge en engelsk rejseberetning fra ca. 890 e. Kr. beherskede øen på dette tidspunkt (36). Ved overgangen til kristendommen blev der rundt omkring på øen rejst over 40 runesten. De fleste har et kristent præg og er rejst mellem 1050 og 1150, dvs. efter, at skikken ophørte i det øvrige Danmark. Hovedparten af runestenene findes i dag ved kirker og broer, hvor de har været genanvendt som byggematerialer (3, 22, 23, 34).

Flere steder finder man ruinerne af små middelalderlige kapeller (29) og boder (18). De er opført i forbindelse med sildefiskeriet, som opstod langs øens øst- og nordkyst i perioden fra 1200-1400. I tilknytning hertil ses enkelte steder helligkilder (29). Derudover kendes tomten af et kapel, der var tilknyttet øens eneste spedalskhedshospital (8). Middelalderens store borge, Hammershus (30) og Lilleborg (35), blev opført til forsvar af henholdsvis kirke- og kongemagtens interesser på øen. Kystskanser og bavne har derimod været af stor betydning som værn for befolkningen. Idag er der bevaret mere end hundrede skanseanlæg på Bornholm. De ældste har været fodfolkeskanser. Det drejer sig om lave volde anlagt nær strandkanten på kyststrækninger med gode landgangsforhold. Historiske kilder omtaler sådanne skærmvolde allerede omkring 1400. Mange af skanserne er i tidens løb udbedret flere gange, og deres anvendelse har således strakt sig over flere hundrede år (6, 13, 33).

Efter tabet af de østdanske landsdele i 1660 blev Bornholm Danmarks forpost mod øst. Fæstningsværkerne ved Rønne og Christiansø blev derfor opført som støttepunkter for den danske flåde (1). Endvidere opførtes i 1700-1800 tallet en række kanonbatterier på flere kystfremspring øen rundt (16, 17, 20, 28).

På kortet er nogle af de mest seværdige fortidsminder på Bornholm nummereret i en rækkefølge, der starter syd for Rønne. Herfra følges en rute øen rundt. Fortidsminder, der i folderen er mærket med H, er normalt tilgængelige for kørestolsbrugere. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt med en hjælper. Der er fri adgang til de fortidsminder, der er nævnt i folderen, men mange af anlæggene ligger på privat ejendom. Vis derfor hensyn og lad være med at benytte fortidsmindet som rasteplads. Alle fortidsminder er fredede ved lov. Hærværk, beskadigelser og enhver form for gravning er strafbart. Med mindre der foreligger skriftlig tilladelse, er det forbudt at anvende metaldetektor i statsskovene, på amtslige og kommunale områder, på fredede fortidsminder og på steder, hvor der foretages arkæologiske undersøgelser.

1. Kastellet og Kanondalen. Bastion og kanontårn, Kastcllet, Aa den eneste bevarede rest af fæstningsværkerne omkring Rønne fra 1689. Kastellet med tilhørende magasinbygninger er idag indrettet til Forsvarsmuseum. Neden for kystskrænten mod Rønne Havn ligger Bornholms største batteriskanse, Kanondalen. > Ved vejkrydset Zahrtmannsvej -- Søndre Alle drejes mod Galløkken Camping, Skilt anviser vejen til Kastellet og Forsvarsmuseum, P-plads ved museet. Ved havnen er der for enden af Skansevej en større parkeringsplads tæt ved batteriet i Kanondalen. H

2. Arnager.

Lille jættestue fra yngre stenalder. > Fra Søndre Landevej drejes mod Arnager ad Arnagervej. Ved P-plads kort før Arnager fører en sti hen til jættestuen. H

3. Nylars kirke.

I rundkirkens våbenhus ses to runesten med kristne indskrifter. > Rundkirken ligger lidt nord for Nylars by ved Kirkevej. Kirken er åben fra 9-17, undtagen på søndage. H

4. Lundestenen.

Bornholms største og bedst bevarede jættestue fra den yngre stenalder. > Drej af ved Hovedgårdsvejen mod Tornegård. Ved gården er der P-plads og skilt, der viser hen til jættestuen. Spadserestien går over en dyrket ager.

5. LI. Strandbygård. Helleristningssten fra bronzealderen med hjulkors og skålformede fordybninger. > Drej fra Søndre Landevej af mod LI. Strandbygård. Parkering uden for gården, skilt viser herfra ve]en til helleristningen.

6. Sose Odde.

130 m lang skanse. Volden er flere steder mandshøj. > Fra Søndre Landevej drejes ad Sosevejen mod Sose Odde, hvor der er P-plads. Skansen ses på skrænten neden for parkeringspladsen.

7. Vasagård.

Langhøj med to stenkamre fra yngre stenalder østsiden et dyssekammer og i vest en jættestue med et blændet indgangsparti. > Drej ad Vasegårdsvej mod Vasagård. P-plads ved vejen nord for gården. Skilt viser herfra vejen til langhøjen, langs med og over Læsåen.

8. Spidlegårds kapel.

Ruin af kapel, der var tilknyttet en Sankt Jørgensgård, d.v.s. spedalskhedshospital. > Ca. 1 km nordvest for Åkirkeby viser skilt fra Rønnevej vejen til kapellet. Parkering ved ruinen. H

9. Jættedal.

Lille jættestue fra yngre stenalder med bevarede karmsten og tørmur. > Drej ved Dalegårdsvej mod Jættedal. Skilt viser, hvor en spadseresti fører hen til jættestuen.

10. Stenebjerg.

En anseelig langhøj med 14 store randsten. Højen har antagelig dækket over et eller flere dyssekamre fra den yngre stenalder. > Fra Østre Sømarksvej drejes af mod Trekanten. Langhøjen lig ger i en privat have på den vestlige side af vejen. H

11. Ringborgen.

Tilflugtsborg fra jernalderen. På den yderste del af et højtliggende næs er opført en 115 m lang og op til 3 m høj jordvold med foranliggende grav. > Fra Pederskervej er der ved Bukkevadsvej skilt mod Ringborgen. Ved Borregård er der en stor P-plads og et skilt, der viser vejen til borgen.

12. Hjortebakken.

Lille bautastensamling og en "domarring" med 9 sten. : Fra Rønnevej drejes der i vejsvinget ved Skovgård ad en lille skovvej mod syd. Parkering ved indkørslen. Ca. 200 m inde ad skovvejen viser et skilt ind til bautastenene. H

13. Balka.

Kraterrøser fra jernalderen samt Bornholms længste skærmvold "Langeskanse". > Ca. 2 km syd for Nexø drejer man ad Skansevej mod Balka Strand. Kraterrøserne findes bag Langeskanse ca. 500 m nord for P-pladsen.

14. Gryet.

Bornholms største samling af bautasten beliggende i en lille skov. > Ved Bodils kirke er der ved Bjergegårdsvej skilt, der viser vejen til bautastensamlin gen. Fra en lille P-plads fører en spadseresti over Øleåen til bautastenene.

15. Gamleborg i Paradisbakkerne.

Velbevaret tilflugtsborg fra jernalderen. Langs kan ten af en stejl klippeknude er opført en vold af sten og jord. Ved indgangen i vest er der en dobbelt forvold. > Ved Slamrebjergvej er der parkering og rasteplads. Herfra viser skilte vejen til borgen, der ligger ca. 200 m nordøst for P-pladsen.

16. Malkværnskansen.

Kanonbatteri med plads til 2 kanoner. > Ca. 1 km nord for Nexø fører en lille sti mod øst forbi Kurrehøj ned til kyststien. Skilt viser herfra vejen til batteriet.

17. Gulhalsbatteri.

Batteriet har 2 stensatte kanonbænke. > Ca. 2 km nord for Nexø drejes ad Svenskehavnsvej. Fra parkeringspladsen fører kyststien mod Svaneke forbi skansen.

18. Frennemark.

Ruinerne af boder fra det middelalderlige sildefiskeri. > Drej mod Hullehavn ad Reberbanevej. P-plads ved idrætshal. Herfra fører flere stier til kysten. Syd for Frennehavn tangerer kyststien de bedst bevarede boder.

19. Hellig Kvinde.

Enkeltstående bautasten, Hellig Kvinde, samt hendes børn. De mindste sten indgår i en skibssætning. > Stenene står på kystsiden af vejen sydøst for Gyldensåens udløb. H

20. Bølshavn.

En markant, men delvis nedslidt skanse. Her ses to stensatte kanonbænke. > Skansen findes på åbent strandområde ca. 500 meter sydøst for Bølshavn. 21. Louisenlund.

Bornholms næststørste bautastensamling > Fra Østermarie-Svanekeiandevejen drejes mod syd ad Louisenlundvejen. Bautastensamlingen ligger vest for vejen. H

22. Brohusstenen.

Runesten fra vikingetiden. Stenen er speciel, idet indskriften er anbragt på den ene smalside. > Ca. 1 km øst for Østermarie by drejes fra landevejen mellem Østermarie og Svaneke mod syd ad Lyrsbyvej. Stenen står ved Brohus Bro vest for vejen.

23. Østermarie kirke.

4 runesten fra vikingetid-tidlig middelalder, samt ruinerne fra en romansk kirke med særprægede bygningstræk. > Kirken ligger i den sydlige udkant af Østermarie by syd for landevejen til Svaneke. H

24. Troldskoven.

Klippehule med bopladsrester fra yngre stenalder samt bautasten og skibssætning fra jernalderen. > P-plads ved Søndre Strandvej øst for Stammershalle. Herfra fører skovstier ind til anlæggene.

25. Stammershalle.

Røser fra bronzealderen, gravanlæg fra jernalderen samt flere bautasten. > Nordvest for Hotel Stammershalle fører spadseresti hen til fortidsminderne, der ligger på at åbent klippeterræn ud imod kysten.

26. Storløkkebakken.

Helleristningsfelt med skibsbilleder, omrids af fødder og skåltegn fra bronzealderen. > Ca. 500 m syd for Allinge by fører en sti i et markskel hen til klippefladen.

27. Madsebakke.

Danmarks største helleristningsfelt fra bronzealderen. På en skrånende klippeflade er afbildet skibe, fodtegn, hjultegn og et stort antal skålgruber. :: Ved Nordlandshallen er der via Stadionvej flere skilte, der viser hen til helleristningerne.

28. Sandvig.

Kanonbatteri med 3 større og 1 mindre kanonbænk. > Batteriet ligger ved Strandpromenaden, vest for Sandvig havn og den gamle rådstue. H

29. Salomons kapel.

Ruin af lille, middelalderligt kapel. Nordvest for kirkegårdsdiget ligger en af Bornholms ældste helligkilder. > Ruinen ses, når man følger kyststien rundt om Hammerknuden.

30. Hammershus Slotsruin.

Ærkebispens borg og Bornholms hovedbefæstning fra 1260 til 1689. > Stor P-plads ved Hammershusvej og Slotsgården. I Slotsgården er der indrettet en udstilling om borgen.

31. Blåholt.

Ved Blåholt findes to helleristningsfelter fra bronzealderen. Her ses flåder af skibe, menneskeskikkelser, hjulkors og skålformede fordybninger. > Fra Rønnevej er der skilte der viser hen til hellerist.

32. Knægten.

Gravplads med røser og bautasten fra den yngre bronzealder. > P-plads ved Borrelyngvej syd for vejen til Hammershus. Kortbord og skilt viser vejen til Knægten.



33. Hasle - Hellig Peder. Langs kysten mellem Hasle og Hellig Peder ses flere lave skærmvolde. > Teglkåsvej fører tæt forbi de fleste af skanserne. H

34. Brogårdsstenen.

Bornholms største runesten. > Den står øst for landevejen mellem Rønne-Hasle og nord for Simblegårdsvej, der fører til Klemensker. H

35. Lilleborg.

Kongens borg i Almindingen. Ødelagt i 1259 under ærkebispestriden. > P-pladser ved amtsvejen nord for og nordvest for borgruinen. Herfra fører flere stier op til borgen.

36. Gamleborg i Almindingen.

Bornholms største tilflugtsborg og ældste kongsborg. Anlagt i vikingetid og forbedret i tidlig middelalder. Opgivet som befæstning ved opførelsen af Lilleborg omkring 1150. > Fra P-pladserne i Ekkodalen og ved Lilleborg er der flere skovstier, der fører hen til Gamleborg.

37. Segen.

Velbevaret røsegravplads fra yngre bronzealder. > P-plads ved Segen Skovfogedbolig. Skovsti fører herfra hen til røserne.

38. Vestermarie Plantage.

Røsegravfelt fra bronzealderen med skibsformede røser, > Fra Plantagevej drejes mod vest ad Ellevej. Kort efter Galgebakkevej, der mod nord fører til Galgebakken, ligger der to ryddede felter med skibsformede røser. På Galgebakken er der ud over 2 skibsformede røser 14 almindelige, runde røser. Den største af dem har senere været benyttet som galgebakke.

39. St. Bjergegårdsbakken.

14 stående og 3 væltede bautasten samt flere røser fra bronzealderen. > P-plads ved Bjergebakkevej, herfra henviser skilt til gravpladsen.

40. Tillehøjene.

6 store gravhøje fra den ældre bronzealder. > Fra Haslevej drejes af mod Skovly ad Skovlyvej, ca. 200 m fremme fører vejen lige gennem højgravsfeltet.

Externe referencer

For yderliger information, prøv at se på følgende hjemmesider:

toBeAdded











MegalitCulture
MegalitCulture large

Megalit kulturens
udbredelse i Europa

 
  Indledning
  Rejser
  Fotogalleri
  Kalender
  Links
  Europa >>
         Belgien
         Danmark >>
                  Bornholm
                  Fyn
                  Jylland
                  Sjælland
                  Øerne
         England
         Frankrig
         Grækenland
         Holland
         Irland
         Italien
         Malta
         Norge
         Portugal
         Skotland
         Spanien
         Sverige
         Sweitz
         Tyskland
         Wales
         Østrig
  Verden
  Arkæoastronomi
  Orbs fænomener
  Tempelridderne
  Glastonbury Webcam
  Karon beach
  Free PageRank Checker